Er der en sammenhæng mellem faldende oliepriser og et faldende overskud hos en dansk producent af TV- og HiFi-udstyr? Hos Dantax er der sådan en sammenhæng, og den er årsagen til at selskabets overskud efter 1. kvartal af regnskabsåret 2014/15 blev reduceret med 80 %.
Forklaringen er at Dantax ganske vist har udvikling, markedsføring og salg af TV- og HiFi-udstyr som sin hovedaktivitet, men samtidig ejer selskabet 50 % af aktiekapitalen i flyselskabet Nordic Air A/S, som leverer executive-, ambulance- og fragtflyvninger. I 2014/15 stod flyaktiviteten for 30 % af koncernens primære driftsresultat og året før var det 53 %, så selvom flyaktiviteten er en biaktivitet for Dantax har den en betydelig indflydelse på bundlinjeresultatet.
Dantax’ direktør oplyser til Ritzau Finans at en del af flyvningerne normalt er gået til olieindustrien, men at en faldende oliepris har fået denne branche til at reducere omkostningerne. Og på den måde rammes Dantax’ indtjening indirekte af de faldende oliepriser.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37.