Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tal fra hospitaler viser stor effekt af medicin – det er tid til en exit-strategi

Frederik Lorenzen

torsdag 20. august 2020 kl. 10:23

Hvis der virkelig er en ny bølge af corona, hvorfor stiger antallet af indlagte så ikke? Det spørgsmål har mange stillet sig selv, og med god grund: Siden 1. juli er antallet af indlagte med covid-19 faldet fra 29 til 16, og antallet af patienter i respirator er i samme periode faldet fra 4 til 1.

Men forundringen skyldes, at man fokuserer på det forkerte tal: Ser man på antallet af nye indlagte pr. dag, er det mere end fordoblet siden begyndelsen af juli. Det viser beregninger, som Økonomisk Ugebrev har foretaget på baggrund af tal fra Statens Serum Institut. I grafikken ses det gennemsnitlige antal nyindlæggelser de seneste syv dage, sammenlignet med det totale antal indlagte på de samme dage. Søjlerne fra den seneste uge kan blive højere, når alle indberetninger er inde.

Når antallet af nye indlagte stiger så meget, mens det totale antal indlagte er stort set uændret – måske endda er let faldende – er det naturligvis fordi patienterne bliver meget hurtigere udskrevet end tidligere. Det skyldes efter al sandsynlighed, at man i samme periode er på begyndt at bruge to nyligt godkendte typer medicin som standardbehandling: Remdesivir til de nyligt indlagte og Dexamethason til de, der får særligt alvorlige symptomer.

Flere læger udtrykte i medierne begejstring, da de to midler blev godkendt. Men umiddelbart synes de at have fået endnu mere ud af dem, end de kliniske test gav løfter om. Det ser ud som, den typiske indlæggelse for covid-19 i dag kun varer et par dage eller tre. Meget få skal igennem et mareridt med at ligge i ventilator eller respirator, og også dødstallene forbliver meget lave.

Også svenske tal (Link: https://experience.arcgis.com/experience/09f821667ce64bf7be6f9f87457ed9aa) viser, at sygdommen blev trængt tilbage netop fra den tid, hvor den nye medicin blev godkendt. Tallene er usikre, men vores naboland synes stadig at have betydeligt højere smittespredning, end vi har. Alligevel er det siden primo juli kun mellem 1 og 5 covid-19-patienter, der dagligt bliver indlagt på intensiv.

Som det ser ud i dag, med den nye medicin i brug, er covid-19 stadig noget mere alvorlig end en almindelig influenza. Den er også så alvorlig, at vi sandsynligvis alle havde hørt om den, selv om behandlingsmulighederne havde været til stede fra starten. Men den er ikke så alvorlig, at den nødvendigvis havde udløst særlige tiltag fra politisk hold.

Som man erindrer, var regeringen særligt bekymret for, at sundhedssystemet skulle bryde sammen. Men i dag er det næppe relevant at tale om rød og grøn kurve. Bevares, lod man smittet flyde frit gennem befolkningen, ville der blive travlhed på hospitalerne. Men man ville ikke se de paniske scener som fra Kina og Italien, hvor desperate borgere med iltmangel forgæves tryglede om hjælp.

I Danmark er vi kommet ret godt gennem coronakrisen. Regeringen har fortjent fået ros for sin håndfaste indgriben og ledelse tilbage i foråret. Men denne erindring skal ikke skygge for en anden kendsgerning: At regeringen på intet tidspunkt har haft en strategi – eller i hvert fald ikke en strategi, den ville fortælle om.

Sådan en strategi må man kræve, at regeringen kommer med nu.

I det politiske og administrative system tilsiger det dybeste instinkt at minimere risiko. Men sådan kan man ikke tænke her, for så kommer coronakrisen til at vare for evigt. Selv en vaccine er, som den amerikanske topembedsmand Dr. Fauci har pointeret (Link: https://www.cnbc.com/2020/08/07/coronavirus-vaccine-dr-fauci-says-chances-of-it-being-highly-effective-is-not-great.html), ikke en absolut løsning, men kun endnu et instrument i værktøjskassen. Så en eller anden dag skal vi normalisere vores hverdag, med bevidstheden om, at det for nogle af os vil føre til sygdom, og i værste fald endda død.

Det skal måske ikke være lige nu, vi erklærer krisen for overstået. Hvis der er endnu bedre behandling lige om hjørnet, giver det mening at opretholde forsigtigheden lidt endnu. Under alle omstændigheder skal der naturligvis også dybere analyser til end en simpel grafik over indlæggelser.

Men beslutninger skal træffes. Det logiske vil være at defineres et mål for, hvornår sygdommen er så meget under kontrol, at undtagelsestilstanden helt kan ophæves. Og befolkningen skal have reel information – også om de gode nyheder. Danskerne skal ikke fastholdes i en angst, der bliver mere og mere ubegrundet, blot fordi det er politisk bekvemt sådan.

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank