Fra Swissquote, bearbejdet til dansk
Statsobligationsmarkederne satte punktum
Den røde linje blev trukket af statsobligationsmarkederne. Det var det hurtige udsalg af amerikanske statsobligationer de seneste dage, der endelig fik Donald Trump til at tage et skridt tilbage fra sin toldstrategi. Han bekymrede sig ikke om aktiemarkedets fald, var ligeglad med den globale risikoflugt og var formentlig tilfreds med at se kinesiske aktiver og oliepriser styrtdykke.
Men det bratte fald i prisen på amerikanske statsobligationer øgede presset til et punkt, der selv for Trump blev for meget. Han annoncerede en 90-dages pause for lande, der ikke har gengældt, samtidig med at han skruede op for presset på Kina. Kinesiske produkter bliver nu pålagt en told på 125 % som svar på Kinas egne tariffer på 84 % på amerikanske varer.
Ironisk nok kan det se ud som om, at europæerne—selvom de har gengældt—stadig kan få glæde af denne 90-dages våbenhvile. Det ændrer dog ikke på, at de generelle 10 %-tariffer stadig er gældende, og at handelskrigen langt fra er slut. Vi kommer til at tale om det her døgnet rundt de næste 90 dage—og formentlig i flere år fremover.
Markedets reaktion: Vilde bevægelser
Reaktionen på toldpausen var markant. Først lettede presset på amerikanske statsobligationer: renten på 10-årige obligationer faldt fra over 4,50 % til under 4,30 %, og 30-årige renter faldt fra over 5 % til under 4,70 %. Derefter kom den største børsrally siden 2008—og den femtestørste i historien. S&P 500 steg med 9,5 %, Nasdaq 100 fløj 12 % op, og Dow Jones steg næsten 8 %.
Nvidia genvandt over 18 % af sin værdi på én enkelt dag. Apple steg 15 % fra et årslavpunkt, og Amazon 12 %. Amerikanske energiselskaber steg omkring 8 % i takt med olieprisen. Selv Nasdaqs Golden Dragon China Index—som dækker kinesiske virksomheder—steg 4,5 %. Helt vilde udsving.
Fremtidsudsigter: Et vindue til plan B
I morges steg europæiske aktiefutures med over 8 %, mens amerikanske futures tog en pause. Investorerne håber, at denne 90-dages pause giver landene tid til at genforhandle, reorganisere forsyningskæder og afbøde chokkets effekt. Det er grundlæggende positivt—uanset om tarifferne realiseres eller ej. At få tid til at sammensætte en plan B er en gave… men det er nok for tidligt at åbne champagneflasken. Usikkerheden har allerede ramt erhvervslivet:
Delta Airlines nedjusterede sin indtjeningsforventning med henvisning til globale handelsspændinger.
Amazon annullerede ordrer på Kina-producerede varer for at mindske afhængigheden af kinesiske forsyningslinjer.
Walmart fastholdt dog sin årsprognose og satsede på, at kaos ville tiltrække flere kunder til deres lave priser.
Kina og den fortsatte usikkerhed
Kina er stadig et nøglemarked for virksomheder som Apple og Nike, og her fortsætter handelskrigen. Så ja—der er en vis lettelse, men man bør træde varsomt.
I morgen begynder den amerikanske regnskabssæson, og fokus vil i høj grad være på forventninger frem for de faktiske tal. Mange selskaber vil sandsynligvis nedjustere deres guidance—undtagen dem, som klarer sig godt i lavkonjunktur, som Walmart og Dollar General. Spørgsmålet er, hvor meget guidance der bliver skåret ned, og om det allerede er indregnet i de seneste markedsfald. Den gode nyhed? Markedets pessimisme var så dyb, at det har givet plads til en optur.
Økonomiske data og renteforventninger
At forudsige selv næste minut på dette marked er næsten umuligt. USA har kastet manuskriptet væk. Donald Trump vil enten blive husket som den mest uforudsigelige amerikanske præsident—eller som manden, der afviklede ideen om amerikansk exceptionalisme.
Usikkerheden består, men gårsdagens opsving har noget at stå på. Det kan fortsætte—hvis Trump kan holde sig stille i nogle dage, så markedet får ro til at fordøje nyhederne og se, hvordan virksomhederne reagerer.
I dag kommer der nye tal for forbrugerpriser (CPI) i USA, som ventes at falde fra 2,8 % til 2,5 %, hjulpet af lavere energi- og æggepriser. Den underliggende inflation ventes at ligge omkring 3 %.
Den amerikanske centralbank (Fed) har holdt sig nogenlunde stille under markedsuroen og har blot sagt, at rentepolitikken er “et godt sted” set i lyset af vækst- og inflationsusikkerheder. Recessionsfrygten er måske faldet, men er stadig højere end før Trump blev præsident. Og hvis inflationen forbliver afdæmpet, bør Fed sænke renten yderligere 3-4 gange i år—afhængigt af hvor meget skade Trump-politikken ender med at gøre, hvilket er umuligt at forudsige nu.
Markedet priser nu over 10 % sandsynlighed for et rentefald på 50 basispunkter i juni. Ligesom det sidste år virkede meningsløst, kan det nu give mening. Hvis inflationen falder og økonomiske nøgletal skuffer, kan markedet få støtte fra forventninger om mere lempelig pengepolitik.
Kina: Et kompliceret kapitel
Den 90-dages våbenhvile gælder ikke for Kina. Inflationsdata viser, at deflation stadig er en trussel trods Beijings stimulerende tiltag. Men denne svaghed kan netop være brændstoffet til endnu stærkere støtteforanstaltninger. For dem, der satser på, at USA’s exceptionalisme er på retur, forbliver Kina en interessant—men risikabel—diversificeringsmulighed.
