Gennem de seneste ti uger har udenlandske investorer solgt danske aktier for næsten 3 mia. kr. (2.808 mio. kr.), men en enkelt aktie skiller sig ud fra mængden. Chr. Hansen er således nettokøbt for 375 mio. kr. i den samme periode. Det er markant mere end nr. 2 på købslisten, som er William Demant Holding med 162 mio. kr.
Også i sidste uge, hvor der var et nettosalg i danske aktier på 1.726 mio. kr., formåede Chr. Hansen at gå imod strømmen, idet aktien blev nettokøbt for 68 mio. kr.