Grafikken viser andelen af de testede danskere, som er testet positiv for COVID-19 over de seneste måneder. Andelen af testede, som var positive, bundede i starten af juli med 0,1 procent. Siden er smitteandelen af de testede femdoblet til 0,5 procent.
De aktuelle data er fra Statens Serum Instituts hjemmeside, med opdaterede data mandag kl. 14. Tallene er ikke opdateret siden fredag, og de må derfor angive tallene for lørdag og søndag.
Tallene offentliggjort fredag, altså for torsdag, viste ifølge ssi.dk også en positiv andel på 0,5%. I de opdaterede excel filer med data over tid på ssi.dk er smitteandelen lidt lavere, men forskellene er ikke forklaret.
I det hele taget lader de løbende data fra de danske sundhedsmyndigheder en del tilbage, end hvad man kunne forvente af et moderne sundhedsvæsen som det danske. Se eksempelvis de meget detaljerede statistikker fra sundhedsmyndighederne i Arizona, USA.
Økonomisk Ugebrev bad torsdag om seruminstituttets kommentarer til den stigende smitteandel, og vi har modtaget det svar, at der er for få data til, at det er en statistisk signifikant stigning. Gad vide hvor lang tid denne forklaring kan anvendes, efter weekendens smitteandel fortsat var på samme høje niveau?
Fra SSI.dk mandag