Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Heartlands købmandskab udfordres af bugnende lagre

Morten Sørensen

mandag 12. december 2022 kl. 11:00

Heartlands købmandskab udfordres af bugnende lagre

Trods stærk vækst i omsætning og bundlinjeresultat lyser der gule advarselslamper i den aktuelle årsrapport fra Heartland. Ejer Anders Holch Povlsens centrale selskab må konstatere stærkt stigende lagre i sine detailkæder, der udfordrer koncernens traditionelle kernekompetence: Evnen til hurtigt at sende varer gennem systemet til de tusinder af butikker. Lageropbygningen kommer samtidig med, at den europæiske modebranche, ifølge McKinsey, dette efterår er løbet ind i en meget hård opbremsning, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Der er kommet grus i Anders Holch Povlsens hidtil enestående indtjeningsmaskine. Man kan ganske vist konstatere, at hans centrale holdingselskab Heartland i det seneste regnskabsår har præsteret et reelt niveauskifte, der gør koncernen væsentligt større. Heartland kan melde om et salg, der i regnskabsåret 2021/22 (til og med juli) er steget til 35,2 mia. kr. fra 26,4 mia. kr. og en overskudsgrad, der er steget til 17,8 pct. – det højeste i mere end fem år.

Den udvikling, der er opnået i koncernens egentlige drift – i de detailforretninger, som Heartland selv kontrollerer, for eksempel modekæderne i Bestseller samt Normal, WhiteAway (med bl.a. Skousen hvidevarer) og internetforretningen Nemlig.com – ser dermed imponerende ud.

Men samtidig indikerer årsrapporten, at der er underliggende udfordringer i forhold til Heartlands centrale kompetencer.

For det første har koncernen hidtil været en meget effektiv detailhandler, fordi den forstår at satse på de rigtige varer og kollektioner, der i hastigt tempo kan sælges videre til kunderne. Købmandskabet har været eminent. Varerne har ikke tidligere på den måde hobet sig op i lagrene.

Men i 2021/22 er varelagrene i Heartlands egne kæder steget endnu mere end omsætningen, og koncernen går ind i 2022/23 med et lager, der modsvarer 21 pct. af omsætningen i de forudgående 12 måneder. Et år før var dette nøgletal 17,5 pct., og i tidligere år lå det omkring 14 pct. Her går det altså klart den forkerte vej for Heartland, herunder det vigtigste datterselskab Bestseller.

For det andet er koncernens evne til at akkumulere kontanter dermed blevet forringet. Især fordi der er bundet forholdsvist større beløb i lagre, er pengestrømmen fra driften faldet til 2,4 mia. kr. fra 4,9 mia. kr. året før. Det er det laveste niveau i mindst fem år.

Det påvirker naturligvis Heartlands evne til at akkumulere kapital, der så kan investeres og købes nye virksomheder for – altså så den ekspansion kan fortsætte, som har kendetegnet Heartlands og Anders Holch Povlsens forretningsvirksomhed i mange år.

For det tredje er også evnen til at skabe afkast af disse investeringer påvirket. Værdien af og indtægten fra de betydelige investeringer i internetforretningerne Zalando, About you og Asos er faldet i løbet af regnskabsåret.

Finansposterne trækker nu kraftigt ned, så nettoresultatet – i grel modsætning til driftsresultatet – lander på 1,3 mia. kr. mod 5,9 mia. kr. året før. Dette afkast er afhængigt af blandt andet udviklingen på børserne, hvor netop internetbaserede selskaber har været hårdt ramt, så her kan udviklingen sagtens vende igen.

Udviklingen i driften i den del af koncernen, som Heartland selv kontrollerer og driver, er på længere sigt nok så væsentlig. Også andre store modekæder som for eksempel svenske Hennes & Mauritz må konstatere stigende lagre og en faldende pengestrøm fra driftsaktiviteter. Hennes & Mauritz forklarer til dels udviklingen med, at de seneste års problemer med forsyningskæderne har fået koncernen til at fremskynde bestillinger hos underleverandører. Det fænomen præger formentlig det meste af branchen.

Heartlands Bestseller-kæde vil nu ifølge dagbladet Børsen effektivisere sin forsyningskæde ved at investere milliardbeløb i store nye logistikcentre. Det bliver en milliardsatsning, der yderligere vil presse den frie pengestrøm i de kommende år, men kan give fordele på længere sigt.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vi søger to studentermedhjælpere til Dansk Sygeplejeråds Økonomiafdeling
Region Hovedstaden
Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Finance Manager
Region Syddanmark
Financial Controller
Region Nordjylland
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Udløber snart
Chef for Digitalisering og Økonomi
Region Sjælland
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank