Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Finanshus: Højeste danske inflation i fire år

Morten W. Langer

fredag 07. maj 2021 kl. 13:56

Fra Handelsbanken:

Højeste inflation i fire år

• Årsstigningstakten i forbrugerpriserne ventes at være steget fra 1,0% til 1,4% i april – det højeste i næsten fire år (mandag)

• Der ventes at have være fortsat fuld gang i eksporten af varer i marts, mens tjenesteeksporten stadig halter efter (mandag)

• Efter stærkt comeback ventes bilsalget at være kommet lidt ned på jorden igen i april (mandag)

Energipriser trækker inflationen yderligere i vejret
I en for Danmarks vedkommende forkortet uge (det er bankehelligdag både torsdag og fredag) er ugens nøgletal koncentreret til mandag. Her får vi bl.a. tal for udviklingen i forbrugerpriserne i april, hvor vi venter, at årsinflationen vil være trukket yderligere i vejret. Efter en periode med en relativt stabil inflation omkring de 0,5% steg inflationen således allerede fra 0,6% til 1,0% i marts, hvor især såkaldte basiseffekter fra de lave energipriser sidste år stod bag stigningen. Selv om energipriserne ikke ser ud til at være steget i april i forhold til måneden før, så ventes basiseffekterne at trække årsinflationen yderligere op i april, jf. figur 1. Der hersker dog fortsat en vis grad af usikkerhed om udviklingen, hvor bl.a. de normale sæsonmønstre inden for flere brancher – og herunder ikke mindst for beklædning – kan være sat ud af spil af vinterens nedlukning og den efterfølgende genåbning.

Vi venter, at priserne på tøj stadig var afdæmpede i april. Herudover overraskede fødevarepriserne også med et stort fald i marts, som gik lidt imod den globale tendens, som vi venter vil give anledning til et pænt hop opad i fødevarepriserne i april. Set over måneden venter vi således, at forbrugerpriserne vil være steget med 0,3% m/m. Primært som følge af de nævnte basis-effekter ses årsinflationen imidlertid at stige fra 1,0% til 1,4% i april, som vil være det højeste niveau i næsten fire år. Dermed følger Danmark tendensen vi har set i flere lande omkring os, og det store spørgsmål er fortsat, om inflationsstigningen er midlertidig, trukket af de nævnte basiseffekter fra energipriserne og en ‘normalisering’ af priserne i de hårdest pandemiramte sektorer, i takt med at økonomierne åbner op.

Vi oplever dog også for tiden et stigende problem med flaskehalse på leveringer af varer og input til virksomhedernes produktion, som øger deres omkostninger, med risiko for, at de overvæltes i forbrugerpriserne. Vi vurderer dog, at det underliggende prispres i økonomien stadig er begrænset, og at inflationen ikke vil begynde at løbe løbsk, i takt med at økonomien kommer sig efter coronakrisen. Risikopilen for inflationen peger dog opad i den kommende tid, som vil tage en luns ud af forbrugernes købekraft. Med lønstigninger på den pæne side af 2%, venter vi dog ikke, at inflationsudviklingen for alvor vil ændre på udsigten til fortsat reallønsfremgang for husholdningerne, jf. figur 2.

Vareeksport op – tjenesteeksport ikke så meget
Mandag får vi også tal for udenrigshandlen i marts, hvor vareeksporten fortsat ventes at nyde godt af en solid global efterspørgsel, som indikeret af diverse aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren, jf. figur 3. Industriens omsætning på eksportmarkederne steg da også med 5,1% m/m i marts. Tjenesteeksporten hænger dog mere i bremsen som følge af de virusrelaterede restriktioner, hvor vi formentligt skal vente på en mere omfattende genåbning af den globale økonomi, før den for alvor tager fart igen. Vi venter således kun en beskeden fremgang i den samlede eksport på i omegnen af 1%. Importen af varer ventes ligeledes at være steget pænt i marts.

Bilsalget kommer lidt ned på jorden igen
Vi slutter mandagen af med tal for bilsalget i april. Efter en meget svag udvikling under vinterens nedlukning vendte bilsalget stærkt tilbage i marts, hvor bilsalget til husholdningerne var større end både januar og februar til sammen. Der har dog formentligt været tale om en vis ketchup-effekt, og ifølge De Danske Bilimportører er noget af dampen da også gået af salget igen. Vi venter således et fald i ny-registreringerne på i omegnen af 15% m/m, som dog stadig vil efterlade bilsalget på et relativt fornuftigt niveau, jf. figur 4.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank