A.P. Møller-Mærsk er i øjeblikket i gang med et aktietilbagekøbsprogram på 2,3 mia. kr., og det seneste køb har bragt selskabets køb af egne aktier op over 1 mia. kr.
Adskillige selskaber er i gang med at købe egne aktier, men der er stor forskel på hvor aggressive opkøbere de er. Det fremgår af følgende oversigt over selskabernes opkøb set i forhold til aktiens gennemsnitlige omsætning på børsen. Tallene fortæller i hvilken grad selskabets opkøb holder hånden under egne aktiekurser, og i hvilke selskaber man derfor kan forvente den største kurseffekt, når aktietilbagekøbsprogrammet ophører.
Top 3:
DFDS 15,0 %
Danske Bank 10,7 %
Novo Nordisk 9,8 %
Bund 3:
Novozymes 4,8 %
Royal Unibrew 3,7 %
RTX 1,9 %
I parentes kan bemærkes at også SP Group og Strategic Investment tilbagekøber egne aktier med stor beslutsomhed i øjeblikket. Strategic Investments egne køb udgør i øjeblikket 25 % af den gennemsnitlige ugentlige omsætning i aktien, mens tallet for SP Group er 12,6 %. Her er der dog tale om små selskaber med en forholdsvis lav omsætning i deres aktier.