Finanshus: Her er fem scenarier for udvikling omkring krigen i Iran

Analyse fra Rabobank bearbejdet til dansk:

USA og Iran indgik i sidste øjeblik en to ugers våbenhvile, som er betinget af, at Hormuzstrædet genåbnes fuldt ud. Aftalen kom efter, at Kina ifølge New York Times pressede Iran til at lytte til Pakistan som mellemled. Det fremhæves som et tegn på, at konflikten ikke kun handler om energi og olieeksport, men også har en bredere global og geopolitisk dimension. Samtidig lød der meldinger om, at amerikanske og israelske styrker allerede forud for Trumps fastsatte deadline havde ramt broer og anden iransk infrastruktur.

Markederne reagerede umiddelbart meget positivt på nyheden om våbenhvilen. Brent-olien faldt markant, asiatiske aktiemarkeder steg, og futures pegede mod tilsvarende stigninger i Europa og USA. Samtidig forsvandt forventningerne om nært forestående renteforhøjelser, og de tyske 10-årige statsrenter faldt kraftigt. Tekstens pointe er dog, at markederne muligvis reagerer for optimistisk, fordi våbenhvilen ikke er det samme som en varig fredsaftale.

Usikkerheden er derfor langt fra væk. Der stilles spørgsmål ved, om rederier og fragtskibe reelt vil være villige til at sejle gennem Hormuzstrædet, så længe konflikten ikke er endeligt løst. Dermed kan den aktuelle lettelse hurtigt blive afløst af mindst to ugers forlænget usikkerhed – og muligvis længere, hvis forhandlingerne fortsætter.

Et centralt spørgsmål i analysen er, hvem der reelt har blinket først. Hvis Iran har givet efter under amerikanske militære trusler, vil det være en betydelig strategisk sejr for Trump og USA. Hvis det derimod er USA, der har trukket sig tilbage under pres fra iransk modstand og stigende oliepriser, vil det ifølge teksten ligne et alvorligt geostrategisk nederlag for USA, sammenligneligt med Suez-krisen i 1956.

Selv efter våbenhvilen fortsatte både raketangreb og hård retorik. Iran ramte ifølge teksten både Israel og et energianlæg i GCC-landene. USA erklærede samtidig, at en iransk 10-punktsplan udgør et brugbart forhandlingsgrundlag, mens Irans udenrigsminister blot sagde, at han overvejer den amerikanske 15-punktsplan, som tilsyneladende står i modsætning til den iranske. Det antydes, at der kan være forskel på de offentlige positioner og de private forhandlingsspor.

Der er desuden fortsat tvivl om, hvorvidt Hormuzstrædet faktisk bliver fuldt genåbnet. Iran har meddelt, at landet sammen med Oman fortsat vil opkræve afgifter på gennemsejling, og at kun 10-15 skibe om dagen kan passere, hvilket er langt under det normale niveau. Det rejser tvivl om, hvorvidt USA’s forudsætning om en fuld genåbning reelt er opfyldt.

Teksten henviser også til en ubekræftet rapport om, at Iran skulle have accepteret størstedelen af de amerikanske krav. Ifølge denne rapport skulle Iran blandt andet være villig til permanent at afstå fra atomvåben, overdrage beriget uran til IAEA, acceptere fuld international overvågning af den nukleare infrastruktur, standse uranberigelse i Iran, reducere missilkapaciteten, stoppe støtten til regionale militser og straks genåbne Hormuzstrædet. Til gengæld skulle alle sanktioner mod Iran ophæves, FN’s sanktionsmekanisme afvikles, og USA skulle støtte Bushehr-atomkraftværket under amerikansk opsyn. Det understreges dog, at disse oplysninger ikke er bekræftet.

Irans nationale sikkerhedsråd har i den forbindelse opfordret befolkningen, eliterne og de politiske grupper til at støtte forhandlingsprocessen og undgå splittende udtalelser. Samtidig har Trump erklæret “total og komplet sejr” og omtalt situationen som en stor dag for verdensfreden. Han har også sagt, at USA vil hjælpe med at få trafikken gennem Hormuzstrædet i gang igen, bidrage til Irans genopbygning og blive i området for at sikre, at aftalen holder.

Analysen konkluderer, at situationen stadig er præget af “krigens tåge”: kampene kan være sat på pause, men ingen ved endnu, om der er tale om begyndelsen på en reel fred eller blot et midlertidigt ophold før nye kampe.

Gennemgang af de opstillede scenarier

• Bedste tilfælde:
  Krigen er reelt slut, selv om konflikten mellem Israel og Hizbollah i Libanon tilsyneladende ikke er omfattet. I dette scenarie kan også andre internationale spændinger aftage. Forklaringen vil være, at Iran og andre aktører har givet efter, og at USA dermed står som klar vinder.
• Godt tilfælde:
  Krigen er slut, fordi Iran har blinket først og accepteret amerikanske krav eller pres. Dette vil også være et klart geopolitisk plus for Trump og USA.
• “Godt” tilfælde:
  Krigen er slut, men fordi Trump og USA har blinket først. Markederne vil muligvis umiddelbart være tilfredse med, at kampene ophører, men analysen understreger, at de langsigtede konsekvenser kan blive negative for dollaren samt for Golfstaternes og Vestens aktiver.
• OK tilfælde:
  Krigen er ikke afsluttet, men sat på pause. Hormuzstrædet genåbnes i det mindste delvist og giver verdensøkonomien et pusterum. I teksten beskrives dette som et udfald, hvor begge sider i praksis har blinket.
• Værste tilfælde:
  Våbenhvilen bryder sammen, og krigen fortsætter og eskalerer yderligere. I så fald vil konflikten udvikle sig, indtil den ene part tvinges til at give efter. Her peges der især på, at man bør holde nøje øje med amerikansk militær logistik som indikator for en ny optrapning.

Afslutningsvis vurderer analysen, at de seneste nyheder samlet set trækker i retning af hovedscenariet: at kampene ophører inden midten af april, og at Hormuzstrædet genåbnes gradvist og på amerikanske betingelser. Hvis pausen i stedet fører til nye kampe, vil situationen bevæge sig over i de mere skadelige scenarier.

I dag ventes der muligvis mere klarhed om aftalens indhold fra amerikanske embedsmænd og fra Trump selv. Derudover nævnes RBNZ’s uændrede rente samt kommende europæiske nøgletal og referatet fra Federal Reserves møde i marts.