Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Harboes hårdt presset på likviditet, aktuel højsæson afgørende

Morten W. Langer

torsdag 10. august 2023 kl. 11:25

Sektortendens: Fortsat fremgang for defensive aktier

Danmarks tredjestørste bryggeri havde ved udgangen af april 2023 en samlet likviditet på sparsomme ni mio. kr. efter et enormt cashburn i de seneste kvartaler. Den aktuelle højsæson for salg af øl og sodavand bliver afgørende for Harboes fremtid, og den mest oplagte redningskrans er at opgive aktieklasserne. Det vil betyde, at ejerlederfamilien med bestyrelsesformand Bernhard Griese i spidsen må slippe den enerådende kontrol. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår de mest oplagte scenarier for selskabet.

Umiddelbart ser årsregnskabet, der går til udgangen af april 2023, særdeles problematisk ud: Den rentebærende gæld er i årets løb forøget fra 83 mio. kr. for et år siden til nu 199 mio. kr. Og der er endda taget højde for bankindestående på ni mio. kr. og en trækningsret i banken på andre ti mio. kr. Der skal altså ikke gå meget galt for, at pengekassen er tom. I årsregnskabet tager selskabets ledelse det alligevel meget roligt. Og selskabets revisor fra Beierholm ryster heller ikke på hånden: Der tages ikke forbehold for going concern, og likviditetssituationen fremhæves heller ikke under revisors gennemgang af “centrale forhold ved revisionen.” Der kan være tre forklaringer på, at ledelsen ikke ser noget kritisk i den aktuelle likviditetssituation, men alle tre begrundelser virker usikre eller tvivlsomme.

For det første fremhæves det i regnskabet omkring den aktuelle likviditet på 19 mio. kr., at der er en reserve på andre 132 mio. kr. Ledelsen fremhæver “beholdningen af egne B-aktier svarende til 132 mio. kr. opgjort til børskursen pr. 30. april 2023.” Med andre ord ser ledelsen her en likviditetsreserve, da beholdningen af egne aktier kan sælges.

Det er teoretisk rigtigt. Men realiteten er også, at aktien er så lidt handlet på børsen, altså meget illikvid, så et storudsalg ville smadre kursen. På gode dage handles 2000 aktier, svarende til en børsværdi på 150.000 kr.

Børsanalytikere med indsigt i Harboes’ forhold vurderer, at selskabet kun kan sælge større poster til professionelle investorer, hvis familien Griese accepterer at droppe de to aktieklasser og dermed opgive deres enekontrol gennem stemmetunge A-aktier. Afvikling af de to aktieklasser ville bringe Harboes i spil som opkøbskandidat, og det ville sikkert også betyde et opgør med den aktuelle ejerlederkultur.

Så lige stemmevægt til alle aktier ville betyde et gevaldigt løft i aktiekursen. Harboes handles aktuelt til 0,3 gange omsætningen, mens det tilsvarende nøgletal for Carlsberg og Royal Unibrew er 2,5.

For det andet er selskabets binding af likviditet i arbejdskapital nærmest eksploderet det seneste år. Tilgodehavender hos kunder er steget fra 272 mio. kr. for et år siden til nu 356 mio. kr., altså med 31 pct., selvom omsætningen kun er øget 14 pct. Ledelsen oplyser, at den arbejder på at nedbringe arbejdskapital, herunder kundetilgodehavender. Men beløbet er i det seneste kvartal øget 100 mio. kr. samtidig med, at omsætningen er stort set uændret. Det skaber tvivl, om en stigende andel af kunderne er dårlige betalere.

Årsregnskabet viser, at forfaldne, ikke-betalte kundetilgodehavender over det seneste år er steget fra 21 mio. kr. til 34 mio. kr. – eller med 62 pct. Stigningen i dårlige betalere er ikke nærmere forklaret i regnskabet. Men bliver de udestående tilgodehavender ikke nedbragt, kan det uden tvivl blive et problem for Harboes likviditet.

For det tredje kan første kvartal i det nye regnskabsår, som går fra maj til og med juli, blive en redning, fordi det er selskabets højsæson. Der synes dog at være forøget risiko for, at bruttoindtjeningen skuffer fælt. Bruttomarginalen styrtdykkede allerede dette forår, i regnskabsårets sidste kvartal, til 13 pct. mod 18 pct. de foregående kvartaler.

Med den gennemsnitlige kvartalsomsætning på ca. 400 mio. kr. manglede der altså bruttoindtægter på 20 mio. kr. på grund af højere omkostninger eller lavere bruttoavance. Når kvartalet alligevel gav et EBIT-driftsresultat på plus ti mio. kr., skyldes det, at salgsomkostningerne i Q4 blev dramatisk beskåret til 25 mio. kr. mod ca. 60 mio. kr. de foregående tre kvartaler.

”Hovedparten af den negative likviditetsudvikling skyldes engangsbevægelser, som ikke gentages i det kommende finansår. Eksempelvis har den stigende inflation gjort lageret dyrere, ligesom EU-lovgivning har betydet, at vi har måtte lukke flere supply chain factoring aftaler, hvilket har haft en negativ indflydelse på cash flowet på ca. 30 mio. kr. Derfor er der ingen bekymring hos ledelsen eller bestyrelsen”, siger CEO Søren Malling, der er gift med en af Griese døtrene.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vi søger to studentermedhjælpere til Dansk Sygeplejeråds Økonomiafdeling
Region Hovedstaden
Dansk Sygeplejeråd søger regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Har du økonomisk og analytisk forståelse samt interesse for ledelsesbetjening? Vi søger to økonomikonsulenter til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Region Hovedstade
Talstærk analytiker til analysekontor
Region Hovedstaden
Chef for Digitalisering og Økonomi
Region Sjælland
Kontorchef til Center for Økonomi og Koncern i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Region Hovedstaden
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Finance Manager
Region Syddanmark
Brænder du for klagesagsbehandling, har vi jobbet for dig
Region Hovedstaden
To medarbejdere til økonomistyring i Budgetenheden, Koncern Økonomi
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank