I en ny undersøgelse skriver Finanstilsynet blandt andet:
Finanstilsynets vigtigste observationer i de tre afsnit nedenfor er disse:
– Finanstilsynet har fokus på, om nogle pengeinstitutters høje andele afudlån i stadie 1 eller lave nedskrivningsprocenter betyder, at de har for små nedskrivninger.
– Benchmarkundersøgelsen indikerede, at mange institutter er sene til at flytte udlån fra stadie 1 og stadie 2 normal til lavere stadier, når restance- og overtrækssituationen eller kundens PD eller rating tilsiger det, eller når udlånet registreres som ”non-performing”.
– Finanstilsynet observerede ved sine inspektioner i 2019 og 2020 en række årsager til utilstrækkelige nedskrivninger, som gik igen hos flere institutter.
– Der er brug for, at penge- og realkreditinstitutterne sikrer, at deres metoder og processer for nedskrivninger i alle de regnskabsmæssige stadier i tilstrækkeligt omfang er indrettet til at opfange og indregne effekter af ændrede konjunkturforventninger.
– Herunder skal de sikre, at nedskrivningerne tager hensyn til den fortsatte usikkerhed i lyset af COVID-19-situationen, så negative scenarier indgår med tilstrækkelig vægt.
– Institutterne skal give tilstrækkelige oplysninger i regnskaberne om forudsætningerne for ledelsesmæssige skøn og detaljerede følsomhedsoplysninger om øvrige skøn, f.eks. om følsomheden af de makroøkonomiske scenarier.
Videre hedder det:
Kundernes problemer som følge af COVID-19 er naturligvis ikke afspejlet i 2019 regnskaberne. I forhold til de mere opdaterede adfærdsdata kan udviklingen på kundernes konti også undervurdere stigninger i kreditrisikoen og dermed PD’erne. Det skyldes f.eks., at udskydelse af skattebetalinger kan tolkes i modellen som en bedring af den økonomiske situation, selv om der reelt er tale om en udskydelse af betalingen som følge af forværrede samfundsøkonomiske forhold.
Risikoen for en generel økonomisk tilbagegang såvel nationalt som internationalt var allerede steget før COVID-19-udbruddet. Det fremgik bl.a. af vurderinger foretaget af økonomer i Nationalbanken og i kreditinstitutter. Finanstilsynet forventede derfor, at penge- og realkreditinstitutternes vurderinger af den fremtidige økonomiske udvikling allerede i 2019 generelt ville føre til stigninger i nedskrivningerne.
Samlet var der dog kun et lille gennemslag af de ændrede økonomiske forventninger på danske penge- og realkreditinstitutters nedskrivninger i 2019. Det fremgik også af de oplysninger, som Finanstilsynet fik fra en række institutter om, hvilken effekt deres ændrede forventninger til den økonomiske udvikling havde på deres nedskrivninger i de første tre kvartaler af 2019.
Ved inspektioner i årets løb identificerede Finanstilsynet i flere tilfælde et betydeligt antal udlån, hvor institutterne efter Finanstilsynets vurdering ikke havde nedskrevet tilstrækkeligt. Finanstilsynet observerede ved inspektionerne en række årsager til utilstrækkelige nedskrivninger, som gik igen hos flere institutter. En del af dem kunne også observeres ved benchmarkundersøgelsen, mens andre lå uden for det, som det var muligt at konstatere ved en undersøgelse af denne type.
De vigtigste observationer fra inspektionerne omfattede følgende:
utilstrækkelig fokus på placering af udlån i de rigtige stadier, herunder særligt manglende placering i stadie 3 og den svage del af stadie 2
manglende analyser for svage kunder af, om der var indtrådt indikation for kreditforringelse, hvor svage kunder som minimum er alle kunder med klassifikationen 2c ifølge Finanstilsynets klassifikationssystem
utilstrækkelig opmærksomhed på, at væsentlige kontraktbrud ved kundens overtræk eller manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter indebærer, at udlånet anses for at være kreditforringet og i stadie 3
ukritisk vurdering af kundernes økonomiske situation
utilstrækkelig opmærksomhed på reglerne om lempelser i vilkårene,
hvor der er indikation for kreditforringelse, hvis instituttet yder kunden lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af kundens økonomiske vanskeligheder
utilstrækkelige overvejelser om, hvilke scenarier der ved nedskrivningsberegningen er relevante for kunden, hvad sandsynlighederne for dem er, og hvilke betalingsrækker de giver anledning til
for positiv vurdering af sandsynligheden for scenarier, hvor kundens økonomi antages at blive god igen, ofte uden nærmere begrundelse for den vurderede sandsynlighed
manglende scenarier med forceret salg eller tvangssalg af kundens ejendomme eller andre aktiver eller for lav sandsynlighed for disse scenarier for kunder, hvor forceret salg eller tvangssalg er et relevant scenarie
overvurdering af markedsværdien af kunders aktiver og mulighederne for salg af dem, særligt for illikvide aktiver, eller undervurdering af omkostningerne ved salg af aktiverne
utilstrækkelig datakvalitet, hvor fejl i data giver fejl i stadieplaceringen eller nedskrivningsberegningerne.
En række af disse observationer er ikke mindst vigtige ved opgørelse af nedskrivninger i lyset af COVID-19-krisen.
