Her er de mest og mindste aggressive danske storinvestorer

Aktivt ejerskab hos store danske investorer er et særligt redaktionelt fokuspunkt i Økonomisk Ugebrev, og vi fortsætter her med at gennemgå vores omfattende kortlægning af, hvordan de 30 største institutionelle investorer håndterer deres aktive ejerskab på de børsnoterede selskabers generalforsamling. I denne artikel sætter vi fokus på de store investorers stemmeafgivning, og på hvilke investorer, der er mest og mindst aggressive i deres stemmepraksis.

Landets største professionelle investor, ATP, stemte på 25.598 forslag på børsnoterede selskabers generalforsamlinger sidste år, og lønmodtagerfonden stemte nej til hvert femte forslag, som der blev stemt om. Det fremgår, af ATP voting records. Oversigten giver en vis indsigt i, hvordan ATP har stemt på et overordnet niveau. Blandt andet oplyses for forskellige kategorier antallet af forslag, der samlet set har været til afstemning.

De fleste forslag fremsat af ledelsen omfatter valg af bestyrelsesmedlemmer og fastsættelse af lønkompensation. Det oplyses også, hvor mange forslag, der er fremsat af aktionærer (og altså ikke af ledelsen), og kategorier. Eksterne aktionærforslag omfatter især valg af bestyrelsesmedlemmer, miljøforhold og ledelseskompensation.

Forunderligt nok omfatter oversigterne ikke, hvordan ATP har stemt i de enkelte kategorier, for henholdsvis ledelsens og eksterne aktionærers forslag.

Til gengæld oplyser ATP om nogle overordnede afstemningsprincipper indenfor forskellige temaer og geografier. I ATP’s samfundsansvarsrapport for 2019 oplyses, at ”i de danske virksomheder udøver ATP oftest sit aktive ejerskab gennem en kontinuerlig dialog, hvor den årlige generalforsamling blot er ét af mange kontaktpunkter hen over året.

ATP har således ofte mulighed for at give udtryk for bekymringer og holdninger på direkte møder med selskaberne, hvilket kan have indflydelse på selskabets endelige forslag til generalforsamlingen. Derfor stemmer ATP kun i særlige tilfælde imod bestyrelsens indstilling på generalforsamlingen. I 2019 stemte ATP imod bestyrelsen på Genmab og Lundbecks generalforsamlinger.”

Om ATP’s dialog med Danske Bank om hvidvasksagen oplyses, at ”vores dialog med Danske Bank har overbevist os om, at der gøres en betydelig indsats for fremadrettet at styrke hele compliance området i banken, hvilket vi vurderer klart reducerer risikoen for tilsvarende brud i fremtiden.

Vores dialog med Danske Bank er foregået på tre forskellige niveauer. Vi har været i direkte dialog med bestyrelsen, med bankens daglige ledelse og bankens compliance ansvarlige. Sidst, men ikke mindst, har vi været i dialog med enkelte andre investorer (…). Senest har Danske Bank ansat hollandske Chris Vogelzang som ny direktør, hvilket understreger, at Danske Bank arbejder hårdt på at rette op den kritisable adfærd. ATP følger løbende udviklingen i Danske Bank.”

Den seneste skandalesag i Danske Bank med forkert gældsinddrivelse for socialt svage danskere kunne indikere, at der slet ikke er taget hårdt nok fat for bankens aktionærer.

ATP følger ikke altid proxyrådgivernes anbefalinger
ATP oplyser også om nogle fokusområder, blandt andet ønsket om uafhængige bestyrelser, klima og en ”ret og rimelig” ledelsesaflønning. Det oplyses også, at ATP ikke altid følger i halen på proxyrådgivernes anbefalinger: ”ATP er ikke altid enige med anbefalingerne fra tredjepartsrådgiver.

Det skyldes blandt andet, at ATP har særsynspunkter på eksempelvis løn, hvor ATP tager konkret stilling til rimelighed og kontekst for hver enkelt lønpakke. En anden grund til forskellen mellem ISS’ anbefalinger og ATP’s afstemningspraksis er, at ATP har en principbaseret stemmepolitik, som ikke tager særlige hensyn til lokale skikke for corporate governance fx i forhold til bestyrelsesmedlemmers uafhængighed.

Da ATP anvender ISS’ analyser som input til vores egen analyse, kan vi se, hvornår vi går imod ISS’ anbefaling. I første halvår 2018 stemte ATP i omkring 18 pct. af tilfældene mod ISS’ anbefaling.”

Nordea oplyser, at man har stemt nej til ni procent af de forslag, der har været til afstemning på 517 generalforsamlinger, hvor man har deltaget, heraf ca. 31 generalforsamlinger for danske selskaber.

I en rapport for bankens aktive ejerskab gives ikke så mange data, men der oplyses detaljeret om bankens hovedtemaer i det aktive ejerskab. Banken oplyser, at fokus i engagement sker ud fra nogle temaer:

”Nordea Asset Management believes that companies that align their strategies with the SDGs will be successful in the long term, because they are adjusting to global society’s future needs. We have identified four thematic focus areas for our engagement and active ownership activities:

• Corruption • Human rights • Water • Climate change In 2019, we engaged with a number of companies on all four focus areas, both individually and through collaborative engagements. We will use whichever approach appears the most effective, and often we will use both styles of engagement on a single topic.”

Nordeas aktive ejerskab udøves også via deltagelse i selskabernes nomineringskomitéer, som er en svensk og norsk specialitet: ”Membership of nomination committees is a very efficient way to engage with the companies we have large holdings in, and it enables us to drive real change – for instance in the gender ratio.

In 2019, we joined 42 nomination committees and saw female representation on these companies’ boards improve from 36% to 38%.”

Nykredit ligger på stort set samme ”vi stemte nej” niveau som Nordea. I rapporten for samfundfundsansvar 2019 hedder det: ”I 2019 deltog Nykredit i 839 generalforsamlinger.

Vi stemte på 10.597 dagsordenspunkter. Samtidig har Sparinvest deltaget i 935 generalforsamlinger og stemt på 12.498 dagsordenspunkter. Vi tager aktivt stilling. Ofte varetager bestyrelsen investorernes interesse på bedste vis, men i 7,8% af afstemningerne har vi valgt at stemme imod bestyrelsernes anbefalinger.

I næsten halvdelen af tilfældene skyldtes det sammensætningen af bestyrelsen, hvor en kandidat ikke levede op til standarderne. Hver femte nejstemme skyldtes, at ledelsens løn eller bonuspakken ikke matchede markedet eller var præcist nok defineret.”

I Danske Banks ”Active Ownership Report”, hvor Danske Bank asset management står som afsender, altså også Danske Invest, oplyses, at en af målsætningerne er som følger: ”Our investment teams engage on a regular basis with companies on material ESG matters to understand their risks and opportunities, and to support their growth and development.”

I 2019 var der engagementaktiviteter med 544 selskaber, fordelt på 105 ESG emner med 909 såkaldte interactions. Af temaerne i ESG engagement lå 40 procent indenfor governance, 37 procent på miljø og 23 procent på sociale/samfundsmæssige mener.

Flest emner indenfor de tre hovedtemaer var for Miljø 95 sager om CO2 emission og 85 sager om energitransformation, for governance, bæredygtighed og rapportering herom, med 61 sager, 51 sager omkring udbyttebetalinger og 51 sager om forretningsetik.

Alene i Danmark var der 70 såkaldte interactioner med de børsnoterede selskaber, og interactioner defineres her som møder med selskabernes ledelser, typisk CEO eller IR.

Lavere aktivitet hos Danske Bank end hos ATP
Aktiviteten på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger var betydeligt lavere: Danske Bank deltog på 34 selskabers generalforsamlinger, og der blev kun stemt nej/abstrain på 4,5 procent af forslagene. Altså ca. en fjerdedel af eksempelvis ATP’s nej-andel.

For forslag fremsat af selskabets ledelse, var nej-andelen kun 3 procent for Danske Banks deltagelse på generalforsamlingerne. Flest nej-stemmer mod den siddende ledelses forslag lå indenfor valg af bestyrelsesmedlemmer (27), godkendelse af aflønningspolitik (20) og valg af udvalgsmedlemmer.

PFA Pension skriver i sin CSR Rapport, at ”som en aktiv ejer gør vi brug af vores stemmerettighed på børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Det gør vi gennem en prioriteret tilgang, hvor vi stemmer på de største positioner i vores portefølje og i selskaber, der har særlige ESG-risici. I løbet af 2019 stemte vi på generalforsamlingerne i 62 udenlandske og 36 danske selskaber med udgangspunkt i vores retningslinjer for stemmeafgivelse. Afstemningerne relaterede sig til emnerne ledelsesforhold, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt miljø og klima.”

Om PFA’s engagementaktivitet oplyses, at ”I 2019 er der gennem Sustainalytics evalueret 29 nye sager i PFA’s portefølje for potentielle brud på politikken, blandt dem er der startet en dialog med 25 af selskaberne. Der har samlet været dialog med 55 selskaber, som enten har forbrudt sig mod PFA’s politik, eller hvor der har været indikationer på, at de har begået brud mod politikken. I løbet af 2019 har Sustainalytics afsluttet 12 sager med et positivt resultat. Der kan dog være tilfælde, hvor Sustainalytics stadig har dialog med samme selskab om en sag.”

Morten W. Langer