Uddrag af analyse fra ING, bearbejdet til dansk
“The great eurozone split – and why southern jobs are booming” fra ING Think, offentliggjort 16. juli 2025:
Sydens jobfest deler eurozonen – men bringer regionen tættere sammen
Siden begyndelsen af 2023 har Sydeuropas arbejdsmarkeder oplevet et markant opsving med kraftigt faldende arbejdsløshed – stik modsat udviklingen i Nordeuropa. Denne opdeling i jobudviklingen fører nu til en længe ventet konvergens i eurozonen og giver ny luft til Den Europæiske Centralbank.
Sydens jobboom: Fra krise til fremgang
Spanien, Grækenland, Portugal og Italien har i perioden 2023-2025 set deres arbejdsløshed falde med op til 2,6 procentpoint. Samtidig er beskæftigelsen steget betydeligt, især i detailhandel, engroshandel og vidensintensive erhverv. I Italien er der ikke ét eneste bredt erhvervsområde, som har tabt job, mens Spanien kun har oplevet mindre fald i finans og landbrug.
Det er det stik modsatte billede i nord, hvor lande som Tyskland, Belgien og Østrig har set arbejdsløsheden stige, og det private arbejdsmarked er stagneret eller ligefrem skrumpet. I Tyskland har fremstillingsindustrien oplevet mærkbare jobtab, og også byggebranchen og erhvervsservice er ramt.
Offentligt ansatte holder hånden under nordens arbejdsmarked
Mens Sydeuropa skaber private job i stor stil, er det i Nordeuropa det offentlige – og semi-offentlige – område, der holder hånden under beskæftigelsen. Ifølge grafikken på side 3 er væksten i offentlig beskæftigelse i flere nordlige lande det eneste væsentlige plus.
Forventningerne divergerer – syd er fortsat optimistisk
Grafen på side 3 over erhvervslivets jobforventninger viser tydeligt, at virksomheder i syd (især Spanien og Italien) forventer at ansætte flere folk – modsat virksomheder i nord, hvor udsigterne er mere pessimistiske, med undtagelse af Nederlandene.
Konvergens med nye drivkræfter
Sydeuropa nyder godt af flere strukturelle medvinde: stærkere økonomisk vækst, støttet af EU’s genopretningsfond NextGenEU, et boom i turismen og lavere afhængighed af industri. Nordens industribaserede økonomier lider derimod under global afmatning og høje lønstigninger.
Automatisering og øget brug af kunstig intelligens kan også spille ind og føre til divergerende tendenser, hvor især nordens virksomheder fokuserer på effektiviseringer fremfor nye ansættelser.
Sund konvergens: Syd reducerer, nord justerer
Ifølge grafen på side 4 ses nu et nyt mønster, hvor lande med høj arbejdsløshed – som Spanien og Grækenland – opnår store fremskridt, mens lande med lav arbejdsløshed ser moderate stigninger. Det tolkes som en sund og længe ventet konvergens, der kan gøre ECB’s arbejde lettere.
På scatterplot-diagrammet på side 5 fremgår det, at nogle lande som Spanien og Grækenland både har skabt job og øget produktivitet – en guldstandard ifølge analysen. Andre, som Italien, har skabt job, men uden produktivitetsgevinster. Modsat har Østrig og Tyskland både set stigende arbejdsløshed og svag produktivitet – et tegn på cyklisk svækkelse.
ECB får pusterum – men forskellene består
Samlet set er udviklingen positiv. Det økonomiske opbrud i nord kombineret med reel fremgang i syd har givet eurozonen en mere ensartet arbejdsmarkedsstruktur. Ifølge analysens forfattere kan dette mindske spændet i statsobligationsrenter og afhjælpe ECB’s udfordringer med en pengepolitik, der tidligere har skullet balancere vidt forskellige konjunkturer.
Den nye konvergens “er en velsignelse”, skriver ING-økonomerne Bert Colijn og Carsten Brzeski – især fordi den giver lettelser til nord uden at skade syden.
