Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Globale finanshuse: Her er de vigtigste drivkræfter i 2024

Morten W. Langer

torsdag 11. januar 2024 kl. 11:25

Internationale rapporter og tendensen

Økonomisk Ugebrev giver her et overblik over, hvordan de globale finanshuse ser på 2024. Vi gennemgår deres statusrapporter for det nye år, som typisk udkommer i november eller december. Her tager finanshusenes analytikere de lidt længere briller på med henblik på at beskrive de største og vigtigste tendenser, som erhvervsledere og professionelle investorer bør være opmærksomme på.

Gennemgangen er starten på, at Økonomisk Ugebrev Ledelse i hver udgave over 1-2 sider gennemgår de nyeste analyser og rapporter fra de store finanshuse med fokus på geopolitik, digitalisering, kunstig intelligens, klima, diversitet og andre vigtige dagsordener. Samme overblik vil vi give i ØU Finans, når det gælder makro, investeringsstrategier, de vigtigste drivkræfter på de finansmarkederne.

Økonomisk Ugebrev ser det som en af de vigtigste opgaver at give vores læsere hurtigt overblik over de vigtigste forhold og ændringer i den omverden, vi agerer i. Og der ligger rigtig meget kvalitetsinformation i de analyser, som løbende udgives af de store globale finanshuse, og som vi løbende overvåger.

Deutsche Bank fremhæver i rapporten ”10 Themes for 2024” blandt andet paradokset i, at forbrugerne bliver ved med at forbruge mere end forventet på trods af inflation og højere renter til blandt andet boliglån. Gentagne gange har økonomerne forudsagt en recession, men den er udeblevet, fordi forbrugerne har holdt stand. Kan det fortsætte sådan? Den tyske storbank fremhæver også, at de nuværende AI-robotter i år kan blive erstattet af mindre mere målrettede robotter, som er mere præcise. Banken skriver: ”Ligesom de største dinosaurer blev udslettet ved afslutningen af kridttiden, hovedsageligt erstattet af mindre mere adrætte pattedyr i lyset af et meteornedslag og hurtige miljøforandringer, kan store AI-modeller måske vige pladsen for mindre versioner, der er enklere, mere skræddersyede og billigere at træne og køre. Sam Altman, cirkusdirektør for det, der sandsynligvis er den største store sprogmodel (SSM) af dem alle, GPT-4, (med anslåede 1,8 billioner parametre), erkender, at tiden for “kæmpestore modeller” måske er ved at være forbi, og “vi vil gøre dem bedre på andre måder.”

Deutsche Bank fremhæver også, at den kolde tech-krig mellem USA og Kina kan eskalere yderligere i det nye år: ”Som en af verdens fem mest handlede produkter efter værdi udgør halvledere kernekomponenter i enheder lige fra smartphones til biler. Chips er også afgørende for den ‘tech kolde krig’, der er eskaleret i løbet af de sidste to år. Blandt andre gennemførte USA mere omfattende restriktioner i oktober 2022 for at begrænse kinesisk adgang til avanceret halvlederteknologi. I oktober sidste år skærpede USA yderligere sin position ved at pålægge nye restriktioner på Nvidias ‘Made for China’ AI-halvledere, herunder A800 og H800 AI-grafikchips. Imidlertid frigav Nvidia versioner af sine topmoderne A100 og H100 AI-chips kort tid efter for fortsat at imødekomme det kinesiske marked.”

I en rapport på 150 sider skriver Citigroup om de geopolitiske udsigter, at ”krigen i Ukraine har ændret strukturen i råvarehandlen i et omfang, der ikke er set siden 1974 og Irak/Iran-krigen, der begyndte i 1980. Vi betragter de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine og interaktionen med politikvalgene i USA og Europa blandt dagens største globale risici. Angrebet fra Hamas mod Israel, selvom det ikke umiddelbart udløser en betydelig regional konflikt, har stadig potentiale til at forårsage lignende global forstyrrelse.”

Videre hedder det, at ”Rusland har omdirigeret sin petroleumseksport fra Vesten til andre markeder. Dog forbliver fødevarevarer og andre energitjenester betydeligt begrænsede. Disse mangelsituationer kan potentielt intensiveres i det kommende år eller to. Og med en betydelig gevinst for Iran, der har øget sin råolieproduktion med 55 pct. siden 2020, er den geopolitiske sårbarhed i den vestlige energiforsyning markant øget. Dette peger mod højere energipriser gennem en højere præmie for at afdække risikoen. Det peger også på øgede investeringer i vestlige energiforsyninger – fra konventionelle fossile brændstoffer til alternative kilder.”

Citigroup peger også på, at 2024 bliver et af de helt store valgår: ”Der er mange andre “menneskeskabte” risici at overveje også. Landniveauet for risiko er sandsynligvis højere end normalt. Politiske valg nærmer sig det kommende år for lande, hvis aktiemarkeder udgør 68 pct. af den globale markedsværdi, med en andel på 62 pct. for USA.”

Finanshuset skriver, at ”man behøver ikke være partisk for at se tegn på dysfunktion i amerikansk politik. Det tog 15 afstemninger at vælge en taler for Repræsentanternes Hus i begyndelsen af 2023 (en position som den næstøverste til at efterfølge den amerikanske præsident). Det tog kun én afstemning at fjerne taleren efter hans vilje til at samarbejde med oppositionspartiet for at undgå en nedlukning af den amerikanske regering. På nuværende tidspunkt er meningsmålingerne efter vores mening for tætte til at have stor værdi.”

Finanshuset peger på, at der vil være forskel på retningen med en demokratisk og en republikansk præsident fra starten af næste år: ”Hvis en af parterne opnår kontrol over både Kongressen og Det Hvide Hus vil det få stor betydning for amerikansk politik. Hvis Kongressens flertal får en anden partifarve end præsidenten, har præsidenten stadig betydelig frihed, når det kommer til udenrigspolitik og regulering. Regulering af indenlandske naturressourcer som olie og gas, graden af støtte til Ukraine og samarbejdet med Europa og andre amerikanske allierede ville være markant anderledes i tilfælde af, at en republikansk kandidat blev indsat som præsident i januar 2025 sammenlignet med en demokrat. Også håndteringen af immigration og retshåndhævelse ved grænsen mod Mexico vil blive markant anderledes.”

Om de vigtigste geopolitiske brændpunkter skriver finanshuset Lazard, at ”Tre geopolitiske brændpunkter forventes at forblive i fokus indtil 2024: Rusland-Ukraine, Israel-Hamas og Kina-Taiwan. Konflikten mellem Rusland og Ukraine har allerede vist, at den kan forstyrre globale markeder, og jeg forventer, at den vil fortsætte godt ind i 2024. Den ukrainske modoffensiv ser ud til at nærme sig sin afslutning på grund af vinteren og bekymringer over pålideligheden af vestlige finansieringsmidler og artilleri.” Videre hedder det, at ”Tiden er på Ruslands side med kvantitative fordele som en meget større økonomi, befolkning og våbenlager, samt evnen til at producere flere våben indenfor sikre grænser. Mens en forhandlet løsning sandsynligvis er den eneste måde at afslutte krigen på, er begge parter langt fra at være enige om at kapitulere på deres store mål – nemlig for Rusland at kontrollere hele Ukraine og for Ukraine at kontrollere hele sit suveræne territorium.

Konflikten mellem Israel og Hamas er allerede en humanitær tragedie, både i form af det barbariske terrorangreb fra Hamas, der dræbte over 1.400 civile, og i stigende grad de israelske bestræbelser på at eliminere Hamas indenfor et tætbefolket område, hvor tusinder af uskyldige civile allerede er døde. Indtil videre har konflikten ikke spredt sig ud over Israel og Hamas, ud over små kampe på den nordlige israelske grænse med Hizbollah og isolerede hændelser på Vestbredden mellem israelske bosættere og palæstinensere.

En mere eksplosiv situation ville være en udvidelse, der omfatter stater som Iran. Dette kunne udvikle sig til en regional konflikt med globale økonomiske og militære konsekvenser. Eskaleringen kan være på vej og involvere Iran, der har udfordret sikker transit af energiforsyninger gennem Hormuz-strædet, hvor omkring 20,5 millioner tønder olie om dagen (ca. 20 pct. af verdens forsyninger) bliver transporteret. Enhver trussel mod denne vitale søvej har allerede dramatiske globale økonomiske konsekvenser”, hedder det.

BNP Paribas fremhæver i rapporten ”Stepping in to a new Reality” fire temaer indenfor bæredygtighed i erhvervslivet. Blandt andet ses et opgør med ESG-ratings, som er lette at manipulere til at give en bedre score, end virksomheden i virkeligheden fortjener:

”Opbremsningen i bæredygtige investeringer det seneste år har udløst en debat om den linse, hvormed virksomheders arbejde med bæredygtighed evalueres. ESG-ratings, der anvender forenklede målepunkter, kan producere resultater, som brugerne af disse ratings kan opfatte som modstridende og dermed underminere troværdigheden af bæredygtige investeringer. For eksempel har nogle virksomheder indenfor tungt forurenende industrier været i stand til at opnå høje vurderinger takket være deres håndtering af ESG-risici.”

Videre hedder det, at der i 2024 vil ske et skifte mod mere retvisende ESG-ratings og opgørelser af effekterne af virksomhedens arbejde med miljø og klima. Blandt reguleringsmyndigheder og markedsdeltagere vokser erkendelsen af, at inkorporering af begge perspektiver er afgørende for at forstå en virksomheds samlede bæredygtighedsprofil. Især EU’s taksonomi har mere detaljeret beskrevet virksomhedens aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål.”

På side 23 i rapporten stilles spørgsmålet om, hvorvidt Kina fremadrettet er investerbart for erhvervslivet og investorer. Og der er en større gennemgang af udviklingen indenfor kunstig intelligens under overskriften ”Creative destruction – How AI is reshaping industries” I en overordnet beskrivelse af de store forandringer hedder det blandt andet, at ”Kunstig intelligens er et teknologisk fremskridt i sig selv. Endnu vigtigere er det en facilitator, som en hel vifte af aktører kan udnytte til at skabe nye produkter og tjenester. Teknologiens ‘generativitet’ – dens evne til at producere uventede ændringer – bringer allerede fremskridt og betydelige forstyrrelser på tværs af brancher.”

Videre skriver finanshuset, at ”Som følge heraf står vi på kanten af en række teknologiske revolutioner indenfor forskellige sektorer – og som vi ved fra tidligere sådanne revolutioner, betyder det en periode med kreativ ødelæggelse, hvor ændringer sker hurtigt, eksisterende aktører bliver overhalet af nye udfordrere, og nye løsninger på gamle problemer opstår i hast. Denne effekt blev set i mikroskopisk skala med lanceringen af OpenAI’s ChatGPT, der tilsyneladende kom ud af ingenting for at blive en af de hurtigst voksende forbrugerteknologier nogensinde og efterlod tidligere uangribelige tech-giganter i knibe for at følge med. Men mens ChatGPT har stjålet overskrifterne, forventes de store spring fremad sandsynligvis at komme fra specifikke anvendelser indenfor individuelle sektorer. Tre synes at tilbyde særligt rigt potentiale.”

Finanshuset Barclays beskriver fem store grønne tendenser, som vil præge vores omverden frem mod 2023. I indledningen hedder det, at ”investorer, der ønsker at planlægge potentielle bæredygtige investeringer, bør først overveje, hvordan verden kan se ud i 2030. Klimascenarier kan give forskellige fortællinger om nøglebegivenheder de kommende år og vise vejen for en nettoudledningsfri verden.”

Finanshuset har udviklet klimascenarier som “en plausibel beskrivelse af, hvordan fremtiden kan udvikle sig baseret på et sammenhængende og internt konsistent sæt af antagelser om centrale drivkræfter (såsom hastigheden af teknologisk forandring og priser) og relationer.”

Fem trends fra analysen er værd at fremhæve. Nye langsigtede vækstmarkeder vil opstå for veldrevne virksomheder med effektive løsninger på den globale udfordring med klimaforandringer, hedder det. Om den første trend hedder det, at ”At producere energi uden at skabe destruktive drivhusgasemissioner er afgørende for succesfuldt at afbøde klimaforandringer. Kompleksiteten består i, at forsøg på at reducere drivhusgasser vil finde sted på et tidspunkt, hvor den globale energiefterspørgsel vil fortsætte med at vokse. For at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C, bør mellem 65-92 pct. af elektricitetsproduktionen komme fra kuldioxid-neutrale kilder inden 2030.”

En stigende produktion af vedvarende energi vil derfor være kernen, og installeret kapacitet af sol- og vindkraft skal tredobles inden 2030. På trods af vedvarende problemer med tilladelser, udfordringer med forsyningskæden og integration i elnettet er disse “traditionelle” vedvarende energikilder allerede omkostningseffektive og hurtigt implementerbare.

”Vedvarende energi er en sektor med modne og nye muligheder for investorer. Både offentlige og private virksomheder samt infrastrukturfonde udvikler og administrerer vind- og solinstallationer i stor skala. Samtidig fortsætter virksomheder indenfor forsyningskæder med at foretage effektivitetsforbedringer i komponenter. Ud over disse dukker der nye alternative former for vedvarende energi op, såsom bølgekraft, geotermisk energi og brint, der bevæger sig fra prototypefaser til kommercialisering”, hedder det.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller til centralt projektkontor
Controller
Region hovedstaden
Pharma Nord søger en dygtig regnskabsassistent
region syd

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank