I en redegørelse skriver tilsynet: ”Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassen har etableret procedurer, som kan understøtte forebyggelse, identificering og håndtering af interessekonflikter. Pensionskassen har derudover i en række politikker og retningslinjer en kort beskrivelse af identificerede interessekonflikter samt håndtering heraf. Finanstilsynet vurderede, at disse beskrivelser ikke i tilstrækkeligt omfang indeholder beskrivelse af de identificerede interessekonflikter og håndteringen heraf eller nærmere beskrivelse af, hvilke kompenserende tiltag, der er iværksat til at håndtere de konkrete identificerede interessekonflikter. Risikoen ved mangelfuld dokumentation af identificering og håndtering af interessekonflikter er, at en interessekonflikt ikke i praksis mitigeres tilstrækkeligt effektivt, herunder at der kan være tvivl om, hvilke interesser en medarbejder varetager i udførelsen af en konkret opgave. Pensionskassen har derfor fået påbud om at sikre, at der foreligger skriftlig dokumentation, hvor de identificerede interessekonflikter og den nærmere håndtering er beskrevet klart.”
Morten W. Langer









