Uddrag fra Citadel Securities, bearbejdet til dansk:
Frygten for, at kunstig intelligens udløser massearbejdsløshed og økonomisk kollaps, er stærkt overdrevet. Historiske erfaringer og aktuelle data peger på, at AI spredes gradvist – ikke eksplosivt – og at teknologien snarere vil løfte produktiviteten og understøtte en trendvækst omkring 2 pct. end gøre arbejdskraft overflødig
Nedenfor gennemgås ti centrale pointer.
1. Teknologisk fremskridt er ikke lig hurtig økonomisk udbredelse
Selv om AI-teknologi udvikler sig eksponentielt, betyder det ikke, at virksomheder tager den i brug i samme tempo. Historisk følger ny teknologi en S-kurve: langsom start, hurtigere udbredelse og derefter aftagende tempo. Økonomisk implementering bremses af omkostninger, regulering, organisation og infrastruktur. Derfor er hurtig teknologisk forbedring ikke det samme som hurtig jobfortrængning
2. Data viser ingen eksplosiv AI-anvendelse
Tal fra den amerikanske centralbanks realtidsundersøgelse viser, at brugen af generativ AI blandt erhvervsaktive er stigende – men ikke eksplosiv. Der ses ingen kraftig acceleration i daglig brug på arbejdspladserne. Hvis AI stod foran et massivt gennembrud med jobfortrængning, ville data allerede vise et markant hop. Det gør de ikke
3. Beregningskraft er en fysisk begrænsning
AI kræver enorme mængder datacentre, halvledere og energi. Hvis automatisering accelererer kraftigt, stiger efterspørgslen efter regnekraft – og dermed prisen. Hvis prisen på compute overstiger lønomkostningen for visse opgaver, stopper substitutionen. Der findes altså en naturlig økonomisk grænse for, hvor hurtigt og bredt AI kan erstatte arbejdskraft
4. Produktivitetschok er typisk positive
AI-drevet automatisering er i sin kerne et produktivitetsløft. Historisk har produktivitetsforbedringer sænket omkostninger, øget realindkomster og styrket væksten. De virker isoleret set disinflationære og vækstfremmende. For at AI skulle skabe varigt økonomisk tilbageslag, kræver det, at efterspørgslen kollapser – hvilket strider mod nationalregnskabets grundlæggende sammenhænge
5. Efterspørgslen forsvinder ikke automatisk
Selv hvis lønindkomster presses, betyder det ikke, at samlet efterspørgsel bryder sammen. Højere profitter kan investeres, beskattes eller forbruges. Historisk har nye teknologier flyttet indkomst og forbrug – ikke udslettet det. For et vedvarende efterspørgselschok kræves både massiv jobsubstitution og fravær af finanspolitisk respons. Det scenarie fremstår usandsynligt
6. Arbejdsmarkedet viser styrke – ikke kollaps
Trods fortællingen om AI-fortrængning stiger jobopslag for softwareingeniører, og fremadskuende arbejdsmarkedsindikatorer peger mod forbedring. Samtidig skaber opførelsen af nye datacentre øget beskæftigelse i byggebranchen. Der ses ingen bred jobnedtur, som skulle indikere en nært forestående AI-krise
7. AI er ofte supplement – ikke erstatning
Økonomien består af mange opgavetyper: fysiske, relationelle, regulatoriske og koordinerende. Disse er vanskelige og dyre at automatisere. Selv kognitiv automatisering møder barrierer som ansvar, regulering og tillid. Historisk har teknologier ændret jobindhold snarere end fjernet arbejdskraft helt. Meget taler for, at AI i mange tilfælde bliver et supplement
8. Substitutionselasticitet er afgørende
Den centrale økonomiske faktor er, hvor let virksomheder kan erstatte arbejdskraft med AI. Hvis denne elasticitet er begrænset – hvilket regulering, omkostninger og politiske hensyn tilsiger – vil lønandel og beskæftigelse ikke kollapse. Demokratiske samfund vil typisk reagere med regulering og finanspolitik, hvis fortrængningen bliver for voldsom
9. Historien taler imod massearbejdsløshed
John Maynard Keynes forudså i 1930 en 15-timers arbejdsuge som følge af produktivitetsfremskridt. Han fik ret i produktivitetsløftet, men fejl i konsekvensen: vi arbejdede ikke markant mindre – vi forbrugte mere. Produktivitet skaber nye behov, nye brancher og nye jobs. Historien viser, at menneskers behov udvider sig med velstanden
10. AI vil stabilisere – ikke revolutionere – væksten
De seneste 100 års teknologiske bølger har hverken skabt uendelig eksponentiel vækst eller gjort arbejdskraft overflødig. De har bidraget til at holde trendvæksten omkring 2 pct. I en tid præget af aldring, klimaomkostninger og afglobalisering kan AI vise sig at være netop stærk nok til at modvirke disse modvinde – men ikke mere
Samlet vurdering:
AI udgør et betydeligt produktivitetsløft, men økonomiens udvikling bestemmes fortsat af omkostninger, institutioner, regulering og menneskelige behov. Der er aktuelt intet i data, der peger på en nært forestående makroøkonomisk krise udløst af kunstig intelligens
