Året er startet godt for de børsnoterede aktier, men inden man fylder porteføljen op i forventning om et stærkt 2019 bør man bemærke et enkelt advarselssignal. Nemlig, at stigningen ikke understøttes af de udenlandske investorer.
Kun Novo Nordisk formåede at overstige et udenlandsk nettokøb på 100 mio. kr. den seneste uge, mens den næstmest nettokøbte aktie kun noterede et nettokøb på 51 mio. kr. Altså en tredjedel af nettokøbet i Novo Nordisk.
Når kurserne alligevel steg kraftigt kan det tilskrives to forhold. Dels køb fra danske investorer, og dels et meget beskedent nettosalg i de aktier, som udenlandske investorer reducerede positionerne i.
Dette beskedne nettosalg betyder, at det meget beskedne nettokøb ikke er et entydigt negativt signal fra markedet. Men den overordnede konklusion er, at der ikke er noget solidt fundament under de indledende kursstigninger, og aktiemarkedet befinder sig dermed stadig på usikker grund mht. kursernes retning i årets indledende måneder.
Novo Nordisk B A/S | 150.260.458 |
Ørsted A/S | 51.464.998 |
FLSmidth & Co. A/S | 37.961.079 |