Goldman analyse bearbejdet til dansk
Forud for Trumps “befrielsesdag”-planer om at annoncere sin “gensidige” tarifpolitik den 2. april, har de seneste medieomtaler antydet en mere mild tilgang, hvor Bloomberg og WSJ foreslår, at Trump vil forfølge en “målrettet tilgang”, hvilket igen sendte aktierne kraftigt opad mandag. Derudover kommenterede formanden for Det Hvide Hus’ Nationale Økonomiske Råd, Kevin Hassett, at markederne forventer “disse virkelig høje tariffer på hvert eneste land”, men han sagde også, at “markederne har brug for at ændre deres forventninger, for det er ikke alle, der snyder os i handel. Det er kun nogle få lande, og de lande vil komme til at se nogle tariffer.” Ligeledes udtalte finansminister Scott Bessent i et interview, at kun 15 % af landene måske vil stå over for yderligere tariffer.
Dog vil dette sandsynligvis stadig dække næsten al amerikansk handel. Som vist i venstre kolonne af nedenstående diagram, anmodede det amerikanske handelsrepræsentantkontor (USTR) om kommentarer fra 19 handelspartnere i forberedelse til den gensidige tarifplan – disse står for 91 % af de amerikanske import. Af disse har 15 et handelsoverskud med USA og repræsenterer 87 % af importen.
I en rapport skriver Goldmans chefpolitiske strateg Alec Phillips, at mens det virker sandsynligt, at gensidige tariffer vil dække langt størstedelen af importen, er det mindre klart, hvilken sats der vil blive pålagt handelspartnerne. Phillips advarer om, at “risiciene hælder mod en indledende tarifmeddelelse, der negativt overrasker markederne – af to grunde.”
For det første har embedsmænd i administrationen eksplicit sagt, at de snart offentliggjorte tarifrater er tænkt som udgangspunkt for forhandlinger, hvilket tilskynder administrationen til at foreslå højere satser fra begyndelsen. Dette skete for nylig i tilfælde af tarifferne på Canada og Mexico, som to gange involverede en stejl tarifsats, der for det meste eller helt blev trukket tilbage efter nogle få dage.
For det andet viser Goldmans nylige undersøgelse, at markedsdeltagere, der tror på sandsynligheden for gensidige tariffer (omkring to tredjedele af respondenterne), forventer en gennemsnitlig sats på 9 %. Goldman forventer, at den oprindeligt foreslåede sats vil være højere end undersøgelsesresultatet – muligvis tættere på det dobbelte af, hvad markedet forventer.
Dernæst forklarer Goldman-økonomen, at der er fire nøglekomponenter i Trumps beregning af gensidige tariffer:
Tarifforskelle: Forskellen mellem hvert lands tarif på amerikansk eksport sammenlignet med USAs tarif på import fra det land, vægtet efter amerikanske import i hver produktkategori fra hvert land, resulterer i en anslået forskel på 1,3 %.
Ikke-tarifmæssige foranstaltninger: Den præsidentielle bekendtgørelse fra 13. februar om gensidige tariffer kræver, at politikken tager højde for “sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, eksportsubsidier, mangel på beskyttelse af intellektuel ejendomsret, digitale handelshindringer og statsligt-tolereret konkurrenceforvridende adfærd fra stats- eller privatejede virksomheder”. Men vurderinger af virkningen af ikke-tarifmæssige foranstaltninger (NTM’er) varierer, da de skal estimeres indirekte ud fra handelsvolumen og priser.
Mens Goldman ikke selv estimerede virkningen af NTM’er, inkluderede banken i Exhibit 1 gennemsnittet af to eksterne estimater fra Kee et al. (2009) og Bratt (2017). Kee et al. fandt i gennemsnit, at NTM’er på landbrugs- og industrivarer svarer til en tarif på henholdsvis 20 % og 8 % (dette kaldes en ad valorem ækvivalent, AVE). Den samlede effekt er mindre, da nogle produkter ikke er påvirket. Phillips bemærker, at de fleste studier viser, at USA har pålagt NTM’er, der svarer til – eller i nogle tilfælde overstiger – dem hos handelspartnerne, hvilket antyder en relativt lille forskel. Men administrationen vil formentlig basere sin beregning på NTM-AVE hos handelspartnerne frem for forskellen mellem USA og udlandet. Vægtet efter amerikansk import ville det svare til en gennemsnitlig tarifækvivalent på 6 %.
Undervurdering af valuta: Den præsidentielle bekendtgørelse kræver, at valutaundervurdering tages i betragtning i den gensidige ramme. Det er uklart, hvordan dette vil blive inkorporeret, da valutakurser svinger, og næsten alle valutaer ser undervurderede ud i lyset af den nylige dollarstyrke. Én mulighed kunne være at overveje undervurdering ud over en vis tærskel.
Skattepolitikker: Den præsidentielle bekendtgørelse kalder på overvejelse af “uretfærdige, diskriminerende eller ekstraterritoriale skatter” inklusiv moms (VAT). Selvom moms generelt ikke anses for at være handelsforvridende og næsten alle lande bruger dem til at rejse skatteindtægter, har præsident Trump ofte nævnt dette emne, og der er en chance for, at moms kan inkluderes i beregningen. Selvom det ikke nævnes i bekendtgørelsen fra 13. februar, anlagde Trump-administrationen en §301-sag i 2020 mod flere lande, der har indført digitale servicetilgængelige skatter (DST’er), som primært rammer amerikanske techfirmaers indtægter.
Kort sagt siger Phillips, at hans estimat består af:
i) importvægtede tarifdifferentialer på 1-2 %;
ii) ikke-tarifmæssige foranstaltninger (NTM’er), hvor et gennemsnit af eksterne estimater antyder, at NTM’er kan tilføje yderligere 6 %, selvom administrationen kunne have en anden vurdering;
iii) risikoen for, at administrationen inkluderer moms eller valutaundervurdering i beregningerne, hvilket hver især kunne tilføje op til 15 % til tarifen. Trumps meddelelse mandag (24. marts) om, at lande, der køber venezuelansk olie, kan stå over for en 25 % tarif, tilføjer yderligere risiko – især for Kina og muligvis EU.
Til kontekst antager Goldmans nuværende økonomiske prognose, at gensidige og andre tariffer vil hæve den effektive amerikanske tarifrate med 10 % (de allerede implementerede tariffer har allerede hævet den med over 3 %), med et risikoscenarie på 15 %.
Endelig, da Trump-administrationen ser ud til at ville bruge nødmyndighed til at pålægge tariffer, kunne det muliggøre implementering blot dage efter annonceringen. Dog står de lande, der sandsynligvis vil blive mål for gensidige tariffer, for tre gange så meget import som Canada og Mexico – og her udskød administrationen fuldstændigt tarifferne i 30 dage og delvist i yderligere 30. Med andre ord, Det Hvide Hus vil sandsynligvis være mindst lige så forsigtigt og omhyggeligt i implementeringen af de bredere tariffer.
