Fra Handelsbanken:
• Forbrugertilliden overrasker positivt med en stigning fra -7,4 til -6,2 i oktober – vi havde ventet et fald
• Udbetalingen af feriepengene har formentligt bidraget til det mindre pessimistiske udfald
• Pessimismen blandt forbrugerne er dog fortsat stor, og frygten for ledighed er taget til
Feriepenge dominerer COVID-19 i forbrugertilliden
Dagens friske tal for forbrugertilliden var om ikke decideret opløftende så i hvert fald en lille positiv overraskelse. Stigningen fra -7,4 til -6,2 i oktober var således positiv set i lyset af vores forventninger om et yderligere fald. Den beskedne stigning i tilliden kan formentligt tilskrives udbetalingen af feriepengene, der har løftet forbrugernes vurdering af, om det er fordelagtigt at købe større forbrugsgoder samt vurderingen af familiens egen økonomiske situation. Vi havde ventet, at den seneste tids accelererende smittetryk og genindførelse af restriktioner ville have vejet tungere på stemningen end tilfældet var det, jf. figur.
Usikkerheden er dog fortsat stor
Selv om forbrugertilliden steg, er der dog fortsat tale om et svagt niveau, hvor det stadig er klart, at virusudbruddet både herhjemme og i andre lande i Europa er med til at fastholde en høj grad af pessimisme. Det var ikke mindst tydeligt i et stort fald i vurderingen af Danmarks økonomiske situation om et år. Det overordnede billede er således fortsat, at vi på ingen måde har bevæget os tilbage til mere ‘normale’ tilstande endnu.
Hertil kommer også, at forbrugernes forventninger til ledigheden om et år steg ganske betydeligt, jf. figur, hvilket er bekymrende, da jobsikkerhed er en afgørende parameter for forbrugstilbøjeligheden. Stigningen i frygten for ledighed ligger også i tråd med vores forventninger om, at bedringen på arbejdsmarkedet vil gå i stå over de kommende måneder.
Forbrugertillid peger stadig på afdæmpet forbrug
Det fortsat svage niveau for forbrugertilliden indikerer, at usikkerheden om fremtiden er betydelig, som alt andet lige må ventes at holde forbruget skak, jf. figur. Vi vil dog formentligt se et løft i forbruget som følge af udbetalingen af feriepengene, men med de aktuelle restriktioner vil pengene formentligt ikke finde vej til de brancher, der aktuelt har mest brug for det, og hvor beskæftigelseseffekten ville være størst.
Endvidere vil der formentligt kun være tale om et midlertidigt boost til forbruget, hvis virusudbruddet ikke slipper sit tag og hvis tilliden fastholdes på disse niveauer. Et positivt aspekt er dog, at husholdningerne overordnet set fremstår relativt velpolstrede i et historisk perspektiv, uden det samme behov for at øge opsparingen yderligere, som vi for eksempel så det i kølvandet på finanskrisen.
En eliminering af usikkerheden fra virusudbredelsen, som formentlig er afhængig af udviklingen af en brugbar vaccine, ses dog stadig som afgørende for genstarte et stærkere genopretningsforløb, da det vil være afgørende for, at husholdningerne vender tilbage til at forbruge samme andel af deres indkomster som før krisen.
