Fra Handelsbanken:
Skræmmende lav forbrugertillid bekræfter recessionsudsigter• Forbrugertilliden faldt fra -25,1 til -32,1 i september – det er ny rekord for pessimismen blandt forbrugerne• Høj inflation, accelererende el- og gaspriser samt faldende boligpriser er en trist cocktail for forbrugerne• Tallene bekræfter indtrykket af udsigten til et stort fald i privatforbruget, som næsten uundgåeligt vil medvirke til at trække dansk økonomi i recessionPessimismen har aldrig været størreDagens dugfriske opgørelse af stemningen blandt forbrugerne var på ingen måde opløftende læsning. Således faldt forbrugertilliden fra fra -25,1 til -32,1 i september, som er en ny bundrekord i data, der går tilbage til midten af 1970’erne. Dermed er danskerne i dag væsentligt mere pessimistiske end sidste gang dansk økonomi befandt sig i en energikrise – den gang i form af oliekrisen.
Faldet i forbrugertilliden var bredt baseret, med fald i vurderingerne af både dansk økonomis og familiernes egen økonomiske situation i dag og om et år, ligesom vurderingen af om det er fornuftigt at købe større forbrugsgoder også tog et nyt historisk stort dyk. Endvidere faldt vurderingerne af om man regner med at kunne spare noget op over de kommende 12 måneder, og der var også et fald i dem, der vurderer, at pengene slår til for øjeblikket.Vi må da også erkende,at det er svært at finde opløftende faktorer i det aktuelle økonomiske billede, hvor forbrugerne står over for massive modvinde fra flere fronter. Her tænkes på den triste kombination af høj inflation, højere renter samt et boligmarked, der er begyndt at vise de første tegn på alvorlige tømmermænd.
Hertil kommer naturligvis også de markante stigninger vi har set i priserne på elektricitet og naturgas, som uden tvivl kommer til at gøre rigtigt ondt i mange hjem rundt omkring i landet hen over vinteren, og som formentligt var et afgørende sidste søm i kisten bag det store fald i forbrugertilliden i september.Overordnet set ser vi således for indeværende en udhuling af husholdningernes købekraft i et omfang, vi ikke har set i utallige årtier, som forstærkes af, at lønningerne ikke er fulgt med stigningen i inflationen.
Endvidere har vi også set en betydelig negativ udvikling på de finansielle markeder, som sammen med den høje inflation er med til at udhule husholdningernes finansielle opsparing. I en situation med faldende formuer og stor økonomisk usikkerhed, stiller vi os endvidere tvivlende over for, om husholdningerne for alvor vil gøre indhug i det opsparingsoverskud, som blev opbygget under corona-krisen.Vi venter således, at privatforbruget vil aftage mærkbart hen over vinteren og ind i det nye år, og vi skal formentligt et godt stykke ind i 2023, før end at vi igen kan begynde at se mere positive takter herfra. Det er en af de primære årsag til vores forventning om, at dansk økonomi er på vej i recession, som vi konkluderede i vores nye Kojnuktuprognose, som vi offentliggjorde i går.
Her vurderer vi, at dansk økonomi står over for en periode med negativ vækst over de kommende i hvert fald fire kvartaler. På den baggrund skruede vi markant ned for vores skøn for den økonomiske vækst, hvor recessionen især vil være tydelig i næste års økonomiske vækst, hvor vi nu venter, at økonomien direkte vil skrumpe, med en nedjustering af BNP-væksten til -0,7%.
