Uddrag fra Swissquote, bearbejdet til dansk:
Data fra begge sider af Atlanten tegnede et blandet billede i går. I Europa indikerede PMI’erne for juli en langsommere ekspansion – eller hurtigere kontraktion i nogle regioner – mens servicesektoren i USA aftog til tæt på 50-mærket, tærsklen mellem ekspansion og kontraktion. Nye ordrer faldt, beskæftigelsen aftog, og mere bekymrende var det, at prispresset accelererede. Det er det sidste, investorerne ønsker at se, da højere inflation kan forhindre Federal Reserve (Fed) i at sænke renten.
Som reaktion på dette dæmpede markederne forventningerne til rentenedsættelser for september. Den amerikanske 2-årige rente steg til over 3,70 %, dog stadig under niveauet på 4 %, der blev set før sidste fredags jobrapport, hvilket genoplivede håbet om en rentenedsættelse på 25 bp. Fed-funds futures indpriser stadig en næsten 90 % chance for denne rentenedsættelse, delvist på baggrund af den opfattelse, at en aftagende økonomi vil tæmme inflationen over tid.
Den større ukendte er, om en opbremsning i forbruget kan opveje det inflationschok, som Trumps toldplaner har forårsaget – og om markederne kan absorbere en tvungen rentenedsættelse fra Trump uden at opleve en stigning i låneomkostningerne. Indtil videre ser markederne ud til at være villige til at følge med. Efter en kort periode med fordøjelse genoptager de indregning af risiko og vækst som sædvanligt – uanset om det drejer sig om eksploderende amerikansk gæld, dramatiske toldsatser eller politisk uforudsigelighed.
Når det er sagt, er efterspørgslen efter amerikansk gæld fortsat et spørgsmål: Finansministeriets salg af 3-årige obligationer på 58 mia. dollars mødte en svag efterspørgsel i går, og alle øjne er rettet mod dagens 10-årige auktion. Enhver svaghed kan genoplive bekymringer om gældsbæredygtighed – eller ej. Den amerikanske dollar stagnerer i mellemtiden nær sin 38,2% Fibonacci retracement på sin sommerlige genopretning og ser ud til at være klar til at genoptage sin bearish trend, tynget af handelskaos, finanspolitiske bekymringer og dueagtige forventninger fra Fed.
Amerikanske aktier faldt i går, men futures er en smule højere i dag i håb om, at rentenedsættelser i sidste ende vil understøtte værdiansættelserne. Palantir steg næsten 8% til et rekordhøjt niveau på stærke resultater. I modsætning hertil skuffede Super Micro Computer og AMD investorerne. AMD, den bedst præsterende chipaktie i Philadelphia Semiconductor Index, faldt mere end 6% efter lukketid, mens Super Micro faldt 16%. Hvis man zoomer ud, faldt halvledersektoren generelt på rapporter om, at Trump muligvis indfører told på chip- og lægemiddelimport. Trump fremlagde endda et toldinterval på 150-250% på lægemidler – næppe opmuntrende nyheder for schweiziske forhandlere, der landede i USA i går i håb om at rulle de 39% toldsatser tilbage, der blev indført i sidste uge. SMI-indekset holder vejret i håb om, at amerikanske handelsembedsmænd anerkender, at Schweiz’ eksport af guld med lav værditilvækst fordrejer dets handelsunderskud, mens dets import af amerikanske tjenester på 50 mia. dollars – som Microsoft-licenser – bør veje tungere.
Men Trump har ikke meget incitament til at overveje de argumenter. Hvad er alternativet – boykotte Microsoft Office og sende håndskrevne breve med brevduer? I dagens digitale verden er det sådan, forhandlingsstyrke (eller manglen på samme) ser ud. Og Europa synes at have meget lidt af den.
I Europa oplevede den franske industriproduktion en stigning på næsten 4 % i juni – den stærkeste i fem år – drevet af transportmaterialer og lempelser af forsyningskædebegrænsninger. De bredere udsigter for eurozonen er dog fortsat lunkne. Væksten hæmmes af regulatorisk rigiditet og et stædigt ufleksibelt arbejdsmarked. Stoxx 600 oplevede en beskeden stigning på 0,15 % i går, men i det nye geopolitiske miljø er forsvar og teknologisektoren ved at blive de sektorer, man bør eje, mens luksussektoren ser ud til at være i unåde. Ikke overraskende leverede europæiske teknologi- og forsvarsnavne solide resultater for 2. kvartal, mens luksussektoren kæmpede. Bankerne klarede sig også godt.
Europæiske energiselskaber rapporterede fald i indtjeningen – men ikke så stejle som frygtet. Både Shell og BP overgik forventningerne, fastholdt aktietilbagekøb og understregede kapitaldisciplin frem for aggressive grønne udgifter. Shell reducerer underpræsterende divisioner som Chemicals, mens BP nedskalerer sin strategi for vedvarende energi under aktivistisk pres. BP steg med 2,8 % på resultaterne, mens Shell er lavere siden regnskabsmeddelelsen. I Saudi-Arabien rapporterede Aramco sit tiende fald i omsætningen i træk og låner nu for at finansiere udbetalinger til aktionærerne, da lavere oliepriser bider på omsætningen. Aramco forsøger at opveje dette ved at øge produktionen i håb om, at højere volumen vil kompensere for lavere priser. Den svage amerikanske dollar og en aftagende global energiomstilling kan hjælpe.
Råolie tester nu en kritisk støtte nær 65,30 dollars pr. tønde. Dette niveau er under pres på grund af spekulationer om, at Rusland kan annoncere en luftvåbenhvile i Ukraine. Men i modsætning hertil kan Donald Trumps trussel om toldsatser på lande, der køber russisk olie, være optimistisk, hvis landene overholder aftalen. Indien skal nu afveje omkostningerne ved billigere russisk olie mod risikoen for at skade forholdet til et stadig mere protektionistisk USA. Prismæssigt vil en prisstigning på under 65 dollars pr. tønde sandsynligvis markere afslutningen på sommerens prisopsving og indvarsle en fornyet nedadgående tendens i tråd med højere udbud og usikre efterspørgselsudsigter for andet halvår.
