Det amerikanske aktiemarked er ramt af en af de mest voldsomme afviklinger af teknologipositioner siden coronakrisen.
Morgan Stanley dokumenterer, hvordan den tidligere så populære AI-handel er brudt sammen med et rekordstort fald på 70 pct. i teknologiaktiernes momentumstrategi, mens hedgefondene har reduceret deres aktieeksponering til et af de laveste niveauer i 16 år.
Frygten er nu så ekstrem, at flere historiske indikatorer peger på en mulig vending. Men finanshuset advarer samtidig om, at panikken ikke nødvendigvis er overstået. Den amerikanske økonomi er fortsat stærk, Federal Reserve har ingen umiddelbar grund til at komme aktiemarkedet til undsætning, og investorerne er begyndt at stille langt mere kritiske spørgsmål til milliardinvesteringerne i kunstig intelligens.
Det fremgår af en omfattende, 39 sider lang markedsanalyse, Global Reflections, fra Morgan Stanleys Nick Savone, suppleret af vurderinger fra finanshusets aktiestrateg Mike Wilson, makroøkonom Michael Gapen og en række specialister inden for hedgefonde, teknologi og derivater.
Analysen tegner et billede af et marked, hvor en omfattende spekulativ positionering i AI og teknologi bliver afviklet med en hastighed, som kun sjældent er set tidligere.
Samtidig fremhæver Morgan Stanley et afgørende paradoks: Mens aktiemarkedet udviser tegn på panik og kapitulation, er den underliggende amerikanske økonomi fortsat relativt stærk, og virksomhedernes indtjening vokser markant.
Det kan både være godt og dårligt nyt. Den økonomiske styrke reducerer risikoen for en klassisk recession, men den mindsker også sandsynligheden for, at centralbanken hurtigt sænker renterne for at redde aktiemarkedet.
AI-handlen er kollapset med historiske 70 pct.
Det mest opsigtsvækkende tal i Morgan Stanleys gennemgang er udviklingen i finanshusets amerikanske TMT Momentum-strategi, der omfatter teknologiske aktier, medier og telekommunikation.
Strategien er faldet 70 pct. fra toppen i juni. Det er ifølge Morgan Stanley det største registrerede fald inden for en etårig periode for denne momentumfaktor.
For blot to uger siden var faldet 62 pct. Det betyder, at afviklingen er fortsat med voldsom styrke, selv efter at strategien allerede havde oplevet et historisk sammenbrud.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en momentumfaktor eller handelsstrategi og ikke et fald på 70 pct. i det samlede amerikanske teknologiindeks.
Alligevel er udviklingen bemærkelsesværdig, fordi den viser, hvor voldsomt de aktier og strategier, der tidligere var markedets største vindere, nu bliver solgt.
Morgan Stanley har siden august advaret om risikoen for en omfattende afvikling af momentumhandlen. Nu viser analysen, at der er tale om et reelt sammenbrud i den tidligere markedsledende investeringsstrategi.
Nasdaq og chipaktier oplevede de værste kursfald siden coronakrisen
Markedsuroen kulminerede ifølge analysen torsdag, hvor Nasdaq 100 faldt 6,4 pct.
Det var det største daglige fald siden marts 2020, det fjerdestørste i de seneste 15 år og det 31.-største i indeksets 40-årige historie.
Endnu voldsommere var udviklingen i halvledersektoren.
Det amerikanske Philadelphia Semiconductor Index, SOX, styrtdykkede 12,2 pct. på én handelsdag. Det var det næststørste daglige kursfald i indeksets historie, kun overgået af et fald under coronakrisen i marts 2020.
Den samlede uge endte med et fald på 2,7 pct. for S&P 500 og 4,9 pct. for Nasdaq 100, efter at en positiv handelsdag onsdag var blevet fulgt af et voldsomt tilbageslag torsdag.
Kursfaldet har samtidig ændret værdiansættelsen af chipaktierne dramatisk.
Ifølge Morgan Stanley blev halvlederaktierne efter sammenbruddet handlet til en encifret P/E-værdi baseret på den forventede indtjening to år fremme. Det var første gang i fem år.
Aktier, som tidligere blev handlet til høje multipler på forventninger om vedvarende AI-vækst, bliver dermed nu prissat langt mere skeptisk.
Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt markedet er gået fra overdreven optimisme til overdreven pessimisme.
Morgan Stanley peger på, at investorerne ikke længere blot vurderer, hvor hurtigt AI-investeringerne vokser, men også hvor store og varige afkast investeringerne kan skabe.
Hedgefonde har reduceret risikoen til ekstremt lave niveauer
En af de vigtigste konklusioner i analysen er, at hedgefondene har gennemført en massiv nedbringelse af deres aktiepositioner.
Morgan Stanleys Prime Brokerage-afdeling, der har detaljerede oplysninger om hedgefondenes positionering, oplyser, at den amerikanske long/short-sektor torsdag oplevede det femtestørste daglige fald i nettogearing siden 2010.
Over hele ugen faldt nettogearingen med otte procentpoint til 42 pct.
Det placerer hedgefondene i den nederste ottendedel af den historiske fordeling siden 2010. Målt over det seneste år var nettogearingen helt nede på periodens laveste niveau.
Samtidig faldt bruttogearingen med fire procentpoint til 202 pct., hvilket var det laveste niveau i 12 måneder.
Siden juni har hedgefondene samlet reduceret deres bruttoeksponering med omkring 10,7 pct. af den globale bruttoporteføljeværdi.
Udviklingen er især interessant, fordi hedgefondene ifølge Morgan Stanley ikke benyttede onsdagens kursstigning til at genopbygge deres positioner.
Tværtimod blev kursstigningen anvendt til at reducere risikoen yderligere.
Det indikerer, at de professionelle investorer i stigende grad prioriterer kapitalbevarelse frem for at forsøge at købe aktier på et lavere kursniveau.
Morgan Stanley fremhæver samtidig, at hedgefondenes eksponering mod AI er blevet kraftigt reduceret.
AI-relaterede aktier udgør nu omkring 32 pct. af de amerikanske fondes nettoeksponering mod 47 pct. på toppen i juni.
Analysen anfører desuden, at hedgefondene for første gang siden 2023 er gået undervægt i AI-aktier.
Den lavere eksponering har dog også beskyttet en del af fondene mod de seneste kursfald.
De amerikanske long/short-fonde havde på opgørelsestidspunktet kun tabt 0,7 pct. i november, mens S&P 500 var faldet omkring 3 pct.
Men Morgan Stanley konstaterer samtidig, at omkring 40 pct. af de amerikanske long/short-fonde ligger med uændret eller negativt afkast for året.
Teknologihedgefondene mistede ifølge analysen hele deres akkumulerede afkast for 2026 under torsdagens kursfald.
Historisk lav hedgefondeksponering har tidligere varslet store kursstigninger
Netop den ekstremt lave hedgefondeksponering giver imidlertid anledning til en mere positiv tolkning.
Morgan Stanley har undersøgt, hvordan S&P 500 historisk har udviklet sig, når hedgefondenes nettogearing har ligget på tilsvarende lave niveauer.
Resultaterne er opsigtsvækkende.
| Efterfølgende periode | Laveste decil for nettogearing | Alle deciler |
|---|---|---|
| 3 måneder | +6,3 % | +3,1 % |
| 12 måneder | +20,7 % | +12,7 % |
Historisk har S&P 500 altså leveret et gennemsnitligt afkast på 20,7 pct. over de efterfølgende 12 måneder, når hedgefondenes nettogearing har været blandt de 10 pct. laveste observationer.
Det er otte procentpoint bedre end det gennemsnitlige afkast på tværs af alle positioneringsniveauer.
Forklaringen kan være, at hedgefondene allerede har gennemført en stor del af deres salg.
Når så mange professionelle investorer har reduceret deres positioner, bliver det potentielle salgspres mindre. Samtidig kan en forbedring i markedsstemningen føre til omfattende tilbagekøb.
Men Morgan Stanley advarer om, at lav positionering ikke i sig selv garanterer et hurtigt markedsopsving.
Finanshusets Quantitative Derivatives Strategies-team har nemlig også undersøgt situationer, hvor både S&P 500 og momentumfaktoren falder voldsomt på samme handelsdag.
Når S&P 500 falder mere end 2,5 pct. og momentumfaktoren mere end 3,5 pct., har aktiemarkedet historisk haft en tendens til at fortsætte nedturen.
I disse situationer har S&P 500 i gennemsnit været faldet yderligere omkring 1,5 pct. efter henholdsvis én og tre uger og omkring 1 pct. efter en måned.
Andre historiske undersøgelser viser dog, at et ekstremt tvangssalg fra gearede ETF’er ofte efterfølges af kursstigninger inden for tre uger.
Morgan Stanleys Charlie McElligott opgør ifølge teksten et ekstraordinært mekanisk salgspres på 165 mia. dollar under den voldsomme handelsdag.
Konklusionen er, at de samme markedsbegivenheder både kan indikere en nært forestående bund og en fortsættelse af kursfaldene.
Morgan Stanleys frygtindikator viser næsten panikagtige forhold
Det er ikke alene hedgefondenes positionering, der viser ekstrem risikoaversion.
Morgan Stanleys Global Risk Demand Index er faldet til minus 3,43 standardafvigelser.
Det er det laveste niveau i mere end et år.
Indekset måler investorernes efterspørgsel efter risiko på tværs af forskellige finansielle markeder.
Et niveau så langt under normalen indikerer en usædvanligt kraftig bevægelse væk fra risikofyldte aktiver.
Ifølge analysen har indekset alene i de seneste to måneder syv gange bevæget sig fra neutral markedsstemning til direkte frygt.
Særligt volatiliteten på aktiemarkedet og udviklingen i obligationer relativt til aktier har bidraget til de negative aflæsninger.
Samtidig er volatiliteten på enkeltaktier i S&P 500 steget til den 99. percentil målt over de seneste fem år.
Det betyder, at udsvingene i de enkelte aktier kun har været større i omkring én procent af observationsperioden.
På blot en uge er denne volatilitetsmåling steget med 16 percentilpoint.
Morgan Stanleys Matthew Garman fremhæver desuden, at spredningen i afkast mellem amerikanske aktier nu ligger i den 99. percentil af de seneste 20 års observationer.
Ifølge Garman svarer niveauet til situationen under coronakrisens mest turbulente periode og er kun blevet væsentligt overgået under den globale finanskrise.
I Europa er spredningen mellem aktiernes afkast den største siden marts 2022, hvor Ruslands invasion af Ukraine udløste voldsomme markedsbevægelser.
Det peger på, at der ikke blot er tale om et generelt fald på aktiemarkedet. Markedet gennemgår også en omfattende omfordeling mellem sektorer og selskaber.
Regnskaberne er stærke – men investorerne straffer alligevel aktierne
Et andet centralt budskab i Morgan Stanleys analyse er, at de seneste kursfald ikke umiddelbart kan forklares med et sammenbrud i virksomhedernes indtjening.
Tværtimod er væksten i de amerikanske børsnoterede virksomheders overskud fortsat markant.
Ifølge analysen viser regnskabssæsonen for tredje kvartal følgende:
Indtjeningen i S&P 500 vokser samlet med 31,4 pct.
84 pct. af selskaberne har overgået analytikernes forventninger.
De positive indtjeningsoverraskelser ligger dog kun på 2,7 pct.
Andelen af positive relativt til negative indtjeningsrevisioner er faldet fra 26 pct. til 10 pct. på den anvendte nettomåling.
Det afgørende er altså, at virksomhederne ganske vist leverer stigende overskud, men at forbedringerne i mindre grad overgår markedets allerede høje forventninger.
Samtidig er investorerne blevet mere kritiske over for virksomhedernes fremtidige indtjening og kapitalforbrug.
Morgan Stanley fremhæver flere eksempler.
Palantir leverede ifølge analysen sit 13. kvartal i træk med accelererende omsætningsvækst, som nåede 96 pct. på årsbasis. Alligevel var aktiereaktionen afdæmpet.
Shopify faldt markant trods en vækst på 30 pct. i bruttohandelsværdien målt i faste valutakurser.
Derimod reagerede investorerne mere positivt på Cloudflare, hvor omsætningsvæksten accelererede fra 36 til 39 pct., og Airbnb, hvor væksten i overnatninger nåede 16 pct. mod en forventning på omkring 12 pct.
Ifølge Nick Savone er den afgørende forandring, at investorerne nu reagerer kraftigere på overraskelser i selskabernes frie pengestrømme end på overraskelser i resultatet pr. aktie.
Det er et vigtigt skifte i aktiemarkedets måde at værdiansætte vækstvirksomheder på.
Tidligere blev AI-relaterede selskaber i høj grad belønnet for stærk omsætningsvækst, voksende investeringer og forventninger om fremtidige markedsmuligheder.
Nu er investorerne i stigende grad begyndt at kræve dokumentation for, at væksten også omsættes til frie pengestrømme.
Morgan Stanley fremhæver, at markedets diskussion allerede har flyttet sig til størrelsen og rentabiliteten af AI-investeringerne i 2028.
Dermed er investeringshorisonten blevet længere, samtidig med at investorernes tålmodighed er blevet kortere.
AI-investeringerne skaber også stigende kreditrisici
Bekymringen om AI-investeringernes rentabilitet breder sig ifølge Morgan Stanley også til kreditmarkedet.
Finanshusets Joyce Jiang har undersøgt risikoen for, at kunstig intelligens kan forstyrre eksisterende softwarevirksomheders forretningsmodeller.
Analysen viser, at 16 pct. af de gearede lån til softwaresektoren nu klassificeres som højrisikoeksponeringer i forhold til AI-forstyrrelser.
Næsten tre fjerdedele af denne højrisikogruppe har allerede kreditvurderinger på B- eller CCC.
Det er lave kreditvurderinger, der indikerer betydelig finansiel sårbarhed.
Hvis AI reducerer værdien af eksisterende softwareprodukter, kan det dermed også forværre kreditkvaliteten hos virksomheder, som i forvejen har relativt svage balancer.
Samtidig er der stigende fokus på finansieringen af de enorme AI-investeringer hos de største amerikanske teknologikoncerner.
Analysen omtaler, at de store hyperscalere allerede har overskredet en tidligere prognose for deres samlede gældsoptagelse i 2026.
Foreløbig har kreditmarkederne dog ikke reageret med samme voldsomhed som aktiemarkederne.
Det skaber en vigtig forskel mellem aktiemarkedets frygt og den faktiske prissætning af kreditrisiko.
Så længe kreditmarkederne forbliver relativt stabile, er der ikke nødvendigvis tale om begyndelsen på en bredere finansiel krise.
Men Morgan Stanley peger på, at kombinationen af store investeringer, stigende gældsfinansiering og usikker fremtidig indtjening kan skabe nye sårbarheder.
Politisk modstand mod datacentre kan blive den næste store AI-risiko
Morgan Stanleys analyse peger på en ny og potentielt alvorlig trussel mod AI-investeringerne: stigende politisk modstand mod opførelsen af store datacentre i USA.
Ifølge en vurdering fra Goldman Sachs kan demokratiske valgsejre på delstatsniveau føre til midlertidige stop for nye datacenterprojekter.
Goldmans scenarie peger på, at omkring 45 pct. af den planlagte amerikanske datacenterkapacitet potentielt kan blive berørt af sådanne restriktioner.
Det er et risikoscenarie og ikke et udtryk for, at 45 pct. af kapaciteten allerede er blevet stoppet.
Artiklen omtaler blandt andet politiske udmeldinger i Texas og tilsvarende initiativer i Georgia, Ohio og Michigan.
Baggrunden er den voksende bekymring for datacentrenes belastning af elnettet, energipriserne og den lokale infrastruktur.
Morgan Stanleys energianalytiker Stephen Byrd fremhæver, at køen af projekter, der ønsker tilslutning til elnettet i Texas, allerede er vokset til omkring 474 gigawatt.
Det svarer til mere end fem gange delstatens maksimale elforbrug.
Der er altså en betydelig risiko for, at datacenterudbygningen bremses af mangel på adgang til elektricitet og netkapacitet.
Byrd vurderer, at USA kan komme til at mangle tilstrækkelig datacenterkapacitet frem mod 2028.
Det skaber en ny sondring mellem vindere og tabere i AI-investeringerne.
Selskaber som Cipher Mining, Galaxy Digital og Solaris nævnes som virksomheder, der kan blive udsat for større usikkerhed som følge af deres eksponering mod Texas.
Omvendt fremhæves Williams, Equinix, Digital Realty og Bloom Energy som potentielle vindere, fordi de i højere grad har adgang til eksisterende energiforsyning eller løsninger, som kan afhjælpe problemerne.
Konsekvensen kan blive, at kontrollen over elektricitet og energiinfrastruktur bliver et mindst lige så vigtigt konkurrenceparameter som adgang til avancerede AI-chips.
Den amerikanske økonomi er for stærk til at udløse rentenedsættelser
En væsentlig årsag til Morgan Stanleys forsigtighed er, at den amerikanske økonomi fortsat udvikler sig bedre end forventet.
Analysen fremhæver, at beskæftigelsen i oktober steg med 165.000 personer mod forventede 70.000.
Samtidig faldt arbejdsløsheden til 4,1 pct.
Den amerikanske økonomiske overraskelsesindikator nåede tidligere på ugen sit højeste niveau i tre år.
Morgan Stanleys cheføkonom Michael Gapen vurderer desuden, at AI-investeringerne i sig selv bidrog med 0,9 procentpoint til den annualiserede vækst i amerikansk BNP i tredje kvartal.
Det skal sammenholdes med et anslået bidrag på 0,5 procentpoint i 2025 og 0,2 procentpoint i 2024.
AI-boomet har altså ikke kun løftet teknologiselskabernes værdiansættelser. Det har også haft reel betydning for væksten i amerikansk økonomi.
Gapen forventer fortsat, at hyperscalernes samlede kapitalinvesteringer vil nå 1.600 mia. dollar i 2027.
Den stærke økonomi skaber imidlertid et dilemma for aktiemarkedet.
Morgan Stanleys cheføkonom forventer ifølge analysen to renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint, henholdsvis i december og marts.
Det står i modsætning til markedets forventninger, som på analysetidspunktet indregnede færre end to renteforhøjelser frem mod udgangen af 2027.
For en måned siden indregnede markedet tre-fire forhøjelser.
Dermed er der opstået en betydelig forskel mellem centralbankudsigterne i Morgan Stanleys økonomiske prognose og investorernes aktuelle forventninger.
Hvis Morgan Stanley får ret, kan renterne blive højere end ventet.
Det er især en udfordring for teknologiselskaber og andre vækstaktier, hvis værdiansættelser i høj grad afhænger af indtjening langt ude i fremtiden.
Samtidig betyder en robust økonomi, at Federal Reserve ikke nødvendigvis har incitament til at reagere på kursfaldene med pengepolitiske lempelser.
Det er en central forskel i forhold til tidligere markedsnedbrud.
Mike Wilson: Korrektionen er måske i sin afsluttende fase
Trods de dramatiske kursfald er Morgan Stanleys amerikanske chefaktiestrateg Mike Wilson ikke blevet grundlæggende negativ over for aktiemarkedet.
Tværtimod vurderer han, at korrektionen, som begyndte i juni, kan befinde sig i sin afsluttende fase.
Wilson fremhæver blandt andet, at S&P 500’s ligevægtede indeks siden september har klaret sig næsten seks procentpoint bedre end det traditionelle, markedsværdivægtede indeks.
Det indikerer, at markedsudviklingen er blevet mindre afhængig af de største teknologiselskaber.
Samtidig nærmer Morgan Stanleys sentimentindikator sig niveauer, der historisk har været forbundet med kapitulation.
Wilson er imidlertid endnu ikke klar til at anbefale aggressive aktiekøb.
Han ønsker enten at se yderligere kapitulation blandt investorerne eller en bevægelse i S&P 500 op til området 7.100-7.300, før han for alvor vil øge risikoen.
Det sidstnævnte vil være et tegn på, at aktiemarkedet har genvundet tilstrækkelig styrke.
Samtidig fastholder Wilson sit kursmål på 8.000 for S&P 500 ved årets udgang.
Hans seneste liste over foretrukne aktier til nye investeringer omfatter:
Delta Air Lines
Knight-Swift Transportation
Northrop Grumman
EQT
Target
Det bemærkelsesværdige er, at listen ikke domineres af de store AI-aktier.
Wilson synes dermed at foretrække en bredere aktiemarkedsopgang frem for et hurtigt comeback til den tidligere meget koncentrerede AI-handel.
Europæiske chipaktier er blevet historisk billige relativt til software
Den amerikanske teknologiuro har også ramt de europæiske aktiemarkeder.
Ifølge Morgan Stanley faldt europæiske halvlederaktier mere end 8 pct. torsdag, mens europæiske softwareaktier kun faldt omkring 0,3 pct.
Det har skabt en ekstraordinær forskel i værdiansættelsen mellem de to sektorer.
Europæiske halvlederaktier handles nu med en P/E-rabat på 19 pct. i forhold til softwareaktier.
På toppen blev halvledersektoren handlet med en P/E-præmie på 116 pct.
Den relative værdiansættelse ligger dermed i den syvende percentil af de seneste 20 års observationer.
Samtidig har europæiske softwareaktier ifølge analysens relative afkastmåling klaret sig 128 pct. bedre end halvlederaktier siden juni.
Relativ værdiansættelse: Europæiske halvlederaktier mod software
Tidligere top
+116 %
P/E-præmie
Aktuelt
−19 %
P/E-rabat
Kilde: Morgan Stanley. Sektorernes relative P/E-værdiansættelse, som opgjort i den vedhæftede analyse.
Morgan Stanleys europæiske teknologianalytiker Lee Simpson vurderer konkret, at kursfaldet på omkring 7 pct. i ASML er overdrevet.
Analysen giver dermed grundlag for en mulig investeringsvinkel: Markedet kan være ved at bevæge sig fra en overdreven positiv prissætning af chipaktier til en overdreven negativ prissætning.
Det betyder ikke nødvendigvis, at sektorens indtjening har nået bunden. Men det kan indikere, at en betydelig del af de negative forventninger allerede er indregnet i aktiekurserne.
Uroen breder sig til Asien, olie og andre finansmarkeder
Den voldsomme afvikling af teknologipositioner har også fået betydelige konsekvenser uden for USA.
I Asien faldt det sydkoreanske KOSPI 200-indeks 6,5 pct., mens det bredere KOSPI-indeks på et tidspunkt var faldet mere end 8 pct.
Det udløste en automatisk handelspause.
Japans Nikkei-indeks faldt samtidig 6 pct.
Derimod klarede kinesiske aktier sig relativt bedre.
Hang Seng-indekset faldt kun 1,3 pct., mens indenlandske investorer i stigende grad søgte mod banker, forsyningsselskaber og vandkraftaktier med mere stabile indtægter.
Også oliemarkedet har oplevet ekstraordinær volatilitet.
Ifølge Morgan Stanley faldt Brent-olien næsten 20 pct. over tre handelsdage frem til onsdag.
Det var det kraftigste fald siden coronakrisen.
Hedgefondene reducerede samtidig deres Brent-positioner med omkring 6,6 mia. dollar.
Morgan Stanleys olieanalytiker Martijn Rats forventer en Brent-pris på 75 dollar i fjerde kvartal 2027.
Den globale finansielle uro kan også få pengepolitiske konsekvenser i Japan.
Morgan Stanleys Takeshi Yamaguchi vurderer, at fortsat høj volatilitet på aktiemarkedet kan få Bank of Japan til at udskyde en planlagt renteforhøjelse fra december til januar.
Den samlede udvikling understreger, at afviklingen af AI- og momentumpositioner ikke længere er et isoleret amerikansk teknologifænomen.
Der er tale om en bredere international reduktion af finansiel risiko.
Historiske Nasdaq-krak giver håb – men sammenligningen er problematisk
Morgan Stanley peger også på en bemærkelsesværdig historisk sammenhæng.
I de seneste 15 år har Nasdaq 100 fire gange tidligere oplevet et dagligt kursfald på mere end 6 pct.
Alle fire tilfælde blev efterfulgt af meget kraftige kursstigninger.
Efter tre måneder var indekset steget mere end 25 pct., og efter seks måneder var stigningerne mindst 40 pct.
Umiddelbart kunne det pege på en ekstraordinær købsmulighed efter det aktuelle kursfald.
Men der er en vigtig forskel på de historiske tilfælde og situationen i november 2026.
Tre af de fire tidligere kursfald fandt sted i marts 2020.
På det tidspunkt reagerede Federal Reserve med massive pengepolitiske lempelser, herunder en reduktion af styringsrenten til nul og omfattende obligationsopkøb.
Det fjerde tilfælde fandt sted den 4. april 2025, få dage før Donald Trump annoncerede en pause i dele af toldforhøjelserne.
I samtlige fire tilfælde kom der altså hurtigt en væsentlig politisk eller pengepolitisk begivenhed, som hjalp markedet.
Denne gang er situationen en anden.
Den amerikanske beskæftigelse er stærkere end forventet, og Morgan Stanleys egen cheføkonom forventer yderligere renteforhøjelser.
Dermed er det langt fra sikkert, at aktiemarkedet kan regne med en tilsvarende redningsaktion.
Det svækker den ellers meget positive historiske sammenligning.
Det afgørende spørgsmål: Tilbagekøb af shortpositioner eller nye investeringer?
Nick Savone afslutter sin analyse med en sondring, som kan blive afgørende for aktiemarkedets udvikling de kommende uger.
Hvis der kommer et kraftigt kursopsving efter de seneste fald, skal investorerne være opmærksomme på, hvem der køber aktierne.
Der er nemlig en stor forskel på, om en kursstigning skyldes, at investorer med shortpositioner bliver tvunget til at købe aktier tilbage, eller om langsigtede investorer begynder at genopbygge deres aktiebeholdninger.
I det første tilfælde kan der være tale om et midlertidigt teknisk opsving.
I det andet tilfælde vil der være bedre grundlag for at konkludere, at aktiemarkedet har etableret en mere holdbar bund.
Det er særligt vigtigt i den nuværende situation, fordi hedgefondene allerede har reduceret deres eksponering til meget lave niveauer.
Det kan udløse kraftige kursstigninger, når hedgefondene lukker shortpositioner eller genopbygger porteføljerne.
Men lav hedgefondeksponering er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at skabe en varig positiv udvikling.
Der skal også være købere, som er villige til at påtage sig risiko over en længere tidshorisont.
Savones overordnede budskab er derfor, at investorerne bør bevare fleksibiliteten og ikke forveksle en hurtig kursstigning med en dokumenteret afslutning på korrektionen.
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
