Langers Skarpe Aktietips
Efter tre uger med overraskende positive aktiemarkeder ser det ud til at gå ned ad bakke igen. Fremgangen på aktiemarkedet skyldes en god balance mellem ikke for gode, men heller ikke for dårlige, makroøkonomiske nøgletal. Når nøgletallene ikke er overdrevent gode, antages det at centralbankerne holder igen med at stramme op. Når nøgletallene heller ikke er overdrevent dårlige, ses ikke den store risiko for recession. Slår barometeret ud til en af siderne, kan det rive aktiemarkederne ned.
Men opfattelsen har altså været, at vi kunne fortsætte ad den gode mellemvej. Beviset på den øgede optimisme har været en markant øget risikovillighed hos de professionelle
investorer, afspejlet i de underliggende risikoindikatorer for både amerikanske og europæiske erhvervsobligationer. Men for en lille uge siden begyndte glansbilledet
at krakelere.
En vigtig forudsætning for at bibeholde den positive stemning på aktiemarkedet er også, at obligationsrentenikke igen begynder at stige markant. Efter svagt faldende amerikanske og europæiske obligationsrenter siden midt i februar, vendte billedet radikalt for en lille uge siden. I sidste halvdel af denne uge er obligationsrenterne sprunget klart opad, så den gamle top fra medio februar nu er brudt.
Fredag aften endte den 10-årige amerikanske statsobligationsrente i 2,96 procent, og det er tæt på den magiske grænse på 3,00 procent, som kloge folk har udpeget som et centralt pejlemærke. Bundlinjen er, at aktiemarkederne ikke kan lide stigende obligationsrenter, dels fordi obligationer bliver et mere attraktivt alternativ til de i forvejen overvurderede aktiemarkeder, og dels fordi højere obligationsrenter vil ramme samfundets vækst og
øge virksomhedernes renteudgifter.
At investorerne igen er ved at blive nervøse ses af udviklingen i det såkaldte krak indeks (skew), som blinker advarende. Men også udviklingen i det toneangivende halvlederindeks (SOX), som står på randen af brud ned gennem en 2,5 år lang stigende trendlinje.
Men hvorfor stiger obligationsrenten så? Faktisk har de ledende økonomiske indikatorer på
det seneste indikeret opbremsning i den økonomisk vækst, så det er næppe det. Til gengæld bør den fremtidige inflation være en langt større bekymring. I USA er Core CPI (forbrugerprisvæksten) over to procent, og både oliepriser og kobberpriser er høje og stigende. Effekten herfra vil smitte af på CPI med over et års forsinkelse, og det ”ved”
aktiemarkedet godt. Det kan være forklaringen på de stigende obligationsrenter, at der er frygt for stigende inflation.
Især bankerne begunstiges af stigende obligationsrenter. Fortsætter obligationsrenterne med at stige, vil bankaktierne køre opad. Vi har allerede set stigende
kurser i flere af de store banker den seneste uge (som dog også er drevet af Ringkøbing
Landbobanks fusionsplan med Nordjyske Bank, og hvor vi ser Spar Nord Bank som den store taber). Jyske Bank steg seks procent, blandt andet på den forventede gevinst fra salg af bankens aktiepost i Nordjyske Bank. Alm. Brand steg fire procent, og Sydbank tre procent, og de er ikke umiddelbart involveret i det aktuelle fusionsspil.
Billedet er meget blandet for de danske Large Cap aktier. Ud over stigende bankaktier synes der ikke at være noget system i den seneste uges stigende og faldende
aktier, De store defensive papirer er både steget og faldet i kurs, og der skal altså forsat være fokus på de gode aktiehistorier. Vi bemærker, at ALK-Abelló, som vi har i porteføljen,
klarede sig rigtigt fint i denne uge. Men Novo Nordisk faldt klart tilbage. Vores bundlinje
er, at det fortsat vil være vanskeligt at navigere på aktiemarkederne, men at den overordnede retning vil være nedad, og med fortsatte store udsving op og ned undervejs.
Morten W. Langer
