Den bevægelse, der har været i gang siden finanskrisen drastisk ændrede markedet, ser ud til at fortsætte. Således viser de seneste tal fra Nationalbanken over virksomhedernes ind- og udlån i pengeinstitutterne, at de ikkefinansielle selskabers samlede indlånsunderskud fortsat falder. Alene i perioden fra september 2013 til oktober 2014 er dette indlånsunderskud faldet fra 141 mia. kroner til 77 mia. kr. – altså næsten en halvering. Bevægelsen gælder for alle sektorer, men dog ikke så udpræget for landbrug, hvor indlånsunderskuddet kun er mindsket med 1 mia. kr. til 14,5 mia. kroner. For liberale erhverv er der tale om et samlet indlånsoverskud, der er vokset fra knap 12 mia. kroner til godt 25 mia. kroner i perioden.
Set over en længere periode toppede pengeinstitutternes udlån til de ikke-finansielle virksomheder i slutningen af 2008 med 604 mia. kroner. I løbet af 2009 faldt udlånene til 530 mia. kroner, og de næste to år med yderligere ca. 100 mia. kroner. Ved udgangen af 2013 var udlånene kommet ned på 355 mia. kroner, og her i 2014 er der tegn på, at faldet er ved at klinge ud. Oktobertallene fra Nationalbanken viser således, at udlån til de ikke-finansielle selskaber nu er på 343 mia. kroner. Dermed kan faldet henover finanskrisen og frem til nu opgøres til 43 procent. Tallene underbygger de utallige udsagn, der gentagne gange har været fremme om, at pengeinstitutterne er særdeles tilbageholdne med at yde finansiering til virksomhederne. I det omfang virksomhederne har kunnet, har de i stedet fået finansiering i realkreditinstitutterne. Det har i perioder tilsyneladende været nemmere. Men også her har virksomhederne i udpræget grad mærket effekten af finanskrisen, i form at massivt stigende bidragssatser.
Også de personligt ejede virksomheder har siden finanskrisen satte ind oplevet faldende udlån fra pengeinstitutterne, men ikke i samme relative, massive omfang. Over hele perioden er udlånene fra pengeinstitutterne faldet fra godt 140 mia. kroner til nu 113 mia. kroner. Det svarer til et fald på 19 procent over hele perioden. Set over hele perioden siden finanskrisen satte ind er, indlånene fra virksomhederne faldet. Det gælder både de ikke-finansielle virksomheder under et, og det gælder også for de personligt ejede virksomheder. Derimod er lønmodtagerne indlån steget dramatisk.
Ved udgangen af 2008 havde de ikke-finansielle virksomheder indlån på 300 mia. kroner, og de er nu nede på 262 mia. kroner. Men ser vi på perioden siden september 2013, hvor nationalbanken udvidede sine opgørelser, så er der i denne periode på godt et år tale om en stigning i de ikke-finansielle virksomheders indlån på hele 37 mia. kroner. Det er samtidig med at udlån til den samme gruppe af virksomheder er forsat med at falde. Samme billede er i mindre omfang tilfældet for de personligt ejede virksomheder, hvor indlånene ved udgangen af 2008 var på 97 mia. kroner og nu er faldet til 73 mia. kroner. Denne gruppe har siden september 2013 øget deres indlån med 5 mia. kroner. For lønmodtagergruppen har der gennem hele perioden været tale om stigende indlån. Omfanget var tilbage i 2008 på 590 mia. kroner og er siden støt og roligt steget til nu at være helt oppe på 755 mia. kroner.
Værdipapirbenchmark
Både europæiske og globale aktier klarede sig i november en del bedre end de danske aktier med afkast på tre-fire gange så meget som de danske aktier. En af de virksomheder, der i november trak godt ned i det danske indeks, er A.P. Møller – Mærsk, der faldt med omkring 9 procent i løbet af måneden. Det er de markant faldende oliepriser, der påvirker koncernen negativt. For hele året ligger de danske aktier dog stadig bedre end globale og europæiske.
