Fra Nordea:
10-årig dansk statsrente på højeste niveau i næsten 2 år
• ECB forsøger at tale renterne til ro
• Kraftig svækkelse af den norske krone og det britiske pund
Sidste nyt fra de finansielle markeder
De lange renter i både Europa og USA tog i går endnu et stort hop opad på forventninger om stigende inflation og et stærkt økonomisk opsving, når coronarestriktionerne bliver lempet inden for få måneder. Det lagde i går et tungt nedadgående pres på aktiemarkederne i specielt USA, hvor S&P500 faldt med 2,4%. Selv om renterne hen over natten er faldet en smule tilbage, er de negative aktiemarkeder fortsat i Asien, og formarkederne for de europæiske aktiebørser peger da også på nye kursfald her til morgen.
ECB forsøger at tale renterne ned – indtil videre forgæves. ECB’s cheføkonom Philip Lane var i går ude og bekræfte, at centralbanken nøje overvåge den aktuelle udvikling på rentemarkederne, og at der er behov for en meget lempelig pengepolitik i en længere periode fremover. Dermed gentog han næsten ordret budskab fra ECB-chef Christine Lagarde fra i mandags. På trods af dette fortsatte de lange renter i Europa i går højere anført af en stigning i den tyske 10-årige statsrente på hele 10bp.
Endnu kraftigere blev bevægelsen på det danske marked, hvor en begrænset likviditet var medvirkende til at presse renterne endnu højere. Således steg den 10-årige danske statsrente i går med 12bp til et niveau på ”kun” -0,04% – det højeste siden foråret 2019. Med gårsdagens bevægelse er den 10-årige danske statsrente dermed nu steget med godt 40bp siden årets start, hvoraf knap halvdelen er sket inden for den sidste uge.
Rykker en amerikansk renteforhøjelse nærmere? De stigende renter i Europa sker primært som en afledt konsekvens af tilsvarende bevægelser på det amerikanske obligationsmarked. Her steg den 10-årige statsrente i går med 9bp, så den nu er oppe i underkanten af 1,50%. Også de kortere amerikanske renter er den seneste tid steget kraftigt, så den første renteforhøjelse fra Fed nu er indpriset til at ske i starten af 2023. Det er betydeligt tidligere end det tidspunkt, som den amerikanske centralbank selv regner med at skulle sætte renten op på.
Styrket USD. Uroen og den generelt aftagende risikoappetit på de finansielle markeder har traditionen tro medført en øget efterspørgsel efter den amerikanske dollar. Det betyder, at USD/DKK her til morgen handler op omkring 6,12.
Kraftig svækkelse af den norske krone. Til gengæld gør de store markedsbevægelser ondt på de skandinaviske valutaer, hvor specielt den norske krone bliver ramt af de store stigning i de amerikanske renter. I går blev den norske krone svækket med næsten 2% målt over for danske kroner, mens den svenske krone ”slap” med et fald på knap 0,5%
GBP vender rundt. Også det britiske pund er blevet ramt af uroen, efter GDP ellers i en periode var trukket stærkere som reaktion på den effektive vaccineudrulning i landet. Den bevægelse vendte imidlertid rundt i går, da GBP faldt med 1,3% til et aktuelt niveau omkring 8,54.
MANDAGSWEBINAR – lyt og se med på vores ugentlige webinar om valutamarkedet her.
Analyser og økonomiske nøgletal
I går offentliggjorde vi vores nye finansielle prognose. På valutafronten er det værd at fremhæve, at vi i den nye prognose venter, at den amerikanske dollar vil komme stærk tilbage i 2. halvår, så USD/DKK ved udgangen af året vil nå op omkring 6,42 mod 6,08 i dag. Derudover forventes også både den norske- og den svenske krone at blive styrket. På obligationssiden venter vi, at de seneste ugers kraftige stigninger i de lange renter vil ebbe ud. Derfor forventer vi også, at de lange danske renter vil forblive omkring de nuværende niveau frem mod efteråret, hvorefter vi venter en mindre yderligere stigning. Hele den nye prognose kan læses her
Stort fald i anmodninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA. Således faldt antallet af amerikanere som søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse til 730.000 i ugen der sluttede 19 februar. Dette var meget mere end konsensusforventningen på 838.000, og er en klar fremgang der signalerer, at det amerikanske arbejdsmarkedet nu er i bedring.
Dagen i dag
I dag bliver Chicago PMI-tallet fra USA offentliggjort. Med en konsensusforventning på 61 mod 63,8 i sidste måned bliver det interessant at se, om erhvervstillidsindekset ligesom antallet af anmodninger om arbejdsløshedsunderstøttelse kan overraske positivt.
Dagen i dag byder også påde nye detailsalgstal fra Sverige for januar, hvor der på forhånd er ventet en mindre stigning.
Sidst men ikke mindst slutter ugen af med offentliggørelsen af det amerikanske PCE kerne inflationstal. Feds fortrukne mål for forbrugerprisudviklingen forventes at stige med 0,1% på månedsbasis, svarende til en årsstigningstakt på 1,4%. Hen over foråret forventer vi dog, at de amerikanske inflationstal vil stige yderligere.
