Energihandel lyder ikke særlig sexet. Men for fire yngre mænd fra Aarhus er det endt som en guldgrube. De fik en god idé, handlede på den – og nu er de endt blandt landets rigeste.
Den ene har en formue på 2,9 milliarder kroner, den anden kan bryste sig af 2,8 milliarder kroner, mens den tredje er oppe på hele tre milliarder kroner. Den sidste halter lidt bagefter – men kan alligevel kalde sig milliardær.
Da fire yngre mænd, der alle var i 30’erne, fra Aarhus besluttede sig for at stifte deres eget energihandelsselskab i 2017, så havde de næppe regnet med, at succesen blev så stor så hurtigt.
De tre stiftere, der er blevet rigtigst, hedder Jeppe Severin Johanson , der er nr.. 84 på årets lister over Danmarks 100 rigeste med en formue på 2,8 milliarder kroner, Christian Bach, der er nummer 76 på årets liste med en formue på 3 milliarder kroner samt Jeppe Bülow Højgaard, der med en formue på 2,9 milliarder kroner er nummer 81 på listen.
Den fjerde medstifter, Emil Gerhardt, ejer en mindre del en de andre og er derfor ikke med på listen. Han har dog også en bugnende formue og kan kalde sig milliardær.
‘Vi grundlagde InCommodities i 2017, fordi vi besluttede at gøre tingene anderledes. Der er sket meget siden da, og vi er stolte af, hvad vi har opnået sammen med vores team. Fra et ydmygt kontor med fire mand i Aarhus til nu at være over 250 fantastiske mennesker over hele kloden,’ skriver stifterne på hjemmesiden for InCommodities.
‘Nu hvor vi ser fremad, ønsker vi at fortsætte med at udfordre status quo med ambitioner om at gentænke, hvordan data og teknologi bruges i energihandel. Vi har ambitioner om at blive den bedste arbejdsplads i verden og at støtte overgangen til grøn energi og en fremtid med netto-nul-udledning,’ lyder det videre.
Mens stifterne glædeligt deler ud af rejsen på deres hjemmeide, er det dog mere sparsomt med interview til medierne. De fire stiftere har stort set ikke givet nogen større interview andet end nogle kommentarer til deres regnskaber.
Både Christian Bach, Jesper Johanson og Jeppe Højgaard, der alle er med på listen over landets 100 rigeste, har det seneste år øget formuen yderligere.
Nedenstående tekst er oprindeligt bragt i magasinet Danmarks 100 Rigeste, som er en del af danmarksrigeste.dk, og derfor fokuserer den kun på de tre, der er med på listen:
På Økonomisk Ugebrevs liste over landets rigeste figurerer de via Incomas Holding, som har været motoren bag en imponerende formueudvikling i milliardklassen.
De enorme overskud i energihandelsselskabet forklares med en algoritme- og datadrevet tilgang, der har skabt grundlag for at selskabet har tjent stort på udsving i markedspriserne på el- og gas. Resultaterne er dog præget af stor volatilitet, og forventningen for 2025 ligger i et interval fra 0,5 til 2 mia. kr. før skat.
De tre ejere har også valgt at placere en del af deres overskud fra energihandel i andre investeringer. Gennem det fælles investeringsselskab Kinstead ApS har de opbygget en egenkapital på over en mia. kr., placeret i private equity-fonde, værdipapirer og senest en ejerandel på 15 procent i formueforvaltningsselskabet Formuepleje, som har alvorlige udfordringer.
Jesper Johanson har via Johanson Capital stiftet JSM Wine Cellar Invest og kastet sig ind i vinbranchen. Jeppe Højgaard driver sideløbende JHO Green Energy, mens Christian Bach forvalter sine investeringer gennem CB Investment Holding.
Her stammer formue fra
Da Christian Bach, Jesper Johanson og Jeppe Højgaard sammen med Emil Gerhardt stiftede InCommodities i Aarhus i 2017 tog de afsæt i den erfaring fra finans og energi, som de havde. Sammen udviklede de en platform, der kombinerede teknologisk indsigt med dyb markedsforståelse.
De tre blev på kort tid blandt Danmarks yngste milliardærer og fremhæves i 2023- og 2024-portrætterne som symboler på en ny generation af energihandlere.
Deres historie er et skoleeksempel på, hvordan kombinationen af teknologi, timing og risikovillighed kan skabe formuer i rekordfart.
Læs artiklen på danmarksrigeste.dk.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.










