Finanseksperten Johannes Raaballe skriver i den seneste udgave af tidsskriftet Finans/invest, at ATP i dag slet ikke lever op til sit oprindelige formål: Nemlig at udgøre et væsentligt supplement for de dårligst stillede pensionister. Han har regnet på tingene og konkluderer, at for den enkelte pensionist er ATP-udbetalinger stort set lige meget. Johannes Raballe efterlyser, at politikerne tager stilling til, hvad de vil med ATP
Der siges og skrives for tiden meget forskelligt om ATP, jf. blandt andet 30 sider i det seneste nummer af Finans/Invest. Et hovedargument for, at vi også skal have ATP fremadrettet, er, at ATP er et vigtigt supplement til folkepensionen for de dårligst stillede.
I denne kommentar diskuteres et konkret eksempel, der i modstrid med denne opfattelse viser, at ATP stort set ingen økonomiske betydning har for de dårligst stillede folkepensionister.
Hvis man i overensstemmelse med ATP’s formål skal sikre et vist niveau af forsørgelse for de dårligst stillede folkepensionister, skal man enten mindst 5-doble det årlige ATP-bidrag eller udfase ATP og lade staten stå for hele forsørgelsen af de dårligst stillede folkepensionister.
På ATP’s hjemmeside beskrives ATP-ordningens formål således (https://www.atp.dk/om-os/atps-historie): ”Folketinget vedtager i 1964 at oprette Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). De vurderer nemlig, at folkepensionen vil blive en tung udgift for staten og ønsker, at de ældre skal være sikret et vist niveau af forsørgelse. Det skal ske ved, at alle – gennem ATP – sparer op til deres egen alderdom.”
Det var formålet med ATP, som vi her 61 år efter kan se, slet ikke er blevet opnået. For en folkepensionist, der alene har folkepensionen og ATP, og som er uden væsentlig formue, udgør folkepensionen typisk 61% af pensionistens indkomst efter skat. Øvrige offentlige ydelser (boligstøtte, ældrecheck, varmetilskud, grøn check, mediecheck etc.) udgør 32% efter skat.
ATP’s andel udgør blot 7% efter skat. Ingen kan leve alene af folkepensionen og ATP. Staten har derfor været nødt til at kompensere ved at indføre boligstøtte, ældrecheck, varmetilskud, grøn check, mediecheck etc. for at sikre et vist niveau af forsørgelse.
Og der er selv herefter ikke noget at rutte med for folkepensionisten. Glædeligvis er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbygget i både niveau og til at omfatte en stadig større andel af befolkningen. Men fremadrettet må vi, baseret på oplysninger indhentet fra ATP, regne med, at mere end 30% af befolkningen stort set alene har folkepensionen, ATP og de offentlige ydelser at gøre godt med.
Da ATP 61 år efter oprettelsen alene tilvejebringer 7% af forsørgelsen, kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til at opretholde ATP i sin nuværende form. Forsørgelsen af de dårligst stillede folkepensionister foretages jo alligevel af staten.
Femdobles ATP-bidragene opnås først et vist niveau af forsørgelse om godt 40 år, altså mere end 100 år efter ATP-lovens vedtagelse. Jeg har svært ved at se, at arbejdsmarkedets parter skulle vælge at betræde den vej.
Det kræver således politisk indgriben, hvis ATP skal bevares, og ATP’s oprindelige målsætning om et vist niveau af forsørgelse for de dårligst stillede folkepensionister skal opnås. Mikset af ”boligstøtte, ældrecheck, varmetilskud, grøn check, mediecheck, helbredscheck etc.” tilvejebringer en fleksibel behandling af den enkelte folkepensionist.
Det kan en generel tillægspension ikke gøre. Det er en yderligere grund til at lade staten varetage forsørgelsen af trængte folkepensionister med små indkomster og uden væsentlig formue.
