Bearbejdet til dansk fra Goldman Sachs, læs hele analysen her
Energilagring
Hvordan vi producerer og forbruger elektricitet vil ændre sig fundamentalt. I Europa vokser kapaciteten af vedvarende energikilder hurtigt, mens traditionelle kraftværker gradvist udfases. Dette skaber en unik investeringsmulighed i form af den stigende efterspørgsel efter batterilagring, der skaber balance i elmarkedet.
“Med energilagring opstår en ny og interessant aktivklasse, og forretningsmodellen er fundamentalt anderledes end for vind og sol,” siger Ingmar Grebien, leder af GS Pearl Street og Managing Director i Goldman Sachs Global Banking & Markets. GS Pearl Street er en platform for handel og finansieringsløsninger til ren energiteknologi. Ifølge BloombergNEF forventes den samlede energilagringskapacitet i Europa at stige til omkring 375 gigawatt i 2050 fra blot 15 gigawatt sidste år.
Vi har talt med Grebien om tendenser i elmarkedet, energilagringsteknologier og de investerings- og finansieringsmuligheder, der opstår med disse teknologier.
Hvilke udfordringer skaber vedvarende energi for de europæiske elmarkeder?
I 2050 vil omkring 72 % af elektriciteten i Europa blive produceret af vind og sol, en massiv stigning sammenlignet med de nuværende 30 %, ifølge BloombergNEF-data. Dette markerer en dybtgående strukturel ændring på elmarkedet, som er kommet for at blive. Fra et dekarboniserings perspektiv er det en positiv udvikling, men det medfører udfordringer med hensyn til forsyningens timing og stabilitet, da vedvarende energi er meget variabel. Når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser, produceres der ingen energi.
Denne stigende afhængighed af vedvarende energi skaber ubalancer mellem forbrug og produktion, hvilket kan føre til markedsvolatilitet og i nogle tilfælde ekstreme prisudsving. For eksempel har lande som Holland og Belgien allerede oplevet en markant stigning i perioder med negative priser, direkte relateret til den voksende andel af sol- og vindenergi.
Energilagring bliver dermed afgørende for at skabe balance i elmarkedet på en bæredygtig måde.
Hvilke muligheder tilbyder energilagring for investorer?
Energilagring repræsenterer en ny og spændende aktivklasse med en forretningsmodel, der er fundamentalt forskellig fra vind og sol.
Mens vind- og solaktiver genererer indtægter ved at sælge elektricitet og afhænger af elprisernes niveau, handler energilagring om at købe, sælge og handle elektricitet mellem lav- og højprisperioder. Derfor afhænger lagringsaktiver af prisforskelle, som bliver større med stigende ubalancer på markedet – ubalancer, der drives af flere vedvarende energikilder. Energilagring er således velegnet til et marked domineret af vedvarende energi og udgør også en potentiel sikring for aktører med klassiske vedvarende porteføljer.
Selvom energilagring kun for nylig er blevet en investerbar aktivklasse i Europa, viser prognoser som BloombergNEF, at markedet vil vokse fra 15 GW i 2023 til 375 GW i 2050. Goldman Sachs, via GS Pearl Street-platformen, er på forkant med finansiering og handel med energilagringsprojekter over hele Europa.
Hvilke teknologier er centrale inden for energilagring?
På kort sigt har lithium-ion-batterier etableret sig som den dominerende teknologi til energilagring i stor skala. Prisen på disse batteripakker er faldet med mere end 80 % over det sidste årti, samtidig med at ydeevnen og holdbarheden er forbedret.
Men når det kommer til lagring over længere perioder, er det endnu uklart, hvilke teknologier der vil dominere. Natrium-ion-batterier og andre teknologier som flydende luft, flowbatterier, komprimeret luft og gravitationslagring kan potentielt spille en vigtig rolle, selvom de fleste af disse løsninger stadig er mindre modne end lithium-ion-systemer.
Hvad driver indtægterne for lagringsudbydere?
Energilagringsaktiver i Europa genererer primært indtægter gennem tre kilder:
- Kapacitetsbetalinger: Regeringer tilbyder incitamenter til at installere lagringsaktiver for at sikre pålidelighed i systemet. Disse kontrakter giver en fast indtægtsstrøm, som varierer fra land til land.
- Balancetjenester: Disse markedsmekanismer giver netoperatører mulighed for at balancere forbrug og produktion hurtigt og effektivt.
- Engrosmarkedet: Arbitragehandel, hvor strøm købes billigt i perioder med overskud og sælges dyrere i perioder med underskud.
Modellerne varierer dog mellem lande – eksempelvis er handel og balancetjenester dominerende i Storbritannien, mens kapacitetsmarkedet spiller en større rolle i Italien.
Hvor vigtig er handel for energilagringsaktiver?
Handelsstrategier er afgørende for succes inden for energilagring. Lagringsaktiver kræver konstante beslutninger om køb, salg eller deltagelse i balancetjenester, ofte gennem avancerede teknologier og big data-analyser.
Storbritannien, som har Europas mest avancerede batterimarked, har allerede 23 aktører, der handler med lagringsaktiver, og handelsresultater offentliggøres løbende for benchmarking. Kombinationen af avanceret teknologi og erfarne menneskelige handlere er afgørende for at opnå topresultater.
Hvor stort er investeringsbehovet for energilagring i Europa?
Goldman Sachs vurderer, at der vil være behov for op til 250 milliarder dollars i investeringer for at nå Europas energilagringsmål inden 2050. Selvom finansieringslandskabet er under udvikling, er der stadig udfordringer med at tiltrække nok kapital til at realisere de politiske mål og den nødvendige opbygning af kapacitet.
Energilagring repræsenterer dog en voksende og institutionalisering af dette marked kan sikre bredere deltagelse fra flere finansielle aktører.
