Langers Skarpe Aktietips – fra Økonomisk Ugebrev Formue udsendt lørdag kl. 12
Ingen grund til at ånde lettet op efter Brexit: Aktiemarkederne startede ikke overraskende med et dramatisk kursfald fredag morgen, efter at det var en realitet, at englænderne havde valgt et Brexit, altså at forlade EU fællesskabet. Kursfaldet var dog så voldsomt, at der var plads til en modreaktion op af dagen, som reducerede morgenens kursfald ganske betydeligt. Vi bemærker dog, at aktiemarkederne sidst på eftermiddagen igen viste stor svaghed, som det fremgår af denne kursgraf (LINK_http://flashnews.ugebrev.dk/dax-future-dykkede-fredag-aften-9200-vigtigt-pejlemaerke/ ). DAX Future blev efter dansk lukketid sendt to procent ned, men lukkekursen var stadig 2-3 procent højere end bundpunktet fredag morgen. Også de amerikanske aktier blev fredag aften sendt retur. Alene ud fra markedets egne signaler bør man være bekymret: For det første nettosolgte udenlandske finanshuse danske aktier for 2,2 mia. kr. i løbet af fredagen. For det andet ser vi det solide comeback fredag formiddag som en ren markedsteknisk og psykologisk betinget modreaktion. Mange investorer har de seneste år oplevet, at aktierne igen steg hurtigt efter ethvert større kursfald. Og det tror de sikkert igen. For det tredje var svagheden i markederne fredag aften meget udpræget, og det må i sig selv give bekymring.
Men hvorfor falder aktierne meget markant efter Brexit: Svaret er ”usikkerhed” og forventningen om, at flere EU lande nu vil ”melde sig ud” eller søge nye aftaler, hvor man fravælger alle de dele af eurosamarbejdet, som er gennemført over hovedet på befolkningerne, og som virker uhensigtsmæssigt. I mediebilledet er den ”overfladiske” bekymring især, at UK som en af de største europæiske økonomier kommer til at stå udenfor det fælles indre marked, herunder markedet for finansielle ydelser. Reaktionen nu og her bunder efter vores vurdering dog alene i ”usikkerhed” om fremtiden for hele EU systemet – og ikke det fremtidige samarbejde med UK: England og EU vil de næste år hverken formelt eller praktisk ændre på samarbejdsrelationen, fordi det tager tid at ”melde sig ud.” Vi er overbeviste om, at England omkring det indre marked og finansielle tjenesteydelser vil fortsætte på stort set samme vilkår som i dag. Det er både en kæmpe fordel for EU og for England. I løbet af kort tid forventer vi, at EU’s ledelse og Englands nye førstemand vil melde ud, at dette er hensigten, og at begge parter er interesseret i denne løsning. Og det vil berolige markederne lidt.
Ekstrem mistillid til den politiske magtelite i EU toppen er den virkelige årsag til kursfaldene: Den virkelige årsag til aktiekursfaldene er, at det nu er gået op for alle, herunder de finansielle markeder, at hele EU systemet har udviklet sig en planøkonomisk kolods, som også er ekstrem udemokratisk og styret af en embedsmandselite, som slet ikke har føling med befolkningerne i de enkelte EU lande. Mange har ytret denne kritik. Men nu har flertallet af englændere altså sagt stop. Det svarer lidt til kejserens nye klæder, hvor det lige pludselig går op for alle, at kejseren ikke har noget tøj på. Med andre ord er der blevet sat handling på denne opfattelse af et EU, som ikke fungerer. Derfor er der frygt for, at endnu flere EU lande vil melde sig ud på den ene eller anden måde. Et vigtigt signal fra EU bureaukraterne bliver således, at de signalerer, at de har kørt alt for hurtigt frem, og de skal droppe alle deres planer om en politisk union. Også selvom en politisk union umiddelbart er eneste redningsmulighed for de forgældede sydeuropæiske økonomier, da gældsoprydning kræver finanspolitisk koordinering. Dermed kan se vi frem til flere Grækenlandskriser, som sikkert vil svække tilliden til Eurosamarbejdet endnu mere, og øge fremgangen for yderliggående protestpartierne i flere Eurolande. Eneste udvej lige nu for det fremtidige EU er, at de mest statsgældsramte lande forbliver i EU, mens sendes ud af Euro i en 5-7 år. Så kan de devaluere og genskabe deres konkurrencevne, hvilket kan booste deres nationale økonomiske vækst og komme tilbage på sporet. Det vil dog kræve at EU eliten erkender dette, og der er vi nok meget langt fra i dag. Den enerådende EU top, støtte af den politiske ledelse i mange lande, har gennem årene haft meget vanskeligt ved at erkende, at de kørte sololøb langt fra befolkningerne ønsker, og at de kunne begå fejl, som måske skulle genoprettes. Det synes snart at være sidste chance, hvis vi skal undgå et kaotisk økonomisk og finansielt sammenbrud i Europa.
Mistilliden til fremtidens EU satte bankaktierne ned med 15 % fredag. Det er ikke tilfældigt, at lige netop de europæiske bankaktier fik allerstørst hug fredag efter Brexit-afgørelsen. Det voldsomt svækkende Eurosamarbejde vil nemlig også betyde, at der bliver sået tvivl om Bankunionen, og den teoretisk helt nødvendige opfølgning med en politisk union. Disse to byggeklodser hænger uløseligt sammen. Bankunionen er kun konstrueret med lyn og hast, fordi det var nødvendigt for at genskabe tilliden til det europæiske banksystem. Hele dette setup er nu udfordret, og derfor er der stor risiko for at bankaktierne bliver sat endnu længere ned den kommende tid. Der er altså en god grund til, at Nordea, Danske Bank og andre bankaktier blev dukket med 6-7 % fredag. Bemærk at de mindre rent danske banker, Ringkøbing Landbobank og Vestjysk Bank, stort set ikke faldt i kurs.
