Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

FLS Q1: Investorerne “køber” CEO’ens optimisme

Steen Albrechtsen

fredag 02. juni 2023 kl. 11:15

FLS Q1: Investorerne “køber” CEO’ens optimisme

FLS’ kvartalsregnskab blev vel modtaget af markedet. Men det var mest ledelsens langsigtede margin-optimisme, der klart skinnede igennem på telefonkonferencen. 2023 er et stort transformationsår, og derfor skal investorerne kigge længere frem for at se guldet. CEO’s kommentarer på telefonkonferencen gjorde bestemt ikke guldet mindre tydeligt.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at selskabernes aktiekurser kan svinge relativt meget omkring regnskabsmeddelelser (og andre nyheder for den sags skyld også). En del kan givetvis forklares med de mange algoritmehandler, som i hvert fald kortvarigt kan være med til at accelerere udsvingene i begge retninger, indtil mere permanente købere eller sælgere af aktien har konsumeret nyhederne.

Som eksempel på det var en solid pæn stigning på fem pct. ved markedsåbningen efter FLS havde fremlagt kvartalsregnskab. Allerede efter ti minutter var stigningen annulleret igen, og status var en tilbagegang på én pct. Kursen rettede sig igen, og da telefonkonferencen gik i gang kl. 10 var aktien igen 4-5 pct. oppe.

Og hvorfor så de store kursudsving? Jo, 35 min. inde i telefonkonferencen (ca. kl. 10.35) begynder aktien endnu en stigning, som betød at aktien ved middagstid pludselig var ti pct. oppe for dagen. Lige netop 35 minutter inde i telefonkonferencen spurgte en analytiker indgående ind til en kommentar, som CEO var kommet med i starten af telefonkonferencen. Kommentaren handlede om, at marginerne på de nye ordrer, der tages ind, er højere, end hvad man leverer lige nu.

Den ellers rolige finske CEO havde lidt svært ved at skjule sin glæde og begejstring, og det blev sågar sagt, at analytikerne vil blive stolte af ham, når de ser, hvad de ordrer vil levere fremadrettet. Altså blev det mere end indikeret, at der ligger rigtig gode marginer forude, hvilket selvsagt er med til at understøtte 2026-målsætningen om et løft af marginen i minedivisionen til 13-15 pct. og i cement til 8 pct.

Det blev også krydret med kommentarer om, at ”vi kun får de ordrer, vi vil have”, og underforstået: at man ikke tager – eller behøver at tage imod dårlige ordrer med høj risiko og/eller lave marginer.

Nye ordrer vil tidligst begynde at slå igennem næste år, da større mineudstyrsleverancer naturligvis ikke eksekveres overnight og sendes ud med PostNord. Det er tit store projekter eller serviceaftaler, som kræver lang leveringstid og følgelig også først flyttes fra ordrebogen til resultatopgørelsen over de kommende år.

God start på et rodet år
Om selve kvartalsregnskabet kan det fremhæves, at FLS – med CEO’s egne ord – har fået en fremragende (”excellent”) start på året. Og selvom det ikke gav sig udslag i en opjustering af årsforventningen, så er det værd at bide mærke i optimismen, som virker reel. Også selvom det i år kan blive lidt af en udfordring at se den reelle fremgang.

Regnskabsmæssigt bliver 2023 på mange måder et rodet år, hvor tallene både før og efter særlige omkostninger (special items) forstyrres af både de første fusionssynergier, men også af integrationsomkostninger ved TK-opkøbet – og afviklingsomkostninger til de ikke-kerne-forretninger og kontrakter man som led i strategien har valgt at afvikle hurtigst muligt. Afviklingen ventes at koste op imod 1,2 mia. over en 3-årsperiode med størstedelen i 2023 og 2024.

2023 bliver altså et transformationsår, hvor det store opkøb af Thyssenkrupps mineforretning skal konsumeres og integreres samtidig med, at en mere generel omstrukturering og strømlining af FLS’ to fremadrettede divisioner skal gennemføres. Effekterne af integrationen er allerede tydelige: antallet af ansatte er allerede skåret med 1.300.

Yderligere 700 nedskæringer venter rundt om hjørnet, når næste trin i fusionen gennemføres i 2. halvår. Her bliver de juridiske enheder blandt andet fusioneret, og man begynder for alvor at kunne operere som en enhed. Det skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at man med TK-opkøbet fik ca. 2000 ansatte med.

Som vi tidligere har beskrevet, er der i FLS-aktien for tiden en tvekamp mellem finansielle giganter. Aktien har i et stykke tid ligget mellem 280 og 310, med et toppunkt sidst i januar efter den store kapitalfond Altor overraskende flagede sin købsinteresse i aktien og anskaffede sig en aktiepost på over ti pct.

Det er et meget stærkt signal, da kapitalfonde ikke plejer at købe op i børsnoterede selskaber.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i FLSmidth

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Nyt job
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank