Uddrag fra SEB bearbejdet til dansk:
Fredsmomentum opbygges og udløser energisalg … Men tro det ikke på det , før tankskibene sejler gnidningsfrit gennem Hormuzstrædet
Det bredt funderede tilbageslag i oliepriserne drives af voksende markedsoptimisme om, at diplomati – og ikke eskalation – nu er den dominerende kraft.
To parallelle diplomatiske udviklinger driver det nuværende salgspres. For det første sagde Trump til New York Post, at de næste samtaler mellem USA og Iran “kan finde sted i løbet af de næste to dage” i Islamabad. Våbenhvilen udløber den 21. april (hvilket øger tidspresset). For det andet mødtes Israel og Libanon i en historisk førstegangsbegivenhed til deres første højniveausamtaler i mere end 30 år. Deltagerne havde “produktive drøftelser” om skridt mod at indlede direkte forhandlinger mellem Israel og Libanon. Israels ambassadør i USA kaldte det en “sejr for fornuften”.
Markedet tolker disse to diplomatiske spor (anden runde mellem USA og Iran samt dialog mellem Israel og Libanon) som et væsentligt signal om afspænding, hvilket naturligt trækker de finansielle råoliekontrakter lavere.
Det fysiske marked fortæller en anden historie. Forskellen mellem den fremadskuende Brent-kontrakt for juni og de aktuelle fysiske priser er fortsat stor. Dated Brent blev vurderet til 132 USD pr. tønde mandag, men faldt naturligt til omkring 125 USD pr. tønde i går (i kølvandet på salget i de finansielle kontrakter). Samtidig handles flybrændstof i Europa og Singapore fortsat tæt på 200 USD pr. tønde.
Selv om der stadig er et stort spænd mellem Dated Brent og frontmånedskontrakten på omkring 95 USD pr. tønde, indpriser frontmånedskontrakten reelt, at problemet i Hormuzstrædet bliver løst længe før sommeren (juni).
USA’s flådeblokade er nu i kraft, men i en snævrere form end frygtet. USA begyndte mandag at håndhæve sin blokade af iranske havne. I løbet af de første 24 timer rapporterede CENTCOM, at mere end 10.000 amerikanske soldater, støttet af mere end et dusin krigsskibe og dusinvis af fly, håndhævede operationen. Ingen skibe kom forbi USA’s blokade, og seks handelsskibe efterkom anvisninger fra amerikanske styrker om at vende om fra “krigszonen”. Det er vigtigt, at blokaden kun gælder skibe, der sejler ind i eller ud af iranske havne, og ikke fartøjer, der passerer gennem Hormuzstrædet mellem ikke-iranske havne. Det er altså et smallere anvendelsesområde end Trumps oprindelige retorik antydede.
I praksis betyder det, at Irans egen blokade af ikke-iransk olie holder det meste råolie inde i Golfen, mens USA’s blokade nu forhindrer iransk råolie i at komme ud. Det vil sige, at Hormuzstrædet teoretisk set er lukket fra begge sider (selv om nogle skibe fortsat sejler igennem). Den eneste betydelige mellemøstlige olie, der når verdensmarkedet, er Saudi-Arabiens rørledningseksport via Yanbu til Det Røde Hav.
IEA offentliggjorde i går sin olie-markedsrapport (OMR) for april. Den globale olieforsyning styrtdykkede med 10,1 mio. tønder pr. dag til 97 mio. tønder pr. dag i marts (det største udbudschok i historien). OPEC+’s produktion faldt 9,4 mio. tønder pr. dag måned over måned til 42,4 mio. tønder pr. dag. På efterspørgselssiden forventer IEA nu, at den globale olieefterspørgsel vil falde med 80.000 tønder pr. dag i 2026, hvilket vil være det første årlige fald siden pandemien, mod en forventet vækst på 730.000 tønder pr. dag for blot en måned siden.
IEA fremhæver også, at de fysiske råoliepriser er steget til rekordniveauer tæt på 150 USD pr. tønde, langt over futurespriserne, og at priserne på mellem-destillater i Singapore er nået historiske topniveauer over 290 USD pr. tønde. Fatih Birol har kaldt dette “den største trussel mod global energisikkerhed i historien”. IEA’s basisscenarie forudsætter, at de mellemøstlige oliestrømme genoptages omkring midten af året, men anerkender samtidig, at dette kan vise sig at være for optimistisk. IMF forventer desuden, at den globale vækst vil aftage til 3,1 % i 2026 og kalder konflikten i Mellemøsten en “stor prøve” for verdensøkonomien.
Ser man på fundamentalerne, steg de amerikanske råolielagre med 6,1 mio. tønder i sidste uge ifølge API, hvilket markerer den ottende uge i træk med lageropbygning. Det afspejler, at det amerikanske marked er relativt vel forsynet sammenlignet med de asiatiske og europæiske markeder, som sulter efter mellemøstlige tønder.
Frankrigs præsident Macron har opfordret til, at Hormuzstrædet genåbnes betingelsesløst, og har meddelt, at Frankrig og Storbritannien vil være værter for en konference i Paris på fredag, hvor ikke-krigsførende lande samles med henblik på et fælles mål om at genoprette fri sejlads i Den Persiske Golf. Dermed tilføjes endnu en diplomatisk dimension til det fredsmomentum, der er ved at tage form omkring konflikten.
Hvordan skal alt dette fortolkes i markederne? Situationen udvikler sig hurtigt, men vi fastholder indtil videre vores basisscenarie fra begyndelsen af april. Som vi beskrev i vores opdatering om olie- og gaspriser den 1. april, forventer vi, at Brent i gennemsnit vil ligge på 95 USD pr. tønde i 2026 og 85 USD pr. tønde og 80 USD pr. tønde i henholdsvis 2027 og 2028. For TTF-naturgas forventer vi 55 EUR/MWh i 2026, 45 EUR/MWh i 2027 og 32 EUR/MWh i 2028.
Vores basisscenarie forudsætter, at Hormuzstrædet kun opererer på 20 % af normal kapacitet frem til midten af maj, før det genåbnes fuldt ud, og at ingen yderligere større olie- eller gasinfrastrukturer i Den Persiske Golf bliver beskadiget. Det diplomatiske momentum de seneste 48 timer – med mulige genoptagne samtaler mellem USA og Iran i denne uge og det historiske engagement mellem Israel og Libanon – understøtter vurderingen af, at den politiske vilje til en løsning er ved at blive styrket.
Men vi vil understrege det, vi hele tiden har sagt: Hormuzstrædet er ikke alene op til Trump at genåbne. Iran har sin egen kalkule, og regimet kan finde det strategisk nyttigt at holde strømme begrænsede selv efter en eventuel fredsaftale – hvad enten det er for at presse på for krigsskadeerstatninger, sikre sikkerhedsgarantier eller blot for at påføre politisk smerte forud for det amerikanske midtvejsvalg i november. Risikoen for vores udsigter er klart tosidet: Hurtigere diplomati kan bringe priserne markant ned herfra, mens et sammenbrud i forhandlingerne – eller endnu værre, skader på infrastrukturen – kan sende de finansielle Brent-kontrakter voldsomt højere op, samtidig med at Dated Brent kan blive presset klart over 150 USD pr. tønde.
