Analyse fra ABNamro bearbejdet til dansk:
Trump vender tilbage til embedet efter at have arbejdet hjemmefra i fire år
I mandags blev Donald Trump indsat som den 47. præsident for USA. I modsætning til tradition har den kommende administration forberedt sig ganske offentligt og begyndt at tage magten lang tid før den officielle indsættelse. Siden valget har Trump fremhævet en række, for at sige det mildt, utraditionelle politikker.
Angiveligt er over hundrede eksekutive ordrer klar til at blive underskrevet på dag ét. Den geopolitiske spænding, som den kommende administration allerede har skabt, overstiger forventningerne. På politikfronten er den interne inkonsistens slående, med mange politiske mål og forslag, der tilsyneladende modsiger hinanden. Denne artikel diskuterer seks forhold, hvor Trump allerede skaber store omvæltninger.
Selvom Trump har sikret et republikansk flertal i både præsidentembedet og Kongressen, er hans majoritet snæver. Enhver politisk forslag kan derfor blive mødt med modstand eller, værre, filibustere. Modstand er sandsynlig på grund af en række kontroversielle forslag, og filibustere kunne spænde ben for hans dagsorden, da det kræver et 60% superflertal – en grænse, republikanerne ikke opfylder.
Den foreslåede løsning er at bruge en enkelt lovpakke, der adresserer de fleste forslag på én gang via budgetforlig. Budgetforlig er en proces, der tillader hurtigere behandling af lovgivning om skatter, udgifter og gældsloft. Lovpakken ville inkludere grænsekontrol, herunder midler til masseudvisninger, en forlængelse af 2017-skattelettelserne, en hævning eller afskaffelse af gældsloftet samt forskellige føderale afreguleringsinitiativer.
Den såkaldte ‘Byrd-regel’ begrænser budgetforligsbestemmelser til dem, der påvirker den føderale budgetramme, så alle forslag skal omformuleres i forhold til udgifter eller indtægter. Denne fremgangsmåde er typisk mindre præcis end kodificering i loven og mere sårbar over for manipulation. Den primære fordel for republikanerne er, at budgetforlig er immun over for filibustere og derfor kan gennemføres med et simpelt flertal.
Målet er, at den samlede lovpakke indeholder tilstrækkeligt positive elementer til at overbevise potentielt dissentierende republikanere om ikke at stemme imod. Johnson, republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, har udtalt, at dette giver dem mulighed for helt at undgå at forhandle med demokraterne og håber på at have lovpakken klar senest i maj – måske tidligere.
Så hvad ved vi om indholdet?
Toldsatser forbliver sandsynlige og skifter fra et økonomisk til et politisk våben. Under valgkampagnen foreslog Trump 10 eller 20% universelle toldsatser på alle varer og 60% på kinesiske varer. Målet var økonomisk, selvom økonomien ikke støtter det. Han mener, at toldsatserne ville blive “betalt” af eksportlandene, enten ved at skære i deres marginer eller ved at flytte produktion til USA. I praksis vil universelle toldsatser på denne skala sandsynligvis øge priserne i USA uden at flytte væsentlig aktivitet til landet.
Efter valget har Trump brugt toldsatser til politiske mål, fx at true Canada og Mexico med 25% told, hvis de ikke modarbejder illegal immigration og narkotikahandel. Kina kunne få yderligere 10% på grund af deres rolle i eksport af materialer til syntese af stoffer. Derudover har Trump truet BRICS-landene med toldsatser, hvis de udfordrer dollaren som global valuta. Uanset hvad er toldpolitikkerne en første indikator på strategier fra landene, der er ramt.
Status for disse forslag er stadig ukendt, men det er klart, at Trumps team arbejder på detaljer om implementering. Et gradvist forslag om 2-5% månedligt for at begrænse inflationens indvirkning bliver overvejet.
Gældsloftet er et ineffektivt redskab, som i sin nuværende form kun skader USA’s finansielle ry. Loftet blev genindført 1. januar og forventes at blive nået i denne uge. Herefter kan Finansministeriet tage ekstraordinære foranstaltninger i nogle måneder, før en mulig amerikansk misligholdelse til sommer.
Trump har foreslået at afskaffe gældsloftet helt, hvilket kan eliminere tilbagevendende politiske kriser og økonomisk usikkerhed.
Denne tekst indeholder meget mere information, som kan fortsættes med oversættelse, hvis nødvendigt.
Du sagde:
ChatGPT sagde:
Bessents 3/3/3-mål er opnåeligt, men ikke med resten af Trumps politikker.
Scott Bessent, den kommende finansminister, beskrev sine mål som en vækstrate på 3%, et underskud på højst 3% af BNP og en stigning i olieproduktionen på 3 millioner tønder om dagen. Den forventede BNP-vækst for 2024 er tæt på 3%, og selvom målet er over den langsigtede væksttendens, er det muligt at opnå 3% i en længere periode ved højkonjunkturens top. Både Clinton og Reagan opnåede dette i deres anden præsidentperiode. Selvom produktiviteten er steget markant de seneste år, skyldes en stor del af den nylige vækst en øgning i arbejdsstyrken, hvilket måske ikke er muligt, hvis Trump-administrationen lykkes med at begrænse immigrationen eller deportere illegale indvandrere allerede i USA. Højere inflation som følge af toldpolitikker vil fastholde en restriktiv rente fra Federal Reserve, hvilket gør det væsentligt sværere at nå vækstmålet.
Afstanden til et underskud på 3% er meget større, da det forventede underskud for 2024 er 6,7% af BNP. Forskellen på ca. 1 billion USD er betydelig og vil kræve en stigning i indtægterne på 21%, en reduktion i udgifterne på 16% eller en kombination heraf. De forskellige politiske forslag vil kun øge underskuddet yderligere. For eksempel vil en forlængelse af Trumps skattenedsættelser ifølge Kongressens Budgetkontor koste næsten en halv billion USD om året. Indtægterne fra told vil aldrig kunne opveje dette. Musk, der skal lede “Department of Government Efficiency” (DOGE), sigter mod at reducere omkostningerne med cirka 1 billion USD, ned fra et oprindeligt mål på 2 billioner USD, men det er stadig uklart, hvordan dette skal opnås. Det virker som et nærmest umuligt mål, da det svarer til hele det ikke-forsvarsrelaterede, ikke-diskretionære budget.
Det sidste “3-tal” handler om øget olieproduktion. USA producerer i øjeblikket omkring 13 millioner tønder olie om dagen ud af en global produktion på 100 millioner tønder. En yderligere produktion på 3 millioner tønder kan muligvis ikke opnås, selv med omfattende deregulering. Selv hvis denne mængde olie kunne udvindes, ville en øget forsyning sandsynligvis sænke priserne til et niveau, hvor det ikke længere ville være økonomisk rentabelt at udvinde den. Faktisk kræver amerikanske indenlandske skiferolieproducenter højere priser for at retfærdiggøre investeringer i yderligere olieproduktion.
Fed-guvernør Barrs afgang er et bekymrende signal for Fed’s uafhængighed.
Michael Barr, næstformand for Federal Reserve med ansvar for tilsyn, annoncerede, at han ville træde tilbage for at undgå en besværlig juridisk kamp med Donald Trump om at beholde sin post. Republikanerne har længe kritiseret hans indsats for “Basel-endgame,” en opstramning af bankreguleringen, som blev væsentligt nedtonet i september efter massiv kritik. Valget af Trump har i praksis stoppet selv denne svækkede version af reguleringspakken.
Barr udtalte, at han frygtede, at en potentiel juridisk kamp ville være en alvorlig distraktion for Federal Reserve og dens evne til at tjene offentligheden. Han tilføjede, at både hans egne advokater og Federal Reserves juridiske rådgiver mente, at han ville vinde en sådan kamp, men at den ville være “dybt ubehagelig.” Hans frivillige afgang er en bekymrende udvikling. Da formand Jerome Powell blev spurgt, om han ville træde tilbage, hvis Trump-administrationen bad ham om det, svarede han et fast “nej” og henviste til sit juridiske grundlag. Barrs afgang som følge af påvirkninger udefra fra den kommende Trump-administration er et slag mod centralbankens uafhængighed og gør muligvis større skade end nogen juridisk kamp ville have gjort.
Guvernør Michelle Bowman, der har været kritisk over for strengere regulering af sektoren, anses som den mest sandsynlige kandidat til at erstatte Barr. For nylig har Bowman markeret sig ved at være den eneste, der stemte imod en nedsættelse på 50 basispunkter sidste september.
Opråb om territorial ekspansion er chokerende.
Trump har gentagne gange foreslået, at Canada bliver den 51. stat i USA, og han ønsker at tilføje Grønland til sine territorier. Han vil også have Panama-kanalen tilbage og omdøbe Den Mexicanske Golf til “Den Amerikanske Golf.” Da han blev spurgt, om han ville bruge militær magt for at opnå disse mål, nægtede han at udelukke det.
Canada synes ikke interesseret i at slutte sig til USA, og interessant nok tyder størrelsen på dets befolkning og dets politiske orientering på, at en republikaner måske aldrig ville blive valgt som præsident igen, hvis det skete.
Grønland er i øjeblikket et selvstyrende, men subsidieret, område inden for Kongeriget Danmark, hvor Danmark bevarer kontrollen over udenrigs- og forsvarspolitik. Forudsigeligt truede Trump med at pålægge Danmark meget høje toldsatser, hvis landet modsætter sig hans planer for Grønland. Putin har foreslået, at USA og Rusland kan dele Grønland, hvilket understreger øens strategiske betydning. Grønlands strategiske betydning ligger både i militær kontrol over Arktis og i adgang til naturressourcer.
Skal jeg fortsætte oversættelsen?
Du sagde:
ChatGPT sagde:
Hvad angår Panama-kanalen, hævdede Trump, at den blev drevet af Kina i stedet for Panama, en påstand, der ser ud til at være baseret på tilstedeværelsen af to havne på hver side af kanalen, som drives af et Hongkong-baseret firma. USA byggede kanalen i begyndelsen af det 20. århundrede og overdrog den til Panama i 1999 under betingelsen, at den skulle være åben for alle nationer. Faktisk behandles alle landes kommercielle og militære skibe ens. Kanalens økonomiske betydning er åbenlys, da den forkorter rejser med cirka 11.000 km i forhold til en tur rundt om Sydamerikas sydspids. Der er ingen tegn på, at USA’s økonomiske eller militære adgang til kanalen er truet.
Musk’s indflydelse er allerede betydelig og kan få makroøkonomiske konsekvenser.
Musks officielle rolle er som leder af “Department of Government Efficiency” (DOGE), der har til opgave at reducere de føderale udgifter. Uofficielt er hans indflydelse langt bredere. Han spillede en afgørende rolle i at afvise en tværpolitisk aftale om gældsloftet, som blev nævnt tidligere. Han ændrede også Trumps holdning til H-1B-visumet, en ikke-immigrant visumkategori for specialiserede erhverv. Mens Trump i sin første præsidentperiode begrænsede brugen af disse visa som en del af sin generelle indsats for at begrænse både lovlig og ulovlig immigration, har han nu, efter at have lyttet til Musk, støttet programmet og kaldt det “et fantastisk program.”
Musk har også deltaget i mange møder med udenlandske embedsmænd, herunder Ukraines præsident Zelenskyj, Frankrigs præsident Macron og Italiens premierminister Meloni, som Musk har omtalt som “et dyrebart geni.” Dette rejser potentielle spørgsmål om hans indflydelse på udenrigspolitikken.
I sin officielle rolle som leder af DOGE forsøger Musk at begrænse udgifterne. Da han overtog “X” (tidligere Twitter), brugte han sin “skær først, fix senere”-doktrin. En stor del af omkostningsbesparelserne kom fra at fyre næsten 80% af arbejdsstyrken og nægte at betale leverandører – sidstnævnte en næsten Trump-lignende forhandlingstaktik for at reducere priser.
Offentlig ansættelse udgjorde 20% af de nye job i 2024 og 15% af alle job i USA. Kun 1,9% af job i USA er føderale regeringsstillinger, hvor Musk har størst mulighed for at skære ned. Selv at skære 10% af hele den offentlige arbejdsstyrke ville dog mere end opveje den samlede jobskabelse i 2024. Det faktum, at hans private virksomheder har kontrakter med mange forskellige regeringsorganer, tilføjer et ekstra lag af kompleksitet, hvor han kan være yderst selektiv i forhold til, hvor han skærer, og hvilke leverandører han betaler.
Samtidig har Trump omtalt Musk som klæbende, mens offentligheden joker med, at det er Musk, der reelt sidder på magten og ikke Trump. En eksplosiv konflikt mellem de to er mulig, og i så fald har Trump naturligvis den institutionelle opbakning til at tage kontrollen tilbage.
Foreløbig politik er stadig mest konsistent med vores basisscenarie.
Udviklingerne understøtter generelt antagelserne i vores basisscenarie, som vi dokumenterede i vores globale udsigter i slutningen af sidste år. Vi forventede, at toldsatser ville være den største chokfaktor, der ville bestemme de brede økonomiske udviklinger i de store økonomier i 2025 og 2026. Administrationen fordobler sin indsats på toldområdet, og en gradvis implementering, som antaget i vores basisscenarie, virker sandsynlig.
Samtidig vil omfanget og timingen af disse politikker sandsynligvis ændre vores prognoser for vækst, inflation og centralbankernes politikker. Indsættelsen markerer begyndelsen på et nyt kapitel for USA og dets økonomi. Vi står over for en vild rejse.
