Som bekendt betaler bankerne minusrente på 0,65 procent på indlån for 160 mia. kr. i Nationalbanken, svarende til en samlet strafrente på ca. én mia. kr. årligt. Men bankerne har samlet set slet ikke formået at vælte merudgiften over på erhvervskunderne, som typisk er dem, der indtil videre er pålagt negative renter på større indeståender.
Erhvervslivets indlån i danske banker udgør 264 mia. kr. Med en gennemsnitlig minusrente på kun 0,04 procent, ifølge Nationalbankens statistik, kradser bankerne kun godt 10 mio. kr. ind i negative renter hos deres kunder. Med fuld overvæltning ville regningen have lydt på 1,7 mia. kr. Økonomisk Ugebrev har stukket en finger i jorden hos en stribe store og mellemstore erhvervsvirksomheder, som her fortæller om, hvordan de stort set undgår at betale minusrenter i banken, trods typisk store summer i likvide beholdninger. For de børsnoterede selskaber har betydelige aktietilbagekøb og udbytter afhjulpet en del af ”problemet,” men ikke løst det.
CFO i DFDS (likvider 441 mio. kr.) Torben Carlsen siger, at selskabet for at nedbringe den samlede likviditet har førtidsindfriet flere banklån og obligationslån. ”Vi har over en periode arbejdet på at få reduceret vores kassebeholdning. Vi har i flere tilfælde valgt banker, som endnu ikke tager minusrenter på indlån. Så minusrenterne er også ved at blive en konkurrenceparameter mellem bankerne.”
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 26.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
