Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Finanshus: Dansk recession på vej med stigende ledighed

Morten W. Langer

onsdag 21. september 2022 kl. 12:08

Fra Handelsbanken:

Ny konjunkturprognose: “Vinteren kommer – og det gør recessionen ogs唕 Mørke skyer samler sig til vinterstorm – udsigt til recession, stigende ledighed, flere konkurser og faldende boligpriser • Højere renter, højere inflation og svagere global vækst end hidtil antaget udfordrer sammen med energikrisen dansk økonomi• Markant nedjustering af vækstforventningerne – relativt hård recession fører til negativ BNP-vækst i 2023 på -0,7%• Massive udfordringer for boligmarkedet er nu begyndt at vise sig i både aktiviteten og i priserne – vi venter at huspriserne kan falde med 15-20% på landsplan​​​​​​​I den vedhæftede konjunkturprognose tager vi et nærmere kig på vores forventninger til udviklingen i den danske økonomi. Recession virker uundgåeligDa vi præsenterede vores forrige konjunkturprognose tilbage i maj måned advarede vi om, at der var mørke skyer, der samlede sig over de økonomiske udsigter, og vi må desværre nu konstatere, at de er ved at udvikle sig til en decideret vinterstorm. Vi præsenterer således vores nye, opdaterede prognose for dansk økonomi under overskriften ’Vinteren kommer – og det gør recessionen også’, da flere af de negative risici, vi så i horisonten, har materialiseret sig. Kombinationen af højere finansieringsomkostninger, højere inflation, svagere global vækst og selvfølgelig ikke mindst den eskalerende energikrise betyder således, at spørgsmålet i vores øjne ikke længere er, om vi får en recession i dansk økonomi, men snarere hvor dyb den bliver, og hvor længe den vil vare.Går en svær økonomisk tid i mødeEfter at være kommet flot igennem coronakrisen med en vækst på næsten 5% sidste år, er det således blevet stadigt mere tydeligt, at vi går en svær økonomisk tid i møde. Der er ganske vist fortsat visse positive elementer fra et i udgangspunktet stærkt arbejdsmarked, sunde balancer i både den private og offentlige sektor samt udsigten til mulig støtte til økonomien fra tiltag fra regeringens side, men det vil efter vores vurdering ikke være nok til at opveje de mange modvinde, som lige nu blæser ind over både forbrugerne og virksomhederne.Inflationen er steget til det højeste niveau i tæt på 40 årEn væsentlig udfordring er naturligvis udviklingen i inflationen, der har vist sig både højere og mere vedvarende end tidligere antaget, og hvor den aktuelle energikrise med kraftige stigninger i elektricitets- og naturgaspriserne kun er med til at gøre ondt værre. Inflationen nåede i august op i det højeste niveau i tæt på 40 år, og prisstigningerne bliver stadigt mere bredt baseret i samfundet, i takt med at virksomhederne overvælter deres stigende omkostninger til forbrugerne. Vi tror således ikke, at inflationen har nået toppen endnu, og vi har opjusteret vores skøn for stigningstakten i forbrugerpriserne i år til tæt på 8%. Og selv om den ses at falde tilbage næste år, skal vi formentligt vænne os til, at inflationen vil være højere end, hvad vi har været vant til gennem de seneste mange år.Massiv udhuling af købekraft og højere renterOg den høje inflation gør ondt på flere fronter. Den udhuler blandt andet husholdningernes købekraft i et omfang, vi ikke har set i årtier, samtidigt med at den også sender verdens centralbanker på overarbejde. Den europæiske centralbank er nu også kommet ind i kampen og har sammen med Nationalbanken hævet renten med 1,25%-point siden juli med udsigt til yderligere og markante renteforhøjelser i den kommende tid – også selv om vi er på vej i recession, da centralbankerne har gjort det klart, at bekæmpelse af den høje inflation er den ultimative førsteprioritet.Huspriserne kan falde med op 15-20%Det betyder også, at der er udsigt til yderligere stramninger af finansieringsvilkårene på boligmarkedet, som allerede er begyndt at vise tegn på opbremsning. Vi venter nu, at huspriserne for landet som helhed kan falde med op imod 15-20% over de kommende år, i takt med at de tilpasser sig de højere renter og den svagere økonomiske aktivitet, og vi vil bestemt ikke udelukke større prisfald i de dyreste områder, som for eksempel lejlighedsmarkedet i København, hvor advarselslamperne længe har blinket rødt.Trist cocktail for privatforbrugetDermed står vi også med en trist cocktail for husholdningerne i form af en kraftig udhuling i købekraften, højere renter og faldende boligpriser, og forbrugertilliden er da også faldet til et historisk lavt niveau, som efter vores vurdering uundgåeligt vil føre til relativt store fald i privatforbruget over de kommende kvartaler. Den øgede usikkerhed og højere renter betyder også, at virksomhedernes investeringslyst vil aftage, ligesom væksten på vores større eksportmarkeder og ikke mindst i euroområdet også ses at aftage markant.Relativ hård recession med negativ vækst i 2023Alt i alt betyder det, at vi nu venter, at dansk økonomi står over for en relativ hård recession med negativ vækst i hvert fald i de kommende fire kvartaler, og vi har på den baggrund skruet markant ned for vores skøn for den økonomiske vækst. Det er især tydeligt i vores forventninger til væksten i 2023, hvor vi nu venter et fald i BNP i omegnen af 0,7%, og hvor vi også venter en mere mærkbar stigning i ledigheden, samtidigt med at konkurserne må formodes at tage til i styrke. Det er fortsat vores forhåbning, at vi vil se en vis bedring i økonomien igen i løbet af 2023, men vi må også erkende, at usikkerheden om de økonomiske udsigter lige nu er betydelig, hvor blandt andet Europas håndtering af energikrisen nok kommer til at få afgørende betydning.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank