”ØU Finans – om Finansiel virksomhed, Børs & M&A” retter sig mod finansielle virksomheder, finansielle rådgivere og andre med interesse i finanssektoren og finansielle forhold. Vi går i dybden omkring de finansielle virksomheders strategier, konkurrenceforhold, performance baseret på regnskabsanalyser og datadrevede kortlægninger, som ofte kan tegne nogle nye billeder, der ikke kommer frem i dag-til-dag nyhederne.
”ØU Ledelse – Om Topledelse, Strategi og Performance” retter sig mod de 250 største danske erhvervsvirksomheder, deres rådgivere og andre med interesse i toppen af dansk erhvervsliv. Udgivelsen har fokus på forhold omkring topledelse i store virksomheder, finansiel performance og strategianalyser. Hver udgivelse indeholder en temaanalyse, som typisk er en tværgående kortlægning af performance, rapportering eller ledelsesforhold.
”ØU Samfundsansvar – Om investorers arbejde med ESG, Ansvarlig Investering & Aktivt Ejerskab” henvender sig til finansielle investorer med fokus på ESG, ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab, samt til erhvervsvirksomheder, der ønsker at følge med i, hvilke krav investorerne og omgivelserne i øvrigt stiller til dem i relation til ESG / samfundsansvar.
For alle vores nyhedsbreve gælder følgende redaktionelle fokuspunkter:
For det første fokuserer vi på store bærende artikler og analyser om emner og problemstillinger, som vi anser for betydningsfulde og relevante for vores læsere. Vi går endnu mere i dybden med fokus på perspektiv, nytteværdi og ny forståelse end tidligere. Vi arbejder med artikelserier, hvor vi kommer hele vejen rundt, og datadrevede kortlægninger og temaanalyser. Se vedhæftede temaoversigter for de tre nyhedsbreve
For det andet arbejder redaktionen med at synliggøre nytteværdien af de enkelte artikler og temaer, blandt andet ved at stille os selv nogle centrale spørgsmål, hver gang vi skriver: Hvorfor er det en god historie for vores læsere. Hvad er nytteværdien for vores læsere. Og hvad er de mulige konsekvenser for erhvervslivet/samfundet.
For det tredje arbejder vi mere for at ”skabe sigtbarhed”, så topledelser og investorer får et bedre beslutningsgrundlag til at navigere strategisk og ledelsesmæssigt. Samt etisk i forhold til en stadig mere krævende omverden med hensyn til ESG, herunder etisk i forhold til tvivlsom forretningsadfærd.