Fra Swissquote, bearbejdet til dansk:
De europæiske aktiemarkeder steg torsdag i håb om, at Donald Trump kunne mægle ved et møde mellem Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj . Putin har dog endnu ikke indvilliget i en dialog med Kyiv. Uanset hvad er amerikansk råolie under et vigtigt støtteniveau (og falder) i morges på grund af stigende håb om fremskridt – en bevægelse, der hurtigt kan vende, da Rusland ser ud til at være langt mindre entusiastisk over for at afslutte krigen i Ukraine end Trump er.
I mellemtiden kom forsvarsaktier under pres i går efter skuffende indtjening fra tyske Rheinmetall – et af de mest populære europæiske forsvarsaktier i år midt i USA’s nedskalerede sikkerhedsengagement i Europa og NATO’s løfter om at øge militærudgifterne. En forsinkelse i budgetgodkendelserne fra Tysklands nye regering, sammen med timingen omkring NATO-topmødet, udskød angiveligt nogle ordrer til andet halvår. Men investorerne var ikke modtagelige for undskyldninger. Rheinmetall-aktier faldt 8% og faldt til deres 100-dages glidende gennemsnit. Andre steder i sektoren var resultaterne for 2. kvartal blandede: Leonardo hævede sin prognose, BAE Systems opgraderede sin salgs- og EBIT-forventning, mens Dassault Aviation ikke levede op til forventningerne. Samlet set er udsigterne for europæisk forsvar fortsat positive – men værdiansættelserne kan have ligget over de grundlæggende forhold.
På trods af dette lukkede Stoxx 600 over sin 50-DMA, og selv det schweiziske SMI steg – dette på trods af at Schweiz efterlod Washington uden en bedre aftale end de nuværende toldsatser på 39 % på sin eksport til USA. Stigningerne i de europæiske indeks er dog fortsat skrøbelige, da disse toldsatser kan tynge de underliggende økonomier. Mit gæt er, at centralbankerne vil blive tvunget til at træde til med yderligere støtte.
Toldsatserne på 39 % har øget spekulationerne om, at den schweiziske nationalbank (SNB) kan ty til negative renter i andet halvår. I mellemtiden er forventningerne til Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsat blandede. ECB vil sandsynligvis holde renten uændret på det næste møde, men kan signalere en eller to yderligere rentenedsættelser inden årets udgang afhængigt af data. Mens inflationen i eurozonen forbliver under kontrol – delvist hjulpet af en stærkere euro – er der voksende divergens mellem medlemslandene, hvilket kan komplicere beslutningstagningen. Alligevel tror jeg, at biasen vil forblive dueagtig nok til at undgå yderligere pres på allerede anstrengte økonomier.
På den anden side af Atlanten var stemningen mere nedtrykt. Energiaktier trak markederne ned, da oliepriserne faldt – amerikansk råolie brød under 65 dollars pr. tønde og vendte tilbage til en mellemlangsigtet pessimistisk konsolideringszone.
Økonomiske data hjalp ikke: De første ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse steg til det højeste niveau siden november 2021, og en undersøgelse fra New York Fed viste stigende inflationsforventninger, hvilket i høj grad tilskrives de nye toldsatser. Den kombination – stigende inflation og aftagende vækst – passer til den klassiske definition af stagflation, som typisk ville kræve forsigtighed fra centralbankens side. Men teorien synes ikke at være gældende, når Trump omskriver regelbogen.
Amerikanske futures handles højere i morges på nyheden om, at Stephen Miran vil erstatte den afgående centralbankchef (Fed), Adriana Kugler, og at Christopher Waller overvejes som den næste formand for Fed. Begge mænd anses for at være dueagtige, hvilket stemmer overens med Trumps ambitioner om rentesænkninger. Den amerikanske 2-årige rente har dog knap nok reageret – hvilket (igen) minder os om, at rentesænkninger ikke altid sænker låneomkostningerne, hvis de ikke ses som troværdige eller berettigede. Husker du sidste september, hvor Fed uventet sænkede renten med 50 basispoint? Den 2-årige rente steg med næsten 30 basispoint i løbet af de følgende to måneder. Indtil videre forventer markederne stadig, at den næste rentesænkning kommer i september, hvilket holder S&P 500 tæt på rekordhøjder på trods af handelsusikkerhed og politisk inkonsekvens.
Flere analytikere advarer om en potentiel korrektion på 10-15% , da august, september og oktober er sæsonmæssigt svagere måneder. Alligevel ser de fleste ethvert fald som en købsmulighed. Og når alle venter på at købe faldet, falder markederne ofte slet ikke meget – bløde udsalg er ikke nok til at udløse bred nedbringelse af gælden. Kort sagt: den positive momentum fortsætter, og AI er fortsat en vigtig drivkraft.
I Japan er Nikkei steget med 1,7% i morges, mens det teknologitunge Topix steg til et nyt rekordhøjt niveau. SoftBank-aktier ramte rekord, efter at virksomheden vendte tilbage til rentabilitet i sidste kvartal. Sony nærmede sig også rekordhøjder efter at have hævet sin prognose for hele årets overskud på trods af toldsatser. Toyota faldt dog kraftigt efter at have rapporteret et fald i overskuddet på 37% på grund af amerikanske toldsatser.
Alt i alt er teknologi fortsat en virtuel komfortzone. Værdiansættelserne er rige, men den AI-drevne efterspørgsel er fortsat stærk, virksomhedernes forbrug er robust, og nogle virksomheder – som Meta – konverterer succesfuldt investeringer til omsætning.
I amerikanske chipaktier løftede Trumps 100%-told paradoksalt nok stemningen. Markedet forventer, at chipproducenter, der producerer indenlandsk, vil drage fordel af protektionistiske foranstaltninger. Nvidia flirtede med rekordhøje niveauer, mens AMD trak sig tilbage fra faldet efter indtjeningen.
På valutafronten er den amerikanske dollar fortsat under pres fra handelsvolatilitet, svage statsauktioner og dueagtige forventninger fra Fed, selvom vi ser en beskeden genopretning i den asiatiske handel. EUR/USD konsolideres efter en stigning på 2% siden starten af august. I mellemtiden fortsatte pundet med at stige i forhold til både euroen og dollaren, efter at Bank of England havde foretaget en “høgeagtig” rentesænkning. Fire medlemmer af MPC stemte for at holde renten uændret, og da den britiske inflation forventes at nå 4% i de kommende måneder, er udsigterne til en rentesænkning i november stort set blevet udeladt.
Vi er gået tilbage til cirklen: stigende inflation omsættes igen til en styrket valuta, hvilket vender dynamikken fra starten af 2025, hvor dueagtige centralbanker blev set som vækstfremmende. Dette skift er især relevant for euroen, som tidligere var steget i håb om, at ECB ville understøtte væksten.
