Her er banksektorens brændpunkter i 2023

I bund og grund står de danske banker foran et godt nyt år, som med stor sikkerhed ender med stigende overskud på bundlinjen for helåret. Sektoren står dog også overfor øgede tabsrisici på udlånssiden, da meget tyder på en yderligere opbremsning i samfundsøkonomien. Her er et billede af bankernes vigtigste brændpunkter.

Indtil videre synes dansk økonomi at være robust med fortsat få konkurser i erhvervslivet og få tvangsauktioner blandt boligejerne. Bankerne har desuden fortsat en ekstra tabsbuffer fra tidligere at trække på.

Men der vil uden tvivl også opstå nogle nye kamppladser, muligheder og udfordringer for bankerne, som vi vil gennemgå i det følgende.

Tusindvis af boligejerne vil blive presset: Senere på året begynder det at gøre rigtigt ondt på tusindvis af boligejere, som omkring årsskiftet har fået rentetilpasset deres ultrabillige F1- og F3-realkreditlån til markant højere rentesatser.

Det vil særligt ramme familier, der allerede har fået skåret i den disponible indkomst som følge af højere energi- og fødevarepriser. Flere danskere kan blive tvunget fra hus og hjem eller få brug for henstand fra banken. På den ene eller anden måde vil det skabe et pres på bankerne.

Vigende udlån i bank og realkredit: Efter stor udlånsvækst i første halvdel af 2022 er der for alvor bremset op i de sidste måneder af året. Både bankudlånet og realkreditudlånet er vigende, fordi kundernes tilbagebetalinger nu er større end det nye bruttoudlån.

Det samlede aktivitetsomfang i bankerne vil sandsynligvis falde hen over 2023, ikke mindst fordi bankerne også er tilbageholdende med nye udlån på grund af strammere kreditstandarder, og fordi ejendomssalget indtil videre er bremset markant op.

Skærpet konkurrence om de solide bankkunder: Et sandsynligt scenarie er også, at mange bankkunder, både private og virksomheder, i kølvandet på de markant stigende udlånsrenter vil teste, om de kan få bedre priser i andre pengeinstitutter. Det kan de kreditsvage kunder sikkert ikke. Men de solide kunder kan med stor sandsynlighed forhandle bedre priser.

Det kan udløse en større rokade blandt de mere velhavende bankkunder. Vinderne bliver de banker, som har mulighed for at udnytte en kapital- og likviditetsmæssig styrkeposition.

Taberne kan let blive de banker, som i forvejen ikke er så stærke på kapitalen, og som hører til i den dyreste ende. For de aktive bankkunder kan der være store penge at hente.

Positionering i det fortsatte konsolideringsspil: De seneste år er der for alvor kommet fart i konsolideringen i den danske banksektor. Nogle af de seneste store klumper er Jyske Banks overtagelse af Handelsbankens danske forretning, Sydbanks overtagelse af Alm. Brand Bank og Spar Nords overtagelse af BankNordiks danske filialer. Efter massefusioner de seneste ti år er der stadig 56 danske banker i markedet. Det tal vil sandsynligvis blive halveret de næste fem år.

Finanstilsynet – og Økonomisk Ugebrev – har tidligere påvist, at en stribe mindre og mellemstore danske pengeinstitutter har svage forretningsmodeller, ringe lønsomhed og ringe kapitalstyrke, og de vil enten frivilligt eller tvunget opgive deres selvstændighed de næste år.

Spørgsmålet er, om det forventede løft i lønsomheden i år på grund af højere udlånsrenter vil få de svage bankers bestyrelser til at udnytte en god forhandlingssituation, eller om de vil vente til senere, hvor de måske alligevel bliver tvunget til at lade sig opsluge af en større bank.

Spillet om fremtidens realkredit, herunder manglen på konkurrence: Selvom mangelfuld konkurrence i realkreditten hvert år koster danske boligejere og erhvervslivet milliarder i ekstraregning, er der næppe udsigt til, at der skabes mere effektiv konkurrence. S-regeringen har år efter år skudt problemet til hjørne, og der er ikke grund til at tro, at den nye SMV-regering vil agere anderledes.

Konkurrencestyrelsens kritiske rapport om den manglende konkurrence i realkreditsektoren, og efterfølgende de årlige redegørelser fra erhvervsministeren, har ikke ændret på situationen de seneste syv år. Seneste redegørelse fra Konkurrencestyrelsen, som erhvervsministeren officielt står bag, er nu mere end et år forsinket.

Tilsyneladende har brancheforeningen FinansDanmark, dygtigt ledet af tidligere Finanstilsyn-direktør Ulrik Nødgaard, i dag samme lobbyismestyrke som op til den seneste bankkrise, hvor politikerne gik med skyklapper. Det udløste en ren dansk bankkrise, som var mangefold alvorligere end i vores nabolande.

Morten W. Langer