Internationale rapporter og tendenser

Russian Invasion of Ukraine: The Role of Private Sanctions. I forskningspapir om effekter af de private sanktioner mod Rusland hedder det, at ”(oversat) Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har vestlige lande indført en række alvorlige sanktioner med det formål at forpurre Ruslands evne til at finansiere krigen. Mens økonomiske sanktioner i moderne historie bruges med stor hyppighed er nyheden i krigen i Ukraine repræsenteret ved den første massive brug i en krigsførelsessammenhæng af private sanktioner, hvilket betyder sanktioner besluttet af private virksomheder (også kaldet ”selvsanktionering”). Dette papir undersøger private sanktioner som et nyt geopolitisk værktøj, og studerer, hvordan de interagerer med økonomiske sanktioner og analyserer både de faktorer, der kan tilskynde og hæmme deres anvendelse. Til dette formål sammenligner vi de virksomheder, der forlod eller suspenderede de fleste af deres aktiviteter i Rusland efter invasionen af Ukraine, med dem, der besluttede at fortsætte med at operere i landet. Vores analyse viser, at virksomheder, der valgte at forlade Rusland, havde en signifikant højere nettovariabel for private sanktioner (0,31 vs. -0,81) sammenlignet med dem, der fortsatte driften. Denne positive variabel indikerer stærkere incitamenter til at indføre private sanktioner, hvor drivkræfter som økonomiske sanktioner, markedspres og boykotkampagner opvejer bremser såsom indtægtseksponering og operationelle og lovgivningsmæssige hindringer. Forskellen skyldes primært markant færre private sanktionsbremser for virksomheder, der har forladt Rusland. Dette understreger betydningen af hindringer for at påvirke beslutningen om at udtræde. Samlet set indikerer vores resultater, at private sanktioner har potentiale til at blive udnyttet af regeringer til at styrke effektiviteten af økonomiske sanktioner i moderne krigsførelse.

Klimarapportering efter TCFD er blevet tvunget i flere lande, og flere kommer til: I forskningspapir hedder det, at “The profound shifts in climate patterns and the escalating severity of natural disasters, such as wildfires and flooding, constitute an increasingly pressing threat to both human well-being and the global economy. Recognizing the pivotal impact of industrial activities as significant contributors to climate change, an increasing number of countries are adopting mandatory environmental disclosure measures. These measures are designed to promote a more efficient allocation of capital and facilitate a smoother transition toward sustainable and green practices. For instance, numerous countries, such as the UK, Japan, New Zealand, and Switzerland, are striving to enforce mandatory corporate climate disclosure that aligns with the universally recognized framework established by the Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) by the year 2025. In line with this trend, the U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) put forth a proposal in March 2022, advocating for the mandatory disclosure of climate-related information by public companies, prepared using the TCFD framework.”

Ti anbefalinger fra ISS om, hvor ESG-investorer bør fokusere i 2024: I en gennemgang af de ti punkter hedder det blandt andet, at ”Ten of the key global trends identified by ISS ESG that sustainable investors will likely be focusing on through 2024 include: “The European Union (EU) has adopted regulation that will, by the end of 2024, require some commodities and products that enter the European market to be deforestation free. This regulation may encourage heightened awareness of the economic and environmental impacts of land-use change and portfolios’ exposure to nature-related risks. *Rising demand for critical mi*nerals as inputs for renewable energy is shaping mergers and acquisitions within the mining sector and encouraging public efforts to secure access to these minerals. Mining companies also face the challenge of decarbonizing their extraction activities.”

Morten W. Langer