Fra Folketinget.dk
Spørgsmål (til erhvervsministeren):
Ifølge Danmarks Statistik har Danmark de næsthøjeste priser i EU. Mener ministeren, at der er behov for øget gennemsigtighed i prisdannelsen på fødevarer i Danmark, som kan bidrage til at forbedre konkurrencen og
lægge pres på markedsaktører i værdikæden, der har særlig høj profit? Der henvises til ”Nyt fra Danmarks Statistik: Danske fødevarepriser næst højest i EU”, www.dst.dk, den 1. juli 2025.
(ministerens) Svar:
De høje priser og de seneste års prisstigninger på fødevarer er noget, der påvirker os alle og særligt borgere med lave indkomster. Regeringen tager udviklingen alvorligt. Det er centralt for regeringen, at konkurrencen fungerer godt, så forbrugerne kan få de bedste priser i dagligvarebutikkerne, og danskernes købekraft forbedres over tid. Regeringen vil på den baggrund overveje yderligere tiltag og undersøgelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger konkurrencen, prisudviklingen og priserne meget tæt og har siden 2022 haft en skærpet overvågning af bl.a. fødevarepriser. I den forbindelse har jeg også indkaldt til næste møde
i Forum for Forbrugerpriser d. 9. september til en drøftelse af udviklingen og drivkræfterne bag.
Spørgsmål:
Ifølge Nationalbanken var prisstigningerne i 2020-2022 betydeligt højere
for danskere med lave indkomster end for danskere med høje indkomster,
grundet deres forskellige forbrugsmønstre. Vil ministeren – ud fra samme
tilgang som Nationalbanken – redegøre for, hvor høje prisstigningerne har
været i hele perioden fra 2020 til i dag? Prisstigningerne bedes opgjort for
hver indkomstdecil (ækvivaleret disponibel indkomst), for forskellige familietyper, samt for en gennemsnitsdansker. Prisstigningerne ønskes opgjort både som inflationsrate i procent, som merudgift i kroner og som merudgift i procent af disponibel indkomst. Endvidere bedes ministeren lave
samme opgørelser ud fra prisstigningerne på fødevarer isoleret set. Der
henvises til ”Inflation inequality in Denmark”, www.nationalbanken.dk,
den 22. juni 2023.
Svar:
De markante prisstigninger på fødevarer er en udfordring. Der er ingen tvivl om, at prisstigningerne på fødevarer mærkes af alle danskere, særligt husstande med lave indkomster, der allerede lever med stramme budgetter.
Regeringen tager denne udfordring meget alvorligt, og har løbende gennem regeringsperioden taget væsentlige skridt til at understøtte danske familiers købekraft. Sammen med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige aftalte regeringen i 2023 blandt andet de største personskattelettelser i ti år, på samlet over 11 mia. kr. i 2030. Aftalen giver omkring 6.000 kr. mere mellem hænderne om året for en typisk familie med to voksne og to børn – og over 8.000 kr. til en enlig forsørger med ét barn.
Regeringen har desuden sammen med SF og Enhedslisten sikret en permanent forhøjelse af ældrechecken med op til 5.000 kr. Forhøjelsen giver et solidt løft til økonomien hos de folkepensionister, der har mindst.
Endelig vil vi afskaffe afgifterne på fx chokolade og kaffe, sænke daginstitutionsbetalingen fjerne moms på bøger og nedsætte elafgiften til 0,8 øre/kWh, hvilket for en arbejderfamilie med to børn vil kunne betyde en
besparelse i 2026 på ca. 8.650 kr.
For en opdatering af Nationalbankens analyse vil jeg henvise til Nationalbanken. Med afsæt i data fra Danmarks Statistik kan prisstigninger på fødevarer og stigning i fødevareforbrug imidlertid opgøres for forskellige husstande/indkomstniveauer, jf. tabel 1. Priserne på det forbrug, som en gennemsnitshusstand typisk forbruger, er steget med 17 pct. fra januar 2020 til februar 2025, som er seneste måned med oplysninger. Det svarer til en
ekstra udgift på cirka 55.100 kr. Ses der alene på fødevarer, er priserne steget med 28 pct., svarende til en stigning i fødevareforbruget på 11.100 kr. Dog er den disponible indkomst også vokset i perioden. Den disponible
indkomst hos eksempelvis en arbejderfamilie er steget med godt 100.000 kr. fra 2020 til 2025. Regeringen vil løbende følge den videre udvikling i priserne og overveje yderligere tiltag og undersøgelser.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
——————–
