Læs de officielle høringsdokumenter her
EU-Kommissionen er i gang med at vurdere, om aktionærrettighedsdirektivet, SRD II, skal revideres. Direktivet skal styrke aktionærernes indflydelse i børsnoterede selskaber, øge gennemsigtigheden i ejerkæderne og gøre det lettere at udøve aktionærrettigheder på tværs af landegrænser. Baggrunden for revisionen er blandt andet EU’s ønske om mere integrerede kapitalmarkeder og færre barrierer for grænseoverskridende investeringer.
Kommissionen ser særligt på, om de nuværende regler fungerer effektivt, om de skaber unødige omkostninger, og om de stadig passer til et aktiemarked, hvor ejerskab ofte går gennem lange kæder af banker, depoter og andre formidlere. Formålet er ikke blot teknisk oprydning. Revisionen indgår i den bredere dagsorden om at styrke EU’s kapitalmarkedsunion og gøre det lettere for europæiske virksomheder at tiltrække kapital.
Den danske regering støtter overordnet direktivets formål og vurderer, at SRD II i hovedtræk fungerer efter hensigten. Danmark ønsker derfor ikke en bred harmonisering for harmoniseringens egen skyld, men peger på enkelte områder, hvor reglerne med fordel kan præciseres.
Det vigtigste danske ønske er en harmoniseret definition af, hvem der juridisk skal betragtes som aktionær. I Danmark anses slutinvestoren traditionelt som den reelle aktionær, mens andre medlemslande i højere grad betragter en nominee eller mellemmand som aktionær. Forskellene kan skabe praktiske problemer, når investorer handler aktier på tværs af grænser, og når selskaber skal identificere og kommunikere med deres ejere. Regeringen vurderer, at en klarere fælles definition kan mindske fragmentering og gøre det lettere at udøve aktionærrettigheder i hele EU.
Til gengæld advarer Danmark mod at indføre unødige fælles regler om generalforsamlingers format. Efter dansk selskabsret kan selskaber allerede holde fysiske, fuldt digitale eller hybride generalforsamlinger, og regeringen mener, at de danske regler indeholder tilstrækkelige garantier for aktionærernes deltagelse. Harmonisering bør kun ske, hvis der kan dokumenteres et reelt indre marked-problem. På dette punkt er Danmarks linje derfor defensiv: velfungerende nationale systemer bør respekteres.
Et andet centralt punkt er proxy advisors, altså rådgivere der leverer analyser og stemmeanbefalinger til især institutionelle investorer. Regeringen mener, at deres rolle i corporate governance er blevet så betydelig, at der bør stilles større krav til gennemsigtighed. Det gælder især mulige interessekonflikter, når samme rådgiver både rådgiver investorer om stemmeafgivelse og samtidig leverer konsulentydelser til de selskaber, der stemmes om.
Danmark foreslår derfor skærpede krav til, hvordan proxy advisors oplyser om interessekonflikter, og hvordan de begrunder deres stemmeanbefalinger. Regeringen lægger også op til mere dialog mellem rådgivere og selskaber, herunder mulighed for at selskaber kan gennemgå udkast til rapporter, rette faktuelle fejl og afgive kommentarer inden generalforsamlingen.
Samlet set er den danske position pragmatisk. Regeringen støtter et stærkere og mere effektivt europæisk regelsæt, når det kan fjerne reelle barrierer for investeringer. Men Danmark vil samtidig undgå, at EU-regler svækker nationale løsninger, der allerede fungerer. Revisionen af SRD II bliver dermed en balancegang mellem mere fælles europæisk kapitalmarked og respekt for selskabsretlige traditioner i de enkelte medlemslande.
