Gyldendals nedjustering i april skabte uro omkring selskabets helårsresultat, og i forbindelse med nedjustering skrev ØU Formue i april, at der var risiko for et år uden overskud på selskabets fortsættende aktiviteter. Men det viste sig at være en alt for optimistisk spådom, skiver redaktør Bruno Japp i denne analyse.
Gyldendals halvårsregnskab viste sig nemlig at være langt dårligere, end alle havde forventet. Ikke mindst Gyldendals egen ledelse, som reagerede ved at fyre den adm. direktør.
I 1. halvår 2022 havde Gyldendal officielt et driftsoverskud på 9 mio. kr. Men i virkeligheden havde man et bragende underskud på driften.
I driftsoverskuddet indgår nemlig engangsindtægter på 70 mio. kr. fra salget af ordbogsaktiviteterne, og nu også salget af Gyldendals 54 pct. ejerandel i Publizon A/S. Tilbage bliver et driftsunderskud på 38,1 mio. kr., og det betegner man forståeligt nok som ”ikke tilfredsstillende”. Årsagen til underskuddet er ikke vanskeligt at spore. Den ligger primært hos Chapter, som er Gyldendals streamingtjeneste, der realiserede et negativt driftsresultat (EBIT) på 24 mio. kr. i 1. halvår.
Chapter skulle ellers være Gyldendals billet til fremtiden. Udgivelsen af fysiske bøger har været en god forretning i mange år, men deres fremtidsudsigter er ikke gode. Og eksempler fra andre fysiske varer øger frygten for, at bøgernes fremtid er endnu dårligere, end det ser ud.
De fleste var klar over, at de fysiske betalingsmidler sedler og mønter gradvist var på vej til at blive overtaget af digitale betalingsmidler. Men de færreste havde nok forestillet sig, at omstillingen ville ske så eksplosivt hurtigt, som Covid-19 situationen fremtvang.
Gyldendal har været nødt til at forholde sig til risikoen for et tilsvarende jordskred i forbrugernes holdning til papirbøger, og derfor virker satsningen på bl.a. Chapter logisk. Men ledelsen har altså ikke været dygtig nok på det digitale område.
I årsregnskabet 2021 blev oplyst, at Chapter havde landet en vigtig partnerskabsaftale med Telmore. Men allerede et halvt år senere konstaterer man i halvårsregnskabet, at selvom Telmore-aftalen har udgjort den væsentligste del af Chapters omsætningsstigning, så har den været finansielt utilfredsstillende. Fremadrettet vil man uambitiøst sikre, at aftalen bliver dækningsbidragsneutral.
Det er bekymrende, at aftalen, som måske skulle være en vigtig del af Gyldendals fremtid, er løbet af sporet på kun et halvt år. Overraskende er det også, at Gyldendal på den ene side satser hårdt på digitalisering, men samtidig holder fast i gammeldags bogklubber trods en indtjening, der ”fortsat ikke er på et tilfredsstillende niveau,” som det oplyses.
Disse spørgsmål volder tilsyneladende også hovedbrud hos Gyldendal, og at dømme ud fra børsmeddelelsen om direktørfyringen er man internt ikke enige om, hvordan de skal håndteres.
Den nu tidligere adm. direktør Morten Hesseldahl krediteres for ”troen på at slutbrugerkontakten er væsentlig”, og som eksempel nævnes oprettelsen af streamingtjenesten Chapter og fastholdelse af bogklubberne. Det sidste ”på trods af et vigende mønster”, som det formuleres.
Afsnittet om Hesseldahls fokuspunkter er interessant, da man i forlængelse heraf afslører, at ”der har været en stigende uenighed om vigtigheden heraf.” Som potentiel investor står man med indtrykket af et selskab på vej ind i fremtiden, uden at ledelsen har en klar plan for retningen. Dette indtryk bekræftes af en bestemt sætning i halvårsregnskabet om Chapter og om bogklubberne. Sætningen lyder: ”Der afsøges strukturelle muligheder for …” og så henholdsvis Chapter og bogklubberne. Denne kryptiske sætning kan dække over alt fra endnu et frasalg til en massiv investering i et eller begge forretningssegmenter. Når man skræller det verbale flødeskum af børsmeddelelsen om den adm. direktørs fyring, så forstærker den halvårsregnskabets indtryk af et selskab, som er langt dårligere rustet til fremtiden, end vi har troet hidtil.
Umiddelbart har Gyldendal fortsat finansielle muskler til strategiske og forretningsmæssige eksperimenter: Aktuelt er der likviditet på 76 mio. kr. i værdipapirer, men den kortsigtede bankgæld er også fordoblet på et halvt år til 126 mio. kr. Så umiddelbart kan banken trække stikket hvad dag det skal være, hvis den mister tilliden til ledelsen. Den bogførte egenkapital er aktuelt på 399 mio. kr., men heraf udgør ”luftige” immaterielle aktiver 324 mio. kr. Blandt andet goodwill og udviklingsprojekter, som kan stå foran en stor nedjustering, hvis disse værdier ikke kan retfærdiggøres.
Bruno Japp
