FOMO-købspanik er et velkendt udtryk på aktiemarkederne –
På mindre end en uge er det amerikanske aktiemarked gået fra panik til fornyet optimisme. Frygtindekset VIX er styrtdykket fra 28 til 20, og de samme automatiske handelsmekanismer, der forstærkede sidste uges voldsomme aktiefald, har nu været med til at trække kurserne op igen.
Men ifølge analyser fra Nomura og Bank of America er den underliggende skrøbelighed på Wall Street ikke forsvundet. Tværtimod viser nye målinger, at udsvingene i markedsvolatiliteten er mere ekstreme end under både coronakrisen og det såkaldte Volmageddon i 2018.
Samtidig kan investorernes massive flugt fra teknologiaktier skabe grundlag for et nyt, eksplosivt kurscomeback i sektoren.
Det amerikanske aktiemarked er fanget i det, som analytikere beskriver som en volatilitet-fælde: Kursbevægelserne bliver i stigende grad drevet af automatiske handelsstrategier, investorernes positionering og tekniske mekanismer frem for ændringer i virksomhedernes indtjening og de økonomiske udsigter.
Den centrale pointe i analyserne er, at markedet ikke længere blot reagerer på volatiliteten. Volatiliteten er i stigende grad blevet en selvstændig drivkraft bag aktiekurserne.
Dermed kan store kursfald hurtigt blive afløst af voldsomme stigninger, uden at der nødvendigvis er sket væsentlige ændringer i de fundamentale forhold.
Nomura: Aktiemarkedets comeback er i høj grad mekanisk
Charlie McElligott fra den japanske investeringsbank Nomura peger på den usædvanligt hurtige normalisering af det amerikanske frygtindeks VIX.
På blot omkring to en halv handelssessioner faldt indekset fra 28 til 20. Det svarer til et fald på næsten 29 procent.
Den kraftige tilbagegang i volatiliteten udløste omfattende automatiske handelsstrømme fra de finansielle institutioner, der står som modparter i optionsmarkedet.
Under det forudgående aktiefald havde optionshandlernes risikoafdækning været med til at forstærke kursnedgangen. Da volatiliteten pludselig faldt, måtte de tilpasse deres afdækning ved at købe aktier eller aktielignende eksponering tilbage.
Det skabte en selvforstærkende kursstigning.
McElligott fremhæver imidlertid en afgørende observation: Da faldet i volatiliteten gik i stå, mistede aktiekursstigningerne også momentum.
Det indikerer, at den seneste optur i betydeligt omfang har været drevet af tekniske handelsmekanismer snarere end af en bredt funderet forbedring i investorernes syn på økonomien.
Konsekvensen er, at et nyt spring i volatiliteten hurtigt vil kunne vende de automatiske handelsstrømme og udløse et nyt aktiefald.
Bank of America: Sidste uges kurskrak var en teknisk markedsulykke
Bank of America fremhæver, hvor usædvanligt voldsomt det seneste amerikanske aktiefald var.
Under torsdagens kurskrak faldt S&P 500 med 4,4 procent, mens det teknologitunge Nasdaq 100-indeks styrtdykkede 6,4 procent.
Samtidig steg VIX med hele 11,6 point på én handelssession.
Ifølge banken var bevægelsen i S&P 500 en af de mest ekstreme nedture i løbet af en handelsdag, målt i forhold til udviklingen natten forinden, siden finanskrisen i 2008.
Stigningen i frygtindekset kan sammenlignes med nogle af de mest dramatiske begivenheder i de seneste årtier, herunder volatilitetseksplosionen i februar 2018 og markedsuroen i august 2024.
Bank of Americas vurdering er, at kursfaldet først og fremmest skyldtes investorernes positionering og selvforstærkende handelsmekanismer.
Der var altså ikke nødvendigvis tale om, at investorerne pludselig opdagede en tilsvarende forværring af den amerikanske økonomi eller virksomhedernes indtjeningsudsigter.
I stedet var markedet blevet så følsomt over for ændringer i positioneringen, at et indledende kursfald satte gang i en kædereaktion.
Det er en vigtig sondring for investorerne.
Et fundamentalt begrundet kursfald kan varsle en længere periode med forringede indtjeningsudsigter. Et teknisk udløst kursfald kan derimod blive fulgt af et næsten lige så voldsomt comeback.
Bankens analyse peger på, at markedsstrukturen i sig selv er blevet en betydelig risikofaktor.
Panikkøb af forsikring mod kursfald har givet store tab
Et andet markant resultat af den voldsomme vending er udviklingen på optionsmarkedet.
Under kurskrakket søgte investorerne i stor stil beskyttelse mod yderligere aktiefald ved at købe kortfristede salgsoptioner og andre finansielle instrumenter, der stiger i værdi ved større markedsuro.
Efterspørgslen fik prisen på denne beskyttelse til at eksplodere.
Men da aktiemarkedet efterfølgende rettede sig kraftigt, og VIX faldt fra 28 til 20, blev de kortfristede sikringsinstrumenter ramt af store værdifald.
Data fra LSEG Workspace og Vixcentral viser en omfattende normalisering af volatiliteten, især for de helt korte løbetider.
Det betyder, at investorer, som købte dyr beskyttelse på toppen af panikken, risikerede betydelige tab, selv om det samlede aktiemarked ikke nødvendigvis var vendt tilbage til niveauet før kurskrakket.
Den såkaldte volatilitetspukkel, hvor frygten i optionsmarkedet steg langt kraftigere end det underliggende aktiemarked normalt ville tilsige, er nu stort set forsvundet.
Erfaringen illustrerer en vigtig risiko ved panikafdækning: Investorer kan komme til at betale ekstremt høje priser for forsikring netop på det tidspunkt, hvor frygten er størst.
Automatiske investeringsfonde kan blive den næste store købergruppe
Nomura peger på, at de såkaldte vol-control-fonde kan spille en central rolle i den kommende udvikling.
Disse fonde tilpasser automatisk deres aktieeksponering efter markedsvolatiliteten.
Når kursudsvingene vokser, reducerer fondene typisk deres aktiebeholdninger for at holde porteføljernes samlede risiko inden for fastlagte grænser.
Under sidste uges kraftige kursfald og stigning i volatiliteten blev disse investeringsstrategier derfor tvunget til at sælge aktier.
Det var med til at forstærke nedturen.
Men mekanismen virker også den modsatte vej.
Hvis den faktiske volatilitet i markedet fortsætter med at falde, vil fondene gradvist få mulighed for at øge deres aktieeksponering igen.
Dermed kan der komme en ny bølge af automatiske aktiekøb.
Det interessante er, at denne efterspørgsel ikke nødvendigvis kræver bedre økonomiske nyheder, højere vækstforventninger eller positive regnskaber.
Det kan være tilstrækkeligt, at markedets daglige kursudsving aftager.
Nomuras analyse peger dermed på et potentielt teknisk fundament for yderligere kursstigninger på kort sigt.
Bank of America: Flugten fra teknologiaktier er lige så ekstrem som under dotcomkrisen
En af de mest opsigtsvækkende observationer kommer fra Bank of Americas analyse af sektorrotationen på det amerikanske aktiemarked.
Investorerne har i den seneste periode i usædvanligt stort omfang solgt teknologiaktier og flyttet kapital til mere defensive sektorer.
Det drejer sig blandt andet om virksomheder, hvis indtjening normalt er mindre følsom over for konjunkturerne.
Ifølge Bank of America er forskellen mellem de defensive aktiers og teknologiaktiernes kursudvikling over en måned blevet så ekstrem, at man skal tilbage til dotcomperioden omkring årtusindskiftet for at finde lignende udsving.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi de store amerikanske teknologiselskaber tidligere har været blandt de mest populære investeringer.
Nu er positioneringen vendt markant.
Bank of America vurderer, at den ekstreme rotation kan have skabt grundlaget for en voldsom bevægelse i den modsatte retning.
Hvis volatiliteten fortsætter ned, og investorerne igen får større appetit på risiko, kan teknologiaktierne opleve et kraftigt comeback.
Samtidig kan de defensive aktier komme under pres, når kapitalen flyttes tilbage mod de mere risikobetonede sektorer.
Det betyder, at den næste overraskelse på aktiemarkedet meget vel kan blive en stærk stigning i teknologiaktierne – ikke et nyt kursfald.
AI-aktierne er blevet strukturelt mere skrøbelige
Bank of America fremhæver en anden og mere langsigtet udvikling, som rækker ud over det seneste kurskrak.
Allerede før den seneste markedsuro viste bankens analyser, at de amerikanske teknologiaktier var på vej mod deres næstmest skrøbelige år i mere end tre årtier.
Kun 2025 var ifølge den anvendte måling endnu mere ekstremt.
Skrøbeligheden kommer blandt andet til udtryk ved, at aktiekurserne reagerer stadig kraftigere på selskabernes kvartalsregnskaber.
Selv relativt beskedne afvigelser fra analytikernes forventninger kan udløse meget store kursbevægelser.
Det særligt interessante er, at den voksende volatilitet ikke modsvares af en tilsvarende forværring i selskabernes fundamentale økonomiske forhold.
Problemet er altså ikke nødvendigvis, at virksomhedernes indtjening pludselig er blevet væsentligt mere usikker.
Problemet er i højere grad, at investorerne er blevet mindre villige til at fastholde deres positioner, når der opstår negative overraskelser.
Det gælder især teknologi- og AI-relaterede aktier, hvor forventningerne til den fremtidige vækst i mange tilfælde er meget høje.
Når investorernes overbevisning svækkes, kan selv mindre skuffelser udløse omfattende salg.
Dermed bliver kursreaktionerne større, end ændringerne i virksomhedernes langsigtede indtjeningspotentiale isoleret set berettiger til.
Bankens analyse indikerer, at usikkerheden omkring AI-investeringer og teknologiselskabernes værdiansættelser i stigende grad bliver forstærket af markedets handelsstruktur.
Nomura: Gearede ETF’er kan udløse milliardstore køb og salg
En væsentlig forklaring på den stigende ustabilitet er ifølge Nomura den voksende betydning af gearede børsnoterede fonde.
Disse ETF’er er konstrueret til at levere et multiplum af den daglige kursudvikling i et underliggende indeks eller en aktie.
For at opretholde den ønskede gearing skal fondene løbende justere deres positioner.
Det betyder, at større kursbevægelser kan udløse betydelige automatiske handler.
Nomura anslår, at de gearede ETF’er nu repræsenterer aktiver på omkring 142 mia. dollar.
Aktiver i gearede ETF’er
142 mia. dollars
Omkring 94-percentilen historisk
Rebalancering pr. 1 pct. kursbevægelse
6,5 milliarder dollars
Omkring 95-percentilen historisk
Særligt problematisk bliver det, når de gearede ETF’ers handelsbehov falder sammen med andre automatiske strategier, herunder vol-control-fonde og optionshandlernes risikoafdækning.
I sådanne situationer kan flere forskellige investorgrupper blive tvunget til at handle i samme retning på samme tidspunkt.
Det kan skabe en kædereaktion, hvor faldende aktiekurser udløser yderligere salg, som igen presser kurserne endnu længere ned.
Omvendt kan stigende kurser udløse nye automatiske køb og dermed forstærke en optur.
Nomuras overordnede konklusion er, at markedets struktur i stigende grad kan forstærke udsvingene frem for at dæmpe dem.
Nomura: Udsvingene i frygtindekset er mere ekstreme end under coronakrisen
Den måske mest alvorlige advarsel kommer fra Nomuras Charlie McElligott.
Han peger på, at den realiserede volatilitet i VVIX-indekset har nået rekordniveauer.
VVIX måler markedets forventninger til udsvingene i VIX, mens den realiserede volatilitet i VVIX beskriver, hvor voldsomt denne måling faktisk har bevæget sig.
Det er altså en indikator for ustabiliteten i markedets forventninger til selve volatiliteten.
Ifølge Nomura er både den 10-dages og 20-dages realiserede volatilitet i VVIX steget til de højeste niveauer i en tiårig observationsperiode.
Dermed er bevægelserne mere ekstreme end under flere af de mest dramatiske markedsbegivenheder i nyere tid:
Volmageddon i februar 2018, hvor en eksplosiv stigning i volatiliteten udløste store tab i produkter, der satsede på lav volatilitet.
Coronakrisen i 2020, hvor aktiemarkederne oplevede et historisk hurtigt sammenbrud.
Uroen omkring den amerikanske toldpolitik under den såkaldte Liberation Day i 2025.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi VIX samtidig er faldet kraftigt.
Normalt vil investorer opfatte et faldende frygtindeks som et tegn på, at markedsrisikoen er aftagende.
Men Nomuras analyse viser, at denne konklusion kan være misvisende.
Selv om den aktuelle pris på beskyttelse mod aktiekursfald er faldet, er selve volatilitetssystemet fortsat præget af ekstrem ustabilitet.
McElligott advarer derfor om, at markedet kan være på vej ind i et nyt regime med større og hyppigere kursbevægelser i begge retninger.
Han vurderer samtidig, at VIX kan komme til at etablere et strukturelt højere bundniveau end tidligere.
Hvis det sker, vil investorerne skulle vænne sig til, at selv perioder med relativ ro kan være præget af større usikkerhed og dyrere risikoafdækning.
Morgan Stanley: Fra ekstrem frygt til fornyet risikoappetit
Data fra Morgan Stanley viser, at investorerne for mindre end en uge siden var præget af ekstrem frygt.
Den hurtige vending i markedsstemningen understreger, hvor voldsomt investorernes risikovillighed kan ændre sig på meget kort tid.
I løbet af få handelssessioner er panikken blevet erstattet af stigende frygt for at gå glip af et nyt aktieopsving – det såkaldte FOMO-fænomen.
Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at investorernes grundlæggende tillid er genoprettet.
Tværtimod kan skiftet fra panik til fornyet risikoappetit afspejle, at mange investorer forsøger at tilpasse deres positioner til meget hurtigt skiftende markedsforhold.
Det skaber risiko for, at de samme investorer igen må ændre positioner brat, hvis kurserne vender.
Her er den centrale forskel mellem et stabilt aktiemarked og den aktuelle situation, at stemningsskiftene i høj grad bliver forstærket af automatiske handelsmekanismer.
Renter og Federal Reserve er fortsat den største modvind
Selv om de tekniske forhold kan skabe yderligere kursstigninger, er de makroøkonomiske udfordringer ikke forsvundet.
Markedsstrategen Privorotsky fremhæver især udviklingen i de amerikanske obligationsrenter.
Stigende renter er fortsat en modvind for aktiemarkedet, fordi de øger virksomhedernes finansieringsomkostninger og samtidig gør obligationer mere attraktive i forhold til aktier.
Problemet kan blive større, hvis oliepriserne holder inflationen oppe og dermed får den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at fastholde en stram pengepolitik.
En yderligere rentestigning vil derfor kunne udfordre den aktuelle aktieoptur.
Privorotsky peger samtidig på kreditspændene som en afgørende indikator for, om markedsuroen udvikler sig til et bredere finansielt problem.
Hvis merrenten på mere risikable virksomhedsobligationer begynder at stige markant, kan det indikere, at bekymringerne spreder sig fra aktiemarkedet til virksomhedernes finansieringsvilkår.
Indtil videre peger positioneringen dog på, at aktiemarkedet fortsat har potentiale for yderligere kursstigninger.
Investorerne har reduceret deres samlede bruttoeksponering, mens nettoeksponeringen ligger historisk lavt.
Det betyder, at mange investorer allerede har begrænset deres risiko betydeligt.
Hvis markedsvolatiliteten fortsætter med at aftage, kan disse investorer blive fristet til at øge aktieandelene igen.
Dette kunne understøtte en ny prisgenopretning, men samtidig kunne en ny volatilitetseksplosion vende hele processen om.
En farlig kombination af kortsigtet kurspotentiale og strukturel ustabilitet
Analyserne fra Nomura, Bank of America, Morgan Stanley og de øvrige markedsdata peger samlet på en situation, hvor de kortsigtede tekniske forhold er blevet mere positive, mens de strukturelle risici fortsat er usædvanligt store.
Der tegner sig især tre konklusioner.
For det første kan aktiemarkedet fortsætte opad, selv uden positive økonomiske nyheder. Investorernes lave eksponering, faldende volatilitet og potentielle genkøb fra automatiske investeringsstrategier kan skabe betydelig efterspørgsel efter aktier. Det gælder ikke mindst teknologiaktier, hvor den defensive sektorrotation er blevet historisk ekstrem.
For det andet kan nye kursfald blive usædvanligt voldsomme. Den voksende betydning af gearede ETF’er, volatilitetstyrede fonde og optionsmarkedets afdækning betyder, at selv mindre negative begivenheder kan sætte gang i store selvforstærkende kursbevægelser.
For det tredje er et faldende VIX ikke længere et tilstrækkeligt signal om, at risikoen er aftaget. Nomuras målinger af den ekstreme volatilitet i VVIX viser, at den underliggende ustabilitet fortsat er betydelig, selv om panikken på overfladen er forsvundet.
Det mest interessante perspektiv for investorerne er derfor, at de kommende uger kan byde på en ny, kraftig optur i amerikanske teknologiaktier, samtidig med at risikoen for et nyt voldsomt kursfald forbliver høj.
Der er således ikke nogen nødvendig modsætning mellem udsigten til stigende aktiekurser på kort sigt og vurderingen af, at markedet er blevet strukturelt mere risikabelt.
Wall Streets største problem er måske ikke længere, om virksomhedernes indtjening bliver bedre eller dårligere. Det er, at aktiemarkedets egne automatiske handelsmekanismer kan gøre både gode og dårlige nyheder langt mere kursdrivende end tidligere.
