Update på situationen i Grækenland: Kort negativt effekt, derefter plusser
Opdateres kl. 0030 i aften, hvor handlen med tyske og amerikanske aktiefutures er startet
I Aktieugebrevet, udsendt lørdag formiddag, var vores udgangspunkt, at der i løbet af weekenden ville blive opnået en midlertidig løsning for den græske gæld, hvor der skal betale et milliardafdrag til IMF på tirsdag. Fredag blev det oplyst at parterne var tæt på hinanden, og aktiemarkederne endte på den baggrund i et lille plus fredag aften.
Som bekendt udmeldte den græske regering sent fredag at det nu skal afholdes folkeafstemning om den plan, som EU/IMF/ECB har fremlagt. Den græske regering vil anbefale et nej. Men den græske befolkning vil med stor sikkerhed stemme ja næste søndag den 5. juli. Det hjælper dog ikke på den helt kortsigtede bane.
ECB har besluttet at stoppe for den løbende nødfunding af de græske banker, som allerede har fået 83 mia Euro i nødhjælp, som eurolandene i princippet har ude at svømme. Det betyder, at de græske banker nu vil have lukket mandag, ligesom den græske børs vil have lukket. Grækerne trækker i stort tal penge ud af pengeautomater, som tydeligvis er ved at blive tømt. Med andre ord indføres nu kapitalkontrol på den måde, at det ikke er muligt at trække likvider ud af bankerne. Den græske regering har garanteret for bankindeståender, men det løfte er ikke meget værd – i hvert fald i Euro. Indlån kan blive konverteret til nye drachmer, hvis Grækenland forlader euroen.
Vores bundlinje er, at ny usikkerhed om scenarierne herfra vil give en negativ start på aktiemarkederne mandag morgen, men faldet kan meget hurtigt vende til et markant positivt aktiemarked, fordi den græske regering nu tvinges til en hurtig løsning, hvor de må acceptere EU/ECB/IMF’s udspil. Med lukning af de græske banker mandag tvinges den græske regering til at agere på grund af folkelige protester. Samtidig anses det for urealistisk, at Grækenland succesfuld kan indføre sin egen valuta.
Hvordan vil de finansielle markeder reagerer på den aktuelle situation mandag morgen?
Vi forventer, at den øgede usikkerhed fra morgenstunden vil sende aktiemarkederne 1-2 % ned. Men vi forventer også, at markederne vil komme hurtigt igen og måske stige yderligere fra udgangspunktet.
Scenarie 1: de græske banker holder lukket hele ugen, og ved folketingsafstemningen på søndag stemmer grækerne ja til kreditorernes udspil. Det vil kortsigtet være positivt for aktiemarkederne.
Scenarie 2: den græske regering besinder sig i løbet af de næste dage, og siger ja til kreditorernes plan. Det vil være positivt for aktiemarkederne.
Scenarie 3: de græske banker holder lukket hele ugen, og den græske befolkning stemmer nej til kreditorernes plan. Grækenland træder ud af Euroen. På kort sigt ser vi negative aktiemarkeder, men på lidt længere sigt positive aktiemarkeder, fordi man får isoleret problemet Grækenland fordi det gældsramte euroland har været en tung dyne over europæisk økonomi de seneste år.
Økonomisk Ugebrevs kommentator Jakob Funk Kirkegaard fra US-baserede Peterson Institute for International Economics har netop for en amerikansk senats komité fremlagt sin vurdering af, hvad et græsk exit kan komme til at betyde. Vi gengiver her nogle hovedpunkter fra notatet, som kan findes i fuld længde her.
I papiret forudses, at den græske regering vil blive udsat for en enormt indenrigspolitisk pres, hvis der indføres kapitalkontrol og dikteres banklukkedage, hvor grækerne ikke kan hæve euro. Det taler for scenarie 2 , efter vores vurdering.
Kirkegaard skriver om konsekvenser af, at ECB smækker pengekassen i: This would make it impossible for Greek banks to operate and would necessitate the imposition of a bank holiday, or at least severe deposit access controls at the institution level, which again would throw the Greek economy into another dramatic economic decline. The political effects of deposit access controls—which importantly under new Banking Union regulations could potentially be imposed by the central euro area banking supervisors at the ECB against the will of the Greek government—on the Greek economy and financial system would likely be dramatic and lead to sufficient domestic political pressure for the government to reach an agreement with the Troika. This would restore ECB support for the Greek banking system and broader Troika financial support. As such, any actual default by the Greek government against any official sector creditor is likely to be of relatively short duration.
Vi vurderer, at manglende betaling af IMF på tirsdag ikke på kort sigt har konsekvenser. Som gennemgået i en tidligere artikel på Flash News vil IMF først skulle igangsætte en procedure, vil få konsekvenser omkring den 20. juli, hvis betalingen ikke falder. Til gengæld vil en konkurs efter denne dato få meget alvorlige konsekvenser for grækerne, og regeringen ville antagelig hurtigt miste sin politiske støtte i befolkningen:
Kirkegaard skriver: Any defaulting Greek government would not be able to pay even the claims of its domestic Greek stakeholders, undermining its political support. (…)
Samtidig ses det urealistisk, at den græske regering får et folkeligt mandat til at forlade euro’en: A Greek sovereign default would have severe domestic economic consequences for Greece, yet a Greek default does not imply an automatic, or even probable, departure of Greece from the euro area (the socalled Grexit). Default against some or all its official sector creditors could be implemented by any incumbent Greek government simply by failing to pay its dues on time, in the same manner the current (and previous) Greek government has gradually run into sizable arrears against many of its domestic government suppliers. 9 Leaving the euro, however, would represent a reversal of nearly 40 years of Greek economic and political participation in European integration. It would in all probability require an explicit public mandate to the government to undertake such a momentous volte-face. Given how a large majority of at least two-thirds of the Greek public and over 80 percent of Greek members of parliament (including both parties in the current governing coalition) has consistently supported staying in the euro, such a public mandate looks politically impossible in Greece for the foreseeable future.
Overgang til drachmer som ny national valuta ses som urealistisk:
Consequently, the actual effect for a defaulting Greece of losing access to banking sector support from the ECB, financial aid from the Troika, and budgetary transfers from the EU budget, is not a smooth transition to a new national currency. Rather, it is a scenario of disastrously high domestic inflation. Unable to successfully switch to a new national currency, the country ends up a bit like Montenegro, which unilaterally euro-ized its economy in 2002. Attempts at Grexit will de facto mean that Greece has only left the institutions of the euro area and the European Union, not the currency itself. Highlighting the dramatic difficulties of actually (re)introducing a national currency by a government with low institutional credibility, when the previous anchor currency remains in circulation, is also witnessed in the ongoing usage of the US dollar. No modern economy that has ever fully adopted the US dollar (e.g., full currency substitution as seen in Ecuador, Panama, and El Salvador)—has ever undone the decision and reintroduced their own national currency. There is little reason to believe that Greece, now using the euro, would manage to do so either.
Finansiel uro kan få ECB til at ekspandere de månedlige obligationsopkøb, og Grækenland er ikke betydningsfuld nok til at afspore det grynende økonomisk opsving i Europa.
In a Greek default scenario, the ECB would most likely feel compelled to expand current levels of asset purchases (€60 billion/month), as well as potentially postpone any exit. Given the relatively limited level of financial assets purchased to date by the ECB in comparison with other major central banks like the Federal Reserve, such additional monetary stimulus would not pose any noteworthy financial risk or economic problems. Recalling the limited present day private sector exposures to Greece, direct risks to global growth beyond the euro area from a default are relatively limited and linked to threats to the euro area regional growth outlook. However, given likely ECB policy activism, the generally robust euro area economic performance to date (short-term Q2 indicators point to around 1.6 percent growth annualized with June composite Purchasing Managers’ Index at 49-month high13), the lower levels of external and budget deficits now found in the euro area, and new euro area institutions put in place since 2010, the regional fallout from a Greek default is likely to be contained and not derail the current euro area cyclical recovery
