Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Finanshus: Vigtige begivenheder på markedet i dag

Morten W. Langer

torsdag 14. januar 2021 kl. 7:57

Fra Nordea:

• Donald Trump stilles igen for en rigsret
• Aktier stiger igen, renter konsoliderer
• Fokus på Fed-chef Jerome Powell senere i dag

Donald Trump stilles igen for en rigsret. Et flertal i Repræsentanternes Hus vedtog sent onsdag, at Donald Trump endnu en gang skal stilles for en rigsret. Denne gang er det, fordi han opfordrede til angrebet på den amerikanske kongres onsdag i sidste i uge – et angreb på det amerikanske demokrati. Rigsretssagen skal føres i Senatet og kan påbegyndes allerede i næste uge, men sandsynligvis sker det først efter indsættelse af Joe Biden som USA’s næste præsident 20.januar. Det var ikke kun demokrater (222), der stemte for en ny rigsretssag mod Trump men også republikanere (10). Det sidste betyder, at Trump kan få vanskeligt ved at gøre comeback om 4 år, hvis han skulle forsøge det, også selv om han ikke skulle blive dømt i sagen.

Aktier stiger. Investorer lader sig ikke påvirket af en ny rigsretssag mod Donald Trump. De her fokus rettet mod en ny stor hjælpepakke fra Joe Biden, som de håber kommer snart. Der er forventninger om, at Biden allerede i dag kunne afsløre flere detaljer om hans hjælpepakke. S&P 500 lukkede onsdag med lille stigning på 0,22%, mens Nasdaq steg med 0,43%. Den positive stemning er fortsat i Asien her til morgen, hvor Nikkei er oppe med 1,7% kort før lukketid. Og både den amerikanske og de europæiske aktiefuture er ligeledes i positivt territorium.

Markedsrenterne holder en pause. De seneste par dage er de kraftige stigninger i de amerikanske statsrenter, vi så i sidste uge og begyndelsen af denne uge, stoppet op. Der har være god efterspørgsel på auktioner over amerikanske statsobligationer både tirsdag og onsdag, hvor der er blevet solgt statsobligationer for hele $120 mia. Den 10-årige amerikanske statsrente, der tidligere på uge var helt omkring 1,18% blev onsdag kortvarigt handlet ned omkring 1,07%, og den ligger her til morgen omkring 1,11%. Så store udsving der vidner om stor usikkerhed blandt investorerne, om det er begyndelsen til en mere varig stigning i de lange amerikanske renter eller en kortvarig stigning, det er godt er købe op i.

Dollaren fastholder lille stigning. USD/DKK er tilbage omkring 6,12 efter en tur ned under 6,10 i løbet af onsdagen. Der er ikke mange friske nyheder at handle på. Dollaren er derfor i en vis konsolideringsfase. Aktierne stiger igen og stigningerne i de amerikanske renter holder en pause. Kommer det mønster til at fortsætter i den kommende tid, vil dollaren igen kunne komme under et nedadgående pres.

Blandt de andre valutaer er der ligeledes tale om konsolidering efter en livlig start på det nye år. Både GBP og NOK fastholder stigninger, der efterlader GBP/DKK omkring 8,35 og NOK/DKK over 72 øre, mens SEK/DKK fortsat har svært ved at fastholde niveauer over 74 øre.

Vi har udsendt vores FX Barometer. I FX Barometer bringer vi Nordeas valutaprognose i overskueligt format. Vi sætter ord på prognoserne og giver bud på afdækningsstrategier for valutaindtægter og -udgifter. Link.

Analyser og økonomiske nøgletal

Stærk stigning i kinesisk eksport. I december steg den kinesiske eksport med hele 18% sammenholdt med samme måned året før. Der var forventet en stigning omkring 15% efter en kraftig stigning på hele 21% i november måned. Det betyder, at den kinesiske eksport slutter 2020 af med meget kraftig eksportvækst, der afspejler den overraskende store optimisme i erhvervstilliden (PMI-tal for industrien), vi så mod slutningen af 2020 i både Europa og Nordamerika. Den kinesiske import steg med mere beskedne 6,5% i december, hvilket var højere end 5% forventet. Og det viser, at den indenlandske efterspørgsel ikke er tilbage på de høje niveauer fra før corona-krisen.

Amerikansk inflation kravler stille og rolig op ad. Således steg den totale forbrugerprisudvikling i december med 0,4% målt på månedsbasis tilsvarende 1,6% målt på årsbasis. Stigningstakten skyldtes primært at benzinpriser er steget 8,4% m/m. Dermed er kerneinflationen blot steget med 0,1% m/m tilsvarende 1,6% år/år. Inflationsniveauet er fortsat under Feds inflationsmålsætning på 2%og reflekterer stadig en økonomi, der er hårdt ramt af corona-virussen. Alligevel ser vi stigende aktivitet i nogle industrier, og med udrulning af vaccinationsprogrammerne samt udsigten til endnu en finanspolitisk hjælpepakke er der grund til at vente større prisstigninger i de kommende kvartaler.

Styringsrenten forblev uændret efter polsk rentemøde. På gårdagens rentemøde efterlod Polens nationalbank styringsrenten uændret på 0,10%. I løbet af december var der flere dueagtige kommentarer centralbankmedlemmer heriblandt centralbankguvernøren. Her blev der signaleret, at både intervention på valutamarkedet og rentenedsættelse kunne komme på tale for at svække den polske zloty, da økonomien muligvis kunne få behov for yderligere lempelser. Der er derfor fortsat risiko for en polsk rentenedsættelse de kommende måneder og vi vil holde et vågen øje med de kommende rentemøder i henholdsvis februar og marts.

Dagen i dag

Dagen i dag er en ganske stille dag på nøgletalsfronten. Alligevel får vi som altid om torsdagen offentliggørelsen af antallet af amerikanere som søger arbejdsløshedsunderstøtte – jobless claims. I sidste uge viste data, gældende for ugen der sluttede 2. Januar et fald i antallet af dagpengeansøgere på 3.000. Det var markant mindre end henholdsvis 16.000 og 86.000 i ugerne før. Tendensen understreger, at arbejdsmarkedet fortsat er yderst skrøbeligt og at pilen for antallet af dagpengeansøgere muligvis vil vende opad i de kommende måneder med stort smittetal, restriktioner og vintertid i det meste af USA.

Der kunne komme mere fokus på om Fed-chef Jerome Powell vil lade falde nogle kommentarer til den kraftige stigning i de amerikanske markedsrenter i begyndelsen af det nye år, når han taler senere på dagen. Af Feds hjemmeside fremgår det, at han kl 12.30 lokaltid holder tale/diskussion.

Dagens graf: Forbedring af det amerikanske arbejdsmarked stagnerer, ugentlig jobless claims tal, mio

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Aage V. Jensen Naturfond søger en erfaren økonomichef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank