Fra finanshuset ING – bearbejdet til dansk – læs hele analysen i original version her
Den næste fase i handelsoptrapningen: Gensidige toldsatser og målretning af moms
Mens nye toldannonceringer fra USA var ventet, instruerede Trump i stedet nøgleembedsmænd i regeringen til at undersøge den komplekse opgave med at anvende gensidige toldsatser, hvor et land matcher de toldsatser, som et andet land pålægger. De ansvarlige ministre har indtil den 1. april til at indsende deres rapporter, og inden for 180 dage skal der leveres en rapport om de skattemæssige konsekvenser af potentielle ændringer i handelspolitikken.
Givet den tid, der kræves til disse undersøgelser og implementeringer, vil processen sandsynligvis starte med handelspartnere med de højeste handelsunderskud og højere toldsatser end USA: Kina, EU (med Tyskland og Irland i spidsen), Vietnam, Japan, Sydkorea, Taiwan og Indien.
I teorien kunne disse lande, for at undgå toldsatser, sænke eller afskaffe deres toldsatser eller fremstille deres varer i USA. Dog er der en udfordring ved at sænke toldsatserne for ét land alene, da dette ville udløse princippet om mestbegunstigelsesnation (MFN), som kræver, at et land giver de samme gunstige handelsvilkår til alle sine handelspartnere, som det giver til en enkelt af dem, dvs. at tilbyde den laveste toldsats til enhver anden nation med MFN-status. På samme måde ville implementering af gensidige toldsatser også være i strid med MFN-klausulen, da det indebærer at behandle forskellige lande forskelligt baseret på deres specifikke handelspolitikker, hvilket underminerer en af de centrale søjler i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Men der er en endnu mere væsentlig forbehold i denne meddelelse: undersøgelsen af momssystemet (merværdiafgift), en skat på endeligt forbrug, som den amerikanske administration betragter som en form for told. Lande kunne i princippet sænke deres toldsatser til USA’s niveauer. Dog er det ekstremt usandsynligt, at momssystemet vil blive afskaffet. I EU udgjorde momsindtægterne 7,5 % af BNP og 18,6 % af de samlede skatteindtægter (pr. 2022). EU-27’s gennemsnitlige standardmomssats var 21,5 % i 2023, med Luxembourg på 16 % og Ungarn på 27 %. Globalt har 175 lande et momssystem, hvor USA er en af de få undtagelser og i stedet bruger et statsligt baseret salgsskattesystem, som varierer fra 0 % til 11,5 %. Da moms typisk anvendes som en destinationsbaseret skat, hvilket betyder, at den opkræves baseret på, hvor varerne eller tjenesterne forbruges snarere end hvor de produceres, er den i overensstemmelse med WTO-principperne.
At undgå toldsatser synes derfor at være en umulig opgave, især da notatet ikke er begrænset til toldsatser eller moms, men udvider undersøgelsen til ikke-toldmæssige handelsbarrierer såsom digitale handelsbarrierer, valutakurser og andre urimelige markedsadgangsbegrænsninger.
Hvem vil få en aftale, og hvem vil ikke? Indien og Japan står klar til en aftale, mens EU og Kina måske ikke er så heldige
Ikke desto mindre er vinduet for aftaler stadig åbent. Og indtil videre er Trumps toldsatser blevet brugt til at få lande til forhandlingsbordet for Trumps indenrigspolitiske dagsorden. Husk, at ingen nye toldsatser er trådt i kraft undtagen yderligere 10 % told på kinesiske varer. Stål- og aluminiumstold vil først træde i kraft den 12. marts, mens told på mexicanske og canadiske varer er blevet udsat til den 4. marts og måske aldrig vil blive gennemført, givet de tre økonomiers indbyrdes afhængighed.
Da præsident Trump ser sig selv som en aftalemager, forventer vi stadig, at den amerikanske administration vil bruge målrettede toldsatser til at opnå indrømmelser – i det mindste for nu. Indien, Japan og Australien har allerede positioneret sig for potentielle handelsaftaler.
Under et topmøde mellem USA og Japan i den første uge af februar annoncerede Japans premierminister Ishiba planer om at øge investeringerne i USA med omkring 200 milliarder dollars og købe mere LNG fra USA. Indiens premierminister Modi har allerede sænket toldsatserne på en række varer, såsom tunge motorcykler fra 50 % til 30 % og mindre motorcykler fra 50 % til 40 %, samt helt afskaffet told på satellitjordinstallationer. Derudover har den indiske regering lovet at tage imod udokumenterede indiske immigranter og forpligtet sig til at købe mere amerikansk olie.
USA’s toldplaner vil højst sandsynligt udløse juridiske og gengældelsesreaktioner
Men andre vil måske ikke være så heldige. Vi ser Europa og Kina i rampelyset her, da de længe har været en torn i øjet på Trump. Mens Den Europæiske Union stadig foretrækker forhandlinger, har den styrket sin position ved at annoncere planer om at slå igen mod urimelige handelspraksisser. Faktisk pålægger USA også højere toldsatser på visse produktkategorier, såsom beklædning (12 % i EU og op til 32 % i USA) og lette varevogne (10 % i EU og 25 % i USA). Mens en embedsmand fra Det Hvide Hus sagde, at Trump gerne ville sænke toldsatserne, hvis andre nationer sænkede deres, understreger det kompleksiteten og udfordringerne ved at opnå gensidigt fordelagtige aftaler.
Og hvis historien er en indikator, vil EU’s politikere ikke være de eneste, der vælger gengældelse, hvis forhandlingerne mislykkes. Tilsvarende har Kina indtaget en fast holdning og implementeret gengældelsesforanstaltninger for at beskytte sine interesser mod USA’s 10 % toldforhøjelse, selvom Kinas kombination af foranstaltninger viser, at det tager sig i agt for ikke at vælte det symbolske forhandlingsbord, men også signalerer, at det kan ramme reelle amerikanske økonomiske interesser, hvis forhandlingerne går i hårdknude.
Fra “The Art of the Deal” til “America First” – unilaterale toldsatser kan stadig komme efter april
Deadline den 1. april og 30. april vil nu blive fulgt endnu tættere. Selv før hans notat om gensidige toldsatser beordrede præsident Trump en omfattende undersøgelse af USA’s handelspolitik, der skulle se på urimelig og ubalanceret handel, handelspolitikken med Kina og yderligere økonomiske sikkerhedsforanstaltninger samt udenlandske subsidier på amerikanske føderale indkøb.
Som nævnt tidligere er ingen nye toldsatser trådt i kraft undtagen de yderligere 10 % told på kinesiske varer, hvilket efterlader plads til forhandlinger. Men selvom de første aftaler måske bliver indgået, kan målet om at øge toldindtægterne for indenlandske skattelettelser føre til unilaterale toldsatser. Og kompleksiteten i toldprojektet vil gøre det nemt for USA at tage målrettede land-for-land-foranstaltninger fra april. Det betyder en ujævn rejse forude. Præsident Trump har lagt op til yderligere handelsoptrapning, og med gengældelse i sigte kan situationen snart blive meget anspændt
