FLSmidth og Jyske Bank er ved at overvinde afgørende modstandsniveauer, hvorefter der ingen tekniske modstande er forude.
FLSmidth testede i efteråret 2023 og januar 2024 støttelinjen ved kurs 260, og testen faldt heldigt ud. Derfra er det gået stejlt opad, og kursen har senest passeret den sidste modstandslinje ved kurs 345. Herfra er der fri bane opad.
Et næsten tilsvarende forløb ser vi i Jyske Bank, hvor det afgørende støtteniveau blev etableret ved kurs 465. For Jyske Banks vedkommende ligger det sidste modstandsniveau ved kurs 590, som kursen i øjeblikket forsøger at komme afgørende forbi.
Når vi taler om ”sidste modstand”, før der er fri bane opad, betyder det naturligvis ikke, at kursen nu fortsætter opad for evigt. Det betyder, at kursen er kommet så højt op, at der ikke længere er datagrundlag til at definere et modstandsniveau.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



