Finanshus: Hvad blive det næste efter boom og bust for alternativ energi-aktier

Uddrag fra Merril Lynch (direkte oversat)

Vedvarende energiaktier: Hvad næste gang efter boomet og busten? Den rene energiøkonomi har været et stort fokus for globale investorer i de senere år,

især siden FN’s rammekonvention om klimaændringer i 2015 (COP21) i Paris etablerede den mest omfattende klimaaftale af alle årtiers internationale forhandlinger. Men efter en stærk post-pandemisk optakt har rene energirelaterede aktiemarkeder klaret sig dårligt. MSCI Global Alternative Energy Index – primært sammensat af vedvarende projektudviklere og udstyrsleverandører i USA, Europa og Asien – mere end tredoblet mellem sit pandemiske lavpunkt i marts 2020 og dets prishøjde i januar 2021.

Men det har siden opgivet stort set alle af disse gevinster, faldende med over 50 % fra toppen for tre år siden. Vi betragter den globale overgang mod en fremtid med ren energi som stadig meget i gang, drevet af emissionsreduktionspolitikker på lokalt, nationalt og internationalt plan, voksende
behov for energisikkerhed (især i Europa) og de faldende omkostninger til hardware og
produktion af vedvarende energi .

Men en række faktorer har ført til volatilitet og stejle kursfald for relaterede
aktiemarkeder i de seneste år. Baggrunden for den indledende fase af prisfaldet i begyndelsen af ​​2021 var ekstrem overvurdering. Markedets forventninger til en betydelig stigning i investeringer i alternativ energi efter valget af præsident Biden i november 2020 førte til en prisstigning på 40 % og 10 gange pris-indtjening multiple udvidelser fra 29x til 39x i de to måneder efter
valgresultatet.

Dette blev umiddelbart efterfulgt af en periode med hurtigt stigende inflation fra begyndelsen af
​​2021, hvor obligationsrenterne begyndte at stige fra deres pandemiske lavpunkter, da forventningerne til pengepolitiske stramninger begyndte at vokse, før Fed leverede sin første renteforhøjelse i marts 2022. Vedvarende energi udviklere bygger projektinfrastruktur (primært sol- og vindmølleparker) og sælger derefter den strøm, de genererer, til forsyningsselskaber eller slutbrugere.

Afhængighed af gældsfinansiering betyder derfor, at låneomkostninger er en nøglefaktor for bæredygtige projekters levedygtighed. Højere rater er en fundamental modvind for investorernes afkast, både på grund af højere omkostninger til finansiering af nyt udstyrskøb og en lavere nutidsværdi af eksisterende projekter.
Stejle fald i naturgaspriserne forværrede derefter svagheden i sektoren fra anden
halvdel af 2022. Lavere priser på fossile brændstoffer gør vedvarende energi mindre konkurrencedygtig og reducerer priserne at udviklere kan opkræve betaling for deres genererede strøm.

Og faldet på 70 % plus i engrospriserne på naturgas i året efter deres højdepunkt i 2022 kom sideløbende med endnu et stort nedslag for alternativ energiaktier. Så i 2023 blev pressede naturgaspriser og yderligere satsstigninger ledsaget af en økonomisk afmatning i Kina, der udøvede endnu et yderligere nedadgående pres på sektoren for ren energi. Kina står for den største andel af det globale forbrug af vedvarende energi (29 %) og har langt den største andel af den globale kapacitet inden for vindkraft (41 %) og solenergi (37 %) ifølge Energy Institute Statistical Review of
World Energy .

Efter dens post-pandemiske genåbning i slutningen af ​​2022 kom et tilbagefald i den økonomiske
vækst i Kina i 2023 (den årlige BNP-vækst i 2. kvartal af det år faldet til under 3%)
derfor som en yderligere modvind for aktier i vedvarende energi, som i det væsentlige faldt
tilbage til prepandemi niveauer ved årets udgang.

 Efter et par udfordrende år for aktiemarkederne for vedvarende energi, lavere inflation og et eventuelt skift i retning af rentenedsættelser i 2024 burde være støttende for sektoren. Vedvarende projektudviklere bør også drage fordel af strukturel vækst i efterspørgselsmængder såvel som national politikimplementering . I mellemtiden var andre markedssegmenter relateret til den grønne omstilling, såsom balance mellem systemkomponenter og nøglevaregrupper bør
også drage fordel af dette igangværende skift i energimixet.

Cykliske kræfter har tydeligvis spillet en nøglerolle i den alternative energisektors underpræstation i de seneste år. Men en yderligere strukturel hindring i form af voksende
efterslæb af ny kapacitet, der endnu ikke er integreret i nettet, har også været en stor hindring for
projektudviklere.

Denne såkaldte “sammenkoblingskø” refererer til antallet af projekter, der afventer godkendelse af regionale netoperatører, som først skal vurdere transmissionsnettets evne til at absorbere nye kilder til elproduktion. Ifølge US Department of Energy’s University of California Berkeley Lab ventede over 1.250 gigawatt (GW) kulstoffri genereringskapacitet på samtrafikgodkendelse i 2022 bestående
af omkring 947 GW solenergi og 300 GW vindkraft, foruden tæt på 700 GW lagerkapacitet (bilag 2). Ventetider for samtrafik er også steget.

Medianperioden fra en tilslutningsanmodning fra en vedvarende udvikler til kommerciel drift
steg fra mindre end to år for projekter bygget i 2000 til 2007 til næsten fire år
for dem bygget i 2018 til 2022 og fem år for projekter bygget i 2022. Denne tendens har også
dæmpet investorernes afkast for sektoren som helhed.

Så hvad skal investorerne forvente i den kommende periode? Ligesom højere inflation og renter
har holdt de alternative energiindekser tilbage siden 2021, bør den igangværende inflationsnedgang og et eventuelt skift i retning af rentenedsættelser i 2024 være støttende. Vedvarende projektudviklere
bør også drage fordel af strukturel vækst i efterspørgslen efter vind- og solenergi, da de langsigtede drivkræfter bag efterspørgsel efter ren energi fra politik, energisikkerhed og
faldende omkostninger fortsætter.

På den politiske front vil 2022 US Inflation Reduction Act give omkring 380 milliarder dollars i subsidier og kreditter til produktion af vedvarende energi, grøn infrastruktur og fremstilling af rent energiudstyr i løbet af det næste årti. Og måske mindst lige så vigtig, enhver potentiel fremtidig reguleringsreform for at forkorte sammenkoblingskøen og reducere godkendelsestider vil også fremme afkastet i sektoren ved at øge salget af produceret strøm til projektudviklere.

I mellemtiden bør andre markedssegmenter relateret til den grønne omstilling også drage fordel
fra dette igangværende skift i energimixet. Nøgle vækstområder efter vores opfattelse bør omfatte
leverandører af solcellemoduler og vindmøller samt udbydere af balance mellem systemkomponenter
såsom batterier, strømoptimering og invertere. Udviklere af elektrolysatorer og brændselsceller bør drage fordel af vækst i grøn brint til energilagring og brug i
industrielle applikationer såsom stålfremstilling og gødningsproduktion, foruden
kommercielle transportsegmenter såsom tunge lastbiler og gaffeltrucks.

Og de råvarer, der bruges til at bygge vedvarende energi hardware og batterier såsom kobber, nikkel,
lithium, grafit og kobolt, vil sandsynligvis også klare sig godt på længere sigt, hvilket forbedrer
bytteforholdet for producentlandene.

Samtidig bør udbydere af smart grid-funktioner såsom efterspørgselsrespons og køretøj-til-net-systemer drage fordel, da større mængder af alternativ energi er forbundet til elnettet. Og producenter af industrielle kabler til langdistance-strømtransmission og netforbindelser fra vedvarende kilder bør også være godt placeret, især på baggrund af en voksende sammenkoblingskø.

Efterhånden som vi kigger længere ud i den grønne omstilling, vil udbydere af negative emissionsteknologier som kulstoffangst, -udnyttelse og -lagring sandsynligvis også blive mere mainstream, efterhånden som landene søger at nå deres netto-nul-mål.