Det politiske skift til højre er dog noget mindre ekstremt end forventet. Det pro-europæiske politiske centrum forbliver intakt. Centrum-venstre ‘Socialister og Demokrater’ ender med 138 af de i alt 720 pladser, tre færre end i det afgående parlament med 705 pladser, men to flere end forventet af IPSOS-målingen i marts sidste år. Det center-højre ‘European People’s Party’ nåede op på 180 mandater og fik to, i stedet for at miste én som forudsagt af IPSOS-målingen.

I mellemtiden led ‘Renew’ og ‘The Greens’ omfattende tab. Begge er nede med 15 pladser. I det forventede parlament vil Renew have 86 pladser og De Grønne 56. Skiftet i vælgernes fokus spillede en rolle for tabet. I 2019 var miljøet hovedspørgsmålet under valget, hvilket satte skub i resultaterne, især De Grønne. Ved sidste uges valg var migration hovedspørgsmålet. Renew og The Greens er vigtige fortalere for progressive politikker, såsom at gøre økonomien grønnere. Nye politiske initiativer på denne front vil sandsynligvis falde ned på listen over prioriteter, givet valgresultatet.

Som det største parti har Det Europæiske Folkeparti det privilegium at nominere den næste formand for Europa-Kommissionen. Derfor er chancerne for, at Ursula von der Leyen fortsat vil lede Europa-Kommissionen. Dette vil bidrage til stabilitet. Von der Leyen skal dog først overbevise et flertal i parlamentet om, at hun er den bedste kandidat til jobbet.

Et hårdt arbejde, da hun skal glæde både venstre- og højrefløjen. I sin tale efter valget forsøgte hun at tiltrække venstrefløjen ved at sige, at EPP vil danne en bastion mod den radikale venstre- og højrefløj. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan hun ser på sit forhold til Giorgia Meloni, som hun for nylig har forsøgt at blive glad for.

I betragtning af det nye parlaments konstellation, som vi markerede i vores forhåndsvisning vil det blive vanskeligere at skabe koalitioner i et mere fragmenteret parlament. Det er sandsynligt, at Det Europæiske Folkeparti for det meste vil holde sig til at samarbejde med S&D, Renew og De Grønne, og af og til vil søge partnerskaber på den radikale højrefløj. Om det lykkes afhænger i høj grad af de radikale højrefløjspartiers vilje til at samarbejde. Deres resultater indtil videre er ekstremt svage, fordi deres politikker ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hinanden.

Dette kan dog ændre sig i lyset af de nylige forsøg fra Marine le Pen og Giorgia Meloni på at komme tættere på hinanden. Det politiske klima i Europa er polariseret. Forud for valget så vi forskellige tilfælde af vold mod politikere, med angreb på den slovakiske premierminister Robert Fico og den danske statsminister Mette Frederiksen. I et sådant miljø er det vanskeligt at have åbne diskussioner om forskelle i politiske holdninger og at udarbejde robuste politikker, der er bredt støttet.

I kombination med den svage støtte til nationale regeringer i de store europæiske lande Frankrig og Tyskland, tror vi fortsat, at en politisk dårlig periode venter forude. Faktisk antyder risiciene omkring det hurtige franske valg (se nedenfor), at europæiske regeringer vil stå over for potentielt endnu større vanskeligheder med at finde fælles løsninger. (Philip Bokeloh)

Fransk hurtigvalg: Hvor høj er risikoen for Frankrig?

I går overraskede præsident Macron mange ved at annoncere et lynhurtigt parlamentsvalg på baggrund af svage resultater for sit politiske parti ved EU-valget. Hans politiske parti (Renaissance) opnåede kun halvdelen af ​​stemmerne end dets yderste højremodstander, Rassemblement Nationale (RN), som er Marine Le Pens parti.

Dette var helt klart en protestafstemning mod Macron og hans nuværende regering, og det var hovedårsagen til, at præsidenten opfordrede til et nyt lovgivende valg for at revurdere den politiske retning, som franskmændene gerne vil tage i de resterende tre år af hans mandat. Valget afholdes den 30. juni (1. runde) og den 7. juli (2. runde). Dette bliver et afgørende valg, da det vil bestemme den franske regerings politik for de kommende tre år. Selvom Macron vil forblive præsident i denne periode (med præsidentafstemningen, der stadig skal finde sted i april 2027), er den reelle magt i premierministerens hånd, da han eller hun vil træffe beslutninger om landets politiske og økonomiske politik .

På dette tidspunkt ser vi tre potentielle scenarier udspille sig:

1. RN-partiet får flertal i folketinget:  Det kan føre til et såkaldt samliv i de resterende tre år. Dette refererer til en situation, hvor præsidentens politiske parti og premierministerens parti er forskellige. I dette scenarie ville præsidenten blive tvunget til at nominere en premierminister fra RN. Dette ville klart være det mest risikable scenario for det franske gældsmarked, da det ville have en negativ indvirkning på landets finanspolitiske udsigter. Men for at dette kan ske, vil RN være nødt til at øge sit antal pladser væsentligt, da det i øjeblikket har 89 pladser i parlamentet mod 245 pladser til regeringen på plads. Efter vores vurdering vil det være svært for RN-partiet i dette omfang at kunne lukke hullet. Desuden kan risikoen for at se det yderste højre parti lede regeringen måske skubbe traditionelle partier som PS (venstrefløjspartiet) eller LR (højrefløjspartiet) til at danne en koalition for at holde RN-partiet ude af regeringen.

2. Genforening af den venstreorienterede NUPES-koalition, som blev etableret under det seneste valg bestående af Socialist (PS), De Grønne (Les Verts) og yderste venstrefløjsparti (La France Insoumise).  Sidste gang lykkedes det for NUPES-koalitionen at opnå 131 pladser (den næststørste politiske kraft i parlamentet efter Macrons parti). Hvis denne koalition skulle få flertal, så ville Macron i stedet skulle nominere en premierminister fra denne koalition. Men vi anser dette scenarie for usandsynligt i betragtning af den seneste politiske tilbageslag mellem det socialistiske parti (PS) og Melenchons parti (La France Insoumise), især efter de kontroversielle reaktioner på Gaza-konflikten fra LFI-partiet. Derfor er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt en koalition kan dannes igen. Partierne er i øjeblikket i diskussion om muligheden for at genoprette denne koalition. En opdatering herom bør følge i de kommende dage.

3. Til sidst mener vi, at der stadig er en betydelig chance for, at Macrons parti kan beholde sit (relative) flertal i parlamentet.  Dette scenarie er efter vores mening det mest sandsynlige udfald i øjeblikket, da dette på trods af EU-valgresultatet normalt ikke er repræsentativt for det sandsynlige valgresultat. Dette ville være det mest markedsvenlige scenario, da den nuværende regering ville forblive på plads og fortsætte med sin økonomiske og finanspolitiske plan, som er mere i overensstemmelse med EU’s finanspolitiske regler. Det er dog sandsynligt, at Macrons parti mister mandater i forhold til for to år siden.

Samlet set bringer valget yderligere usikkerhed til Frankrigs økonomiske og finanspolitiske udsigter, hvilket allerede førte til, at markedet prissatte en højere risikopræmie, hvor det 10-årige franske spænd er udvidet med 6bp i dag. I betragtning af, at meddelelsen blev givet i aftes, er der endnu ikke foretaget nogen meningsmålinger om det kommende valg. Derfor vil vi vente på, at der kommer nye meningsmålinger, før vi foretager nogen væsentlig ændring af vores spredningsudsigter. Vi vil skrive et mere detaljeret notat i de kommende uger om det franske valg og før første runde for at diskutere det sandsynlige politiske resultat. Her vil vi udforske mere detaljeret den økonomiske og finanspolitiske indvirkning for Frankrig, samt indvirkningen på franske obligationsrenter og spænd. (Sonia Renoult)