Fra Handelsbanken:
Ny konjunkturudsigt: ‘Forhåbentligt bliver der skruet ned for varmen’• Dansk økonomi er kommet buldrende ud af coronakrisen• Udsigt til højeste BNP-vækst siden 1994• Beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden er under sit før-krise niveau• Virksomhederne mangler arbejdskraft som aldrig før• Vinteren byder på udfordringer fra bl.a. Covid-19 – men ikke udsigt til nedlukning• Det privatforbrugsdrevne opsving fortsætter i 2022• Høj vækst og kapacitetsproblemer øger risikoen for overophedning• Forhåbentligt er problemerne af midlertidig karakter• De økonomiske udsigter er afhængige af de globale forsyningskædeproblemer• Inflationen er steget, som kan vise sig ikke at være helt så midlertidigt som håbet• Centralbankerne begynder at drosle ned for den pengepolitiske stimulans• Højere renter vil medvirke til at tage yderligere fart af boligmarkedetI den vedhæftede konjunkturudsigt tager vi et nærmere kig på vores forventninger til udviklingen i den danske økonomi. Danmark er kommet bragende flot igennem coronakrisen, og opsvinget efter vinterens nedlukning har været langt kraftigere end ventet. Det betyder, at den økonomiske aktivitet allerede før sommerferien nåede op på et højere niveau end før pandemien. Det har også smittet positivt af på arbejdsmarkedet med rekordhøj beskæftigelse og en arbejdsløshed, der nu er lavere end før krisen ramte os.Faktisk er det gået så stærkt, at virksomhederne skriger efter ledige hænder i et omfang, vi aldrig har set tidligere. Derfor præsenterer vi også vores nye prognose under overskriften: ”Forhåbentligt bliver der skruet ned for varmen”, da vi på kort tid har bevæget os fra en dyb lavkonjunktur til nu at lege med risikoen for en overophedning af økonomien.Som følge af den langt stærkere end ventede udvikling i 1. halvår, har vi da også skruet mærkbart op for vores skøn for BNP-væksten i år, hvor vi nu venter, at økonomien vil vokse et godt stykke over 4 %, hvilket vil være den stærkeste vækst siden 1994. Væksten kunne dog have været endnu højere, hvis ikke økonomien stod til at tabe lidt af pusten i den sidste del af året. Det skyldes blandt andet, at med vinterens komme så har Covid 19 desværre også fået mere frit spil igen.I modsætning til sidste år er en stor del af den danske befolkning imidlertid blevet vaccineret, som forhåbentligt har brudt sammenhængen mellem antallet af smittede og presset på sundhedssystemet. Dermed er der heller ikke udsigt til, at vi står over for nye nedlukninger af samfundet, men i takt med at virussen spreder sig igen, virker det dog sandsynligt, at vi vil se en genindførelse af visse former for restriktioner. Sammen med de akutte kapacitetsproblemer og højere energipriser betyder det, at vinteren nok vil vise sig noget mere udfordret på vækstfronten, end hvad vi forventede for bare et par måneder siden.Der er dog udsigt til, at der kun vil være tale om en kortvarig bremse på det privatforbrugsdrevne opsving, som ventes at vende tilbage igen, når vi er kommet lidt længere ind i det nye år. Vi venter da også en fortsat solid BNP-vækst på over 2,5 % i 2022, hvor vi også ser eksporten af ikke mindst tjenester bidrage til fremgangen.Et scenarie med solid økonomisk vækst i kombination med mere længerevarende udfordringer fra mangel på arbejdskraft og materialer vil imidlertid kunne føre til et mere vedvarende pres opad på både priser og lønninger og dermed give anledning til en overophedning af økonomien med risiko for en mere abrupt økonomisk nedtur på et senere tidspunkt. Det er dog vores forventning, at mange af de nuværende problemer vil vise sig af midlertidig karakter, og at bl.a. presset på arbejdsmarkedet vil aftage, når økonomien normaliseres på bagkanten af coronakrisen, men det er bestemt en udvikling, der skal overvåges nøje.I det hele taget er de økonomiske udsigter både herhjemme men også internationalt stærkt knyttet op på varigheden og omfanget af de aktuelle kapacitetsproblemer fra både de globale forsyningskæder og manglen på arbejdskraft, som sammen med højere energipriser også har medvirket til at skubbe inflationen mærkbart i vejret. I lang tid har de større centralbankers mantra været, at den højere inflation var et midlertidigt fænomen, men den seneste tids udvikling har dog øget bekymringerne om, hvorvidt det rent faktisk er tilfældet, og vi ser ud til at have bevæget os ind i en periode, hvor de globale centralbanker begynder at drosle ned for den pengepolitiske stimulans. Det betyder også, at renterne formentligt vil have en pil opad, som herhjemme ventes at medvirke til at afkøle boligmarkedet yderligere.
