Analyse ved AktieUgebrevet:
Meget tyder nu på, at aktiemarkederne har indtaget den holdning, at ethvert udfald med det gældsplagede Grækenland er negativt for europæisk økonomi, Eurolands fremtid og den finansielle stabilitet. Derfor er det sandsynligt, at aktiemarkederne vil fortsætte nedad, med mindre andre makroøkonomiske signaler ændrer sig markant.
Nedturen på aktiemarkefderne kan blive forstærket af den stigende europæiske obligationsrente, hvor der de seneste to dage har været en meget volsomn rentestigning. Se kursgraf nedenfor.
Med den seneste måneds opbremsning i Europa. er det meget vanskeligt at se nogen udveje med en “redning” af græsk økonomi, uanset om Grækanland går konkurs eller at der kommer endnu en redningspakke finansieret af IMF, EU og ECB. Det vil blot være at trække pinen ud med en forlænget aftale og en ny redningspakke, og det vil fortsat skabe usikkerhed om Europrojektet og europæisk økonomi påden lange bane, Fortsat usikkerhed om Grækenland vil kunne lægge en dyne over europæisk økonomi og den finansielle stabilitet. Og det vil blive opfattet som et svaghedstegn af eurolandenes ledere, at der lader sig jage rundt i managen af et Euroland, der aldrig burde være indlemmet i euro’en.
På den anden side vil et græsk Exit fra Euro’en betyde øget usikkerhed om, hvad der nu kommer til at ske med de andre svare euroøkonomier, blandt andet Spanien og Portugal – men ultimativt også Portugal. Der vil med andre ord blive sat spørgsmål ved hele europrojektet, hvor Eu-kritiske partier over hele Europa vil kunne få yderligere vind i sejlene.
Baseret på ovenstående analyse ser vi nu stigende risiko for sivende aktiemarkeder, som i forvejen virker meget nervøse. Hold fortsat øje med pejlemærket DAX Future i 11.400. Amerikanske S&P 500 holder sig robust, så de vigende aktiemarkeder er et særskilt europæisk fænomen, hvilker umiddelbart er overraskende set i lyset af ECB enorme pengeudpumpning.